HaikuDanmark.dk

Omtale

 



I august måned var der bogfernisering i Odense på ny antologi som her præsenteres:

Der er et herligt Land - det kaldes poesien
Bogfernisering i Odense
s
øndag den 18. august kl. 14.00 & kl. 16

Som lyriker hører H. C. Andersen hjemme i superligaen. Hans samlede digte fylder mere end 800 sider, og adskillige af digtene er litterære perler. H. C. Andersen var dog ikke haiku-digter. Genren var endnu ukendt i Europa på hans tid; men Andersen ville sikkert have elsket formen, hvis han havde kendt den.

Der er inden for haikudigtningen en lang tradition for at hylde fortidens store digtere ved at digte videre på deres værker og motiver. Det sker for H. C. Andersens vedkommende i antologien Der er et herligt Land, hvor 27 haikudigtere fra Dansk Forfatterforenings Haikugruppe & Haikunetværket har ladet sig inspirere såvel af Andersens liv som af hans eventyr og digte. De 27 haikudigtere er: Leif Achton-Lynegaard, Birgit Bach, Thorvald Berthelsen, Ann Bilde, Ole Bundgaard, Ulla Conrad, Ib Ivar Dahl, Birthe Fårvang, Ida Hamre, Søren Elmerdahl Hemmingsen, Hanne Hansen, Katrin Hjort, Niels Kjær, Helge Krarup, Kate Larsen, Mona Larsen, Bo Lille, Ole Lillelund, Viggo Madsen, Inga Mollerup, Per Nielsen, Benny Pedersen, Bjarne Kim Pedersen, Jette Slåen, Pia Valentin Sørensen, Uschi Tech & Ann Mari Urwald.

Den nye antologi præsenteres ved en bogfernisering i Gallerie Rasmus Odense søndag den 18. august kl. 14.00 hvor udvalgte digtere vil læse op af deres bidrag til bogen.

Bogen er illustreret af grafikerne Jens Bohr, Ingrid Duch, Hardy Ernst, Line Eskestad, Anne Marie Frank, Steffan Herrik, Sys Hindsbo, Michael Isling, Kurt Dupont Larsen, Børge Meibom, Ida Holm Mortensen, Per Nielsen & Birgitte Thorlacius fra Fyns Grafiske Værksted.

Fra søndag den 18. august udstilles illustrationerne på Fyns Grafiske Værksted, Hans Jensens Stræde 18, Odense Der er fernisering på udstillingen søndag den 18. august kl. 16.00, hvor der også vil være oplæsning af haikudigte. Alle er velkomne.

Der er et herligt Land - det kaldes Poesien
En haikuantologi
Forlaget Ravnerock, 114 sider, pris:  150 kr

  Salgspris til Arrangementer  100 kr

Salgspris til forfatterne 50 kr