HAVFRUE PÅ
LAND
Hanne Hansen:
Havfrue på Land - Haiku.
Attika, 2010.
Hanne Hansen er
et kendt navn i den danske haikudigtnings verden.
Denne bog er hendes 5. digtsamling, og i 2003 har hun
skrevet en vejledning i at skrive haiku. Hertil kommer
at Hanne Hansen har startet Dansk Forfatterforenings
Haikugruppe. Desuden har hun en række internationale
erfaringer, har medvirket ved udenlandske
haiku-festivals og -møder og skrevet bidrag til
internationale publikationer.
Havfruen springer
straks i øjnene, både på grund af titlen, og fordi
et foto af Anne Marie Carl-Nilsens havfrue-skulptur
udgør bogens forside.
Havfruen symboliserer bl.a. det lokkende i forhold til
følelser og seksualitet, altså til ”noget
farligt” - f.eks. også havet - jvnf. eventyr og
myter. Så det er et meget stærkt billede at vælge.
Men som vi får at vide i forordet så optræder
havfruen kun i to af samlingens digte.
Hanne Hansen begrunder sit valg af titel med at
”processen med omdannelsen af bevidsthedens masse
til haikuets strenge form svarer til havfruens skiften
af element fra det flydende til det faste”.
Det gælder
vel principielt for de fleste kunstneriske processer,
kunne man indvende, men havfruetemaet har måske på
en mere latent måde været del af forfatterens
personlige proces.
Vi er tæt på
naturen og dens årstider i Hanne Hansens nye
digtsamling. Og den er skrevet med - og taler til -
mange sanser. Det fornemmes i passager som: ”en
tunge af sne skrider fra det varme tag” eller
”tangens mørke lugt” eller ”gelé i hånden”
(om vandmænd).
Det er ”rigtig haiku” med meget nærvær og mange
små impressionistiske totaloplevelser.
Ind imellem kan det være så elementært og så
intenst at jeg kan komme i tvivl om, om det er
forfatteren eller mig, læseren, der ser og oplever.
Ved første
øjekast fremstår digtene som udelukkende knyttet til
det konkret hverdagslige - men når man nærlæser
fremkommer også mere eksistentielle tematiseringer.
De to tilgange flettes sammen i et mønster som bliver
både vemodigt og opløftende. Denne blanding af
underbevidsthed og hverdagsbevidsthed er måske netop
noget som kan føre tanken hen på havfruemotivet.
På sin egen stille måde går den
lille bog til hjertet, og den fortjener at blive læst.
Og læst igen.
Ida Hamre