Kasper Kaufmann

Haiku
anni annæ
107 Sider
ISBN: 978-87-991532-5-1
149 Kroner
Forlaget Arme, 2009 

Det er ikke fra de store forlag Gyldendal, Borgen, Egmont, vi skal se digte i disse år. De har stort set indskrænket digtudgivelserne til nul.
Gudskelov er der opstået en række mindre forlag i kølvandet på, at de store forlag mere og mere satser på bestsellere. Det er ofte en-mands forlag eller forlag startet af en gruppe unge der er engageret i litteratur. Ofte unge der har læst eller læser litteratur ved et universitet.
Forlaget Arme er et sådant forlag. Det har hjemsted i Aarhus. Det har allerede udmærket sig ved flere spændende udgivelser som f.eks. Henriette Elmøe: Egen genvej. En fin samling kortprosa.

Her i år er ligeledes udkommet en samling Haiku af Kasper Kaufmann. Haiku anni annæ hedder bogen. Det er en debut. Og en fin en af slagsen. 100 haiku er der at gøre godt med. Der er både stil og form over Kasper Kaufmanns haiku, og stilbevidst er forfatteren. Og hans forlag. På bagsiden tiltales vi læsere med et De, så er tonen lagt. Helt rart at være et ”De” for en gangs skyld. Her er ingen ”Hej Ole” eller ”du der”.
Kasper Kaufmann er også stilren når det gælder formen. Han følger stort set de klassiske regler. Det er ikke her man løfter et øjenbryn. Ofte er indholdet også sådan hjemmevandt. Vi følger jeg-personen og hans liv med kæresten: kaffe, kusse, komfur og kanelsnegle. Og det er jo ikke det værste man kan skrive om. Men indimellem bryder forfatteren med det gængse indhold:

der ses kun en fjer
på den skrøbelige seng
i et øjeblik

eller

græsset går i hi
og alt lammes for en tid
jeg vokser langsomt

og

jeg svæver stille
mens jeg lytter efter dig
henover vandet

I disse haiku er der også noget andet i spil. Forfatteren kan så absolut noget med ord.
Kaufmann reflekterer jævnligt gennem samlingen over det at skrive, og kommer ofte godt fra det:

natten er så ung
jeg drømmer om at bryde
digtets faste form

Forlaget gir bl.a. samlingen følgende ord med på vejen: ”digtene emmer af dekadence”.
Jeg synes egentlig forfatteren er rimelig sober. Godt nok kneppes, drikkes, spises og dovnes der jævnthen, men er det ikke det bedste man kan foretage sig, når man er ung. Og vel i øvrigt også når man er ældre end ung.
Men lidt dekadent skal man vel være i de unge år, så her et dekadent haiku:

min gin og tonic
mangler i den grad lidt is
ellers er den fin

Personlig er jeg til de mere varme som følgende:

fluerne sidder
på koens dampende lort
og her sidder jeg

Snavs tilsat humor, er ikke det værste man har.
Med disse ord kan jeg kun opfordre til egen læsning.

Ole Bundgaard