Bo Lille: Haiku-håndbog
(Mellemgaard 2014)

En håndbog skal ikke bare læses. Den skal bruges. Bo Lilles Haiku – håndbog får man lyst til at bruge. Handy format, lækker glat indbinding og enkelt og smukt omslag med en tegning af den japanske haiku mester Issa på forsiden og de japanske tegn for ordet haiku på bagsiden. Man får lyst til at røre ved bogen og lukke den op og læse i den.

Den er hurtigt læst, fordi den er overskueligt bygget op vekslende mellem informativ tekst og eksempler på haiku fra forskellige tider og kulturer. Man fristes til at sige, at bogen afspejler selve haikus natur – kort og præcis med mange aspekter og perspektiver til menneskelivet og til de uendelige muligheder haiku rummer. Dertil er bogen smukt sat op med fine og enkle illustrationer og eksempler på haiku, der hver i sær får lov til at fylde en hel side i en flot og anderledes skrifttype end resten af teksten.

Det gør ikke noget, at bogen er hurtigt læst, for det er jo en håndbog, og den skal ikke bare læses, den skal læses i – mange gange. Bo Lille skriver selv i forordet, at bogen primært henvender sig til undervisningsbrug i skoler, gymnasier, på voksenuddannelser m.m. I den sammenhæng vil jeg mene, at den er yderst velegnet. Der bliver skrevet mange haiku i skolesammenhænge, og med denne håndbog vil undervisningen og dermed elevernes sproglige udvikling blive yderligere kvalificeret. Haiku er nemt at gå til. Der er enkle rammer og regler, så mange elever har nok oplevet, at det slet ikke er så svært og indviklet – det der med lyrik. Set fra et pædagogisk og alment dannende synspunkt, er det selvfølgelig både positivt og befordrende, men mon ikke mange lærere har savnet et udviklingsforløb i haikuskrivningen. Haiku – en håndbog giver netop muligheder for at forstå og udvikle evnen til både at skive og forstå haiku, og dermed, vil jeg mene, er den øjenåbner. Ikke kun i undervisningssammenhænge, men for alle, der har lyst til at prøve kræfter med den gamle japanske lyrik.

Det er sin sag at overføre en gammel japansk lyriktradition til moderne dansk. Tid, kultur, og ikke mindst de helt forskellige skriftsprog- og tegn kræver en vis tilpasning og ikke mindst en nogenlunde enighed om, hvad, der gør et dansk haiku til haiku. Gennem hele bogen og især i det sidste teoretiske afsnit reflekterer og argumenterer Bo Lille over dette. Hans overvejelser bliver aldrig dogmatiske eller påstående, men argumenterne og ikke mindst tonen i bogen bærer præg af saglighed og åbenhed overfor andre opfattelser. Bo Lille hænger sig ikke så meget i regler og afgrænsninger. Han forsøger snarere at nå ind til haikuformens essens ”…det er et følelsesmæssigt nu, der forbinder den indre natur (det menneskelige) med det ydre (naturen). Hans overvejelser sætter rammer og skaber samtidig rum for den enkelte skribents kreativitet og kunstneriske udfoldelsesmuligheder. En fin og brugbar sammensmeltning af det gamle japanske og det moderne danske.

Haiku – håndbog er også en metodik. Bo Lille giver konkrete anvisninger og ideer til, hvordan man kan finde inspiration og ideer til et haiku. Man kunne for eksempel starte med at gå en ginko – det vil sige en tur, hvor man finder inspiration til sit haiku. Igen en japansk tradition, der overføres til det danske. Det handler om sansning, opmærksomhed og om at øve sig i at være i et kreativt felt, hvor det konkrete inspirerer til sproglig leg og udtryk, og det ydre forbindes med det indre. Som forberedelse til, eller uddybning af haiku introducerer Bo Lille den gamle japanske kunstform haibun, der er en essay præget kort tekst, der munder ud i et haiku. Så selvom haiku er en kortfattet sag i mere eller mindre fastlagte rammer, er der altså mange tilgange til fordybelse og muligheder for udvikling.

Haiku kan skrives og læses, men Bo Lille udvider feltet – det handler også om at formidle sit haiku til andre. Han kommer med en stribe konkrete og let-anvendelige råd til oplæsning af haiku – i mine øjne et meget værdifuldt, men ofte forbigået perspektiv i arbejdet med haiku og poesi i det hele taget.

Haiku – en håndbog bærer præg af, at forfatteren er helt inde i sit stof. Han ved, hvad han taler om. Bo Lille har selv udgivet flere haiku-samlinger:

Haiku på dansk – med skævt smil og skæve øjne (2005)
Haiku – Knytæg med afkroge (2007)
For Dvælesjæle – Haiku til almen vederkvægelse (2012)
Haiku af Bo Lille (2013)

Jeg er sikker på, at Haiku–håndbog vil være til glæde og gavn for rigtig mange mennesker, og hvorfor ikke udvide haiku-horisonten ved at dykke ned i en af Bo Lilles ovennævnte haiku-samlinger? Det kan kun anbefales.

Charlotte Frigaard