HaikuDanmark.dk | |
Anmeldelse |
|
|
|
|
|
Niels
Kjær ”Japanske
kærlighedsdigte”. Books
on Demand, Paperback, 116 sider, ISBN: 978-87-7145-732-2 Niels
Kjær har gjort sig bemærket med oversættelse af bl.a.
den japanske haiku-digter Basho, og Bashos rejseberetning
”Under Høstmånens Stråler”. På Books on Demand er
nu i 2014 udkommet bogen ”Japanske kærlighedsdigte” -
med nogle af de smukkeste og mest berømte kærlighedsdigte
fra de seneste 1200 år, udvalgt og oversat af
forfatteren. Hovedafsnittet
med digte indeholder både en række waka og haiku. Waka,
oversat ”japansk digt”, var oprindeligt inspireret af
Kina: et digt med fem linier, og hhv. 5-7-5-7-7 stavelser.
Ca 800 af dem indgik i år 1004 i verdens måske første
roman, ”Fortællingen om Prins Genji” af Murasaki
Shikibu. Her måtte man udtrykke sine egne følelser,
personlige tanker, savn, kærlighed og længsel. Det er et
andel ideal end det rent meditative japanske haiku - mere
menneskeligt, følelsesladet, fyldt med kontrasten mellem
det maskuline og det feminine, manden og kvinden, og spændingen
imellem. ”I
de øde bjerge rasler
bambusgræssets blade i
vinden - jeg
tænker på en pige som
ikke er her” (Kakinomoto
no Hitomaro, død 739, ved hoffet i Nara) Haiku-digte
er digte på 3 linier, med stavelser af hhv. 5-7-5
stavelser (ikke overholdt i oversættelsen). Kærlighedens
underfundige tone kan være skjult bag blomstersprog: ”Den
ene blomstrer den
anden gør ikke - to
valmuer i en vase” (Kawai
Chigetsu, 1634-1718, ven med og elev af Basho) Digtene
er samlet i blokke uden yderligere overskrifter: Waka s.
15-31, haiku s. 32-55, waka s. 57-69, og igen haiku s.
70-87. Til sidst tre længere digte s. 88-91. I
det andet afsnit, ”Tillæg: Japanske senryu om kærlighed”,
er der i forhold til traditionelle haiku plads til humor
eller kærlighed. De
er fra en vis Makoto Uedas (f. 1931) antologi med senryu
fra det 18. århundrede. ”Vær
sød at holde op!” - når
hun siger det dæmpet får
jeg måske min vilje” (ingen
yderligere forfatterangivelse) Hvis
der er noget som helst, jeg kunne ønske mig mere af denne
fine bog, er at jeg blev hjulpet en lille smule mere inde
i hovedafsnittet med digte, hvad dateringen og inddelingen
angår. Selvfølgelig skal de kunne stå alene, og være
tidsløs - men jeg tænker alligevel for meget over, om
der er en mening i det, når der uden yderligere
overskrifter skiftes mellem digtformerne. Er de ordnet sådan
for at give variation - eller ER der et tidsforløb, der
adskiller dem? Jeg er blevet klædt godt på i
indledningen - og i de biografiske noter er der masser af
biografiske data at hente - jeg kan bare ikke sætte dem i
forbindelse med selve digtene, når jeg er i gang med læsningen.
Men det er småting. Alt
i alt en superfin bog, som jeg vil holde af, tage frem
igen og igen, og anbefale videre. Læs den - og smil, føl
og længes med de japanske kærligheds-digtere! Ulla
Conrad
|