HaikuDanmark.dk | |
Anmeldelser |
|
|
|
Martin
Paludan-Müller ”Stilleleg”.
Haiku. Forlaget
mellemgård, 64 sider, udgivet 2009, ISBN:
978-87-91933-89-9
|
|
Martin
Paludan-Müllers har været ansat som dansk lektor i
Osaka, Japan, i 12 år, og den erfaring afspejler sig i
haiku-samlingen ”Stilleleg”. Han har nemlig indsigt i
og forståelse for begge kulturer - billeder i form af
fotos og haiku, der væver sig sammen til et tæppe, med
farvede tråde fra begge kulturer, den vestlige og den østlige. Forsiden
viser et blåt foto af blade svømmende på en
vandoverflade, og skyggen af en skikkelse, der spejler sig
- allerede her flere lag, flere verdener. Bogen er
tilegnet ”Ikke til de rigtige” - til hvem så... er
jeg mon den rigtige? Vil jeg kunne forstå? Digtsamlingen
er derefter opdelt i fire dele, I-IV, der følger årstiderne,
som haiku tit gør. Hvert opslag har et helsides-foto på
den ene side, og to haiku på den modstående side. Da fotos er
meget tilgængelige for øjet, starter jeg med at bladre,
og lader billederne virke. Motiverne er delvis fra Vesten
(Danmark, Italien, USA) og delvis fra Østen (Japan), både
fra naturen og det moderne storbyliv. Der er en spændende
vekslen mellem kontraster af lys og mørke, og teknologi
og grøn stilhed. Ord-siden kræver
mere fokus: Her skal man lade ordene danne deres egne
billeder, mere subtilt og uafhængig af fotos. Selvom
haikuerne tit stammer fra den samme verdensdel som fotoet
på samme opslag, har de deres eget liv, deres eget haiku-øjeblik.
Og tit er det fine tilgængelige billeder: “Nattergalens
lys / klipper regnstriber over / moshavens mørke”,
“Sluk så den
lampe / og lad så månen modne / i rønnens krone”
(med japansk fotos), eller “Knips
fra en rygsæk / for at fjerne en myre / myrdede
staklen” (med et foto fra Great Salt Lake) Og nogle
gange lidt mere abstrakte (for mig): “Er
solsorten her? / Er juletræet bortført? / Lyser græs i
regn?” (med et foto af en mannequindukke iført
julemands-skæg...) - men det giver jo bare lidt mere
”bid”...? Bogen er fuld
af indtryk - en rejse igennem verden sammen med én, der
observerer godt. Jeg vil
slutte af med titel-digtet: “Havets
stilleleg / Mågernes sang om øer / bygget kun af sol” af
Ulla Conrad
|