HAVFRUE PÅ LAND

Hanne Hansen:
Havfrue på Land - Haiku. 
Attika, 2010. 

Hanne Hansen er et kendt navn i den danske haikudigtnings verden. Denne bog er hendes 5. digtsamling, og i 2003 har hun skrevet en vejledning i at skrive haiku. Hertil kommer at Hanne Hansen har startet Dansk Forfatterforenings Haikugruppe. Desuden har hun en række internationale erfaringer, har medvirket ved udenlandske haiku-festivals og -møder og skrevet bidrag til internationale publikationer.
 
Havfruen springer straks i øjnene, både på grund af titlen, og fordi et foto af Anne Marie Carl-Nilsens havfrue-skulptur udgør bogens forside.
Havfruen symboliserer bl.a. det lokkende i forhold til følelser og seksualitet, altså til ”noget farligt” - f.eks. også havet - jvnf. eventyr og myter. Så det er et meget stærkt billede at vælge.
Men som vi får at vide i forordet så optræder havfruen kun i to af samlingens digte.
Hanne Hansen begrunder sit valg af titel med at ”processen med omdannelsen af bevidsthedens masse til haikuets strenge form svarer til havfruens skiften af element fra det flydende til det faste”.
Det gælder vel principielt for de fleste kunstneriske processer, kunne man indvende, men havfruetemaet har måske på en mere latent måde været del af forfatterens personlige proces. 
Vi er tæt på naturen og dens årstider i Hanne Hansens nye digtsamling. Og den er skrevet med - og taler til - mange sanser. Det fornemmes i passager som: ”en tunge af sne skrider fra det varme tag” eller ”tangens mørke lugt” eller ”gelé i hånden” (om vandmænd).
Det er ”rigtig haiku” med meget nærvær og mange små impressionistiske totaloplevelser.
Ind imellem kan det være så elementært og så intenst at jeg kan komme i tvivl om, om det er forfatteren eller mig, læseren, der ser og oplever.

Ved første øjekast fremstår digtene som udelukkende knyttet til det konkret hverdagslige - men når man nærlæser fremkommer også mere eksistentielle tematiseringer. De to tilgange flettes sammen i et mønster som bliver både vemodigt og opløftende. Denne blanding af underbevidsthed og hverdagsbevidsthed er måske netop noget som kan føre tanken hen på havfruemotivet.
 
På sin egen stille måde går den lille bog til hjertet, og den fortjener at blive læst. Og læst igen. 

Ida Hamre