HaikuDanmark.dk | |
Anmeldelser |
|
|
|
Hanne
Hansen
|
|
Hanne skrev haiku før ret mange andre i Danmark. Hun var meget tidlig ude med sin første samling. 1998 står der i kolofonen. Det må da vist være den første haikusamling i Danmark i traditionel klassisk forstand. Man kan heller
ikke sige Hanne Hansen uden at sige haiku. Hun er ligeledes
velorienteret om, hvad der foregår i den angloamerikanske
del af verden, hvor haiku nyder stor udbredelse. Hendes
kendskab til haiku og beslægtede genrer er i det hele
taget formidabel. Er man i tvivl om dette og hint går man
til hende. Hanne Hansens første haikusamling ”Fuldmånen lyser” har som sagt mere end 10 år bag sig. Allerede i den første samling er hun en flyvefærdig haikudigter. Selvom hun naturligvis har udviklet sig i årene siden debuten. Dette manifesteret i 4 samlinger, Derforuden har hun medvirket i en række antologier inden- som udenlands og med utallige haiku publiceret i netsammenhæng. I øvrigt har hun skrevet om haiku i en række tidsskrifter og antologier. Hanne er i ”Fuldmånen lyser” ikke den store eksperimentator. Det vil hun sikkert også ha' sig frabedt at blive betegnet som. Hanne er meget optaget af netop traditionen og hvordan den kan udvikles uden at betegnelsen haiku bliver helt udvandet. Det er alligevel overraskende for mig, der sidder med samlingen i hænderne for første gang her i 2009, at se hvordan hun bevæger sig ud i områder hvor haikuet i traditionel forstand ikke bevæger sig. Digtsamlingen består
af 12 dele med en række haiku i hver del.
Her er overskrifter som ”Sommerhaiku”, ”En
efterårscyklus”, ”Efterår”, ”Sortedams Søen”,
overskrifter på afsnit som enhver haikudigter med respekt
for sig selv kender til. Men så kommer der indimellem
afsnit som ”Tømmermænd”, ”Pladsangst” og
”Stenskoven”, i disse dele afviger digtene, ikke i
form, men i indhold. Og ofte mangler et stykke konkret
natur, som ellers er det traditionelle klassiske haikus
trofaste følgesvend. F.eks. i indledningsdigtet til ”Tømmermænd”
der lyder som følger: Her er noget andet
på spil end i det traditionelle haiku. Et fint
smertefuldt lille digt. Her er vi langt ovre i en sidegren
til haikuet: senryu’en. Flere haiku i samlingen har et
lignende tema: Mistet kærlighed, smerte, tab. Savnet gror
langsomt Et mere
traditionelt, men fint lille haiku, med mindelser til
Bashos haiku om ”frøen i dammen – plask”, er følgende: Et andet parallelt
haiku, også fra indledningsafsnittet ”Sommerhaiku”
er: Og denne: I øvrigt de eneste tre digte i samlingen der bryder med den 3 liniede form. Om det er en ombrydningsfejl fra forlaget eller det er bevidst fra forfatterens side, skal jeg lade være usagt. De 17 stavelser er i hvert fald næsten intakte i samlingen. En af de helt
traditionelle er: Et stemningsmættet statement, med det lidt overraskende udtryk - smygende. Men det er jo rigtigt. For dem der har prøvet at stå i opdukkende tåge, vil det være helt selvfølgeligt at føle, at den netop smyger sig om en. Ligesom det helt traditionelle naturhaiku fra afsnittet ”Stavanger” fint tegner landskabet: Små marker
adskilte Ansigtets streger Her bliver
billedet forbavsende vendt på hovedet. Det er fint set og
skildret. ”Fuldmånen
lyser” er stadig værd at læse, selvom den har 10 års
fødselsdag. En række af digtene er smukt sansede. Den være
hermed anbefalet. Ole
Bundgaard
|