HaikuDanmark.dk

Anmeldelser

 


Anmeldelse

Hanne Hansen: Kukai in Tokyo (Forfatterforlaget Attika, 2018)

Hanne Hansen, medstifter af og formand for Dansk Forfatterforenings haikugruppe, har i løbet af de seneste 20 år udgivet ni haiku-samlinger, her af tre på engelsk. Kukai in Tokyo er den seneste i rækken, og den er ligesom de fleste af Hanne Hansens andre bøger udgivet på Forfatterforlaget Attika.

 

Først lidt om titlen. Hanne Hansen skriver i bogens kolofon, at kukaier et haiku-møde, og nedenfor takker hun Meguro International Haiku Circle. Af en gammel artikel på haikudanmark.dk fremgår det, at Hanne Hansen kom i forbindelse med Meguro IHC i Stockholm i 2007. Kredsen holder månedlige møder i Meguro, et af Tokyos 23 bydistrikter, og publicerer også haiku på en hjemmeside og i antologier. Jeg véd ikke om disse møder følger de formelle regler for et kukai, hvor hver deltager skriver haiku om et givet emne og afleverer dem anonymt til bedømmelse. Det er for så vidt også underordnet i denne sammenhæng. Hanne Hansen har næppe deltaget fysisk i mange af kredsens møder, men i ånden og via nettet er det jo heldigvis muligt at holde globale møder. Og mange af Hanne Hansens haiku fra bogen optræder da også på MeguroIHC’s website, undertiden i en lidt varieret udgave.

 

Kukai in Tokyo er en lille, lækker bog, som er inddelt i fire afsnit, ét for hver årstid, med 10 haiku i hver del. Altså i alt 40 haiku, der af Hanne Hansen næsten kan bruges som et visitkort i internationale sammenhænge.

   Der er fine traditionelle natur-haikusom fx dette sommer-haiku: under the rainbow / midsummer’s bonfire mirrored / in the lake’ssurface. Hanne Hansen giver imidlertid ofte sine haiku et overraskende twist, så vi pludselig befinder os i den moderne nutid. Fxidenneforårstekst: picking eranthis / hurry to avoid a flood / of loud hooligans.

Sygdom, død og håb på trods præger flere af bogens sidste haiku. Fra efteråretsoctober morning / across the kitchen table / 90 year-old-mom over vinterensnaked gloomy trees / mother’s final rattling breath / pain’s over at last til mother in an urn / sorrow liberates the son / sees women afresh.

 

Kukai in Tokyo lever op til Hanne Hansens sædvanlige fornemme haiku-standard. Den være hermed varmt anbefalet.

 

 Niels Kjær