Træerne
er til
Træerne er til,
for at alle skal se op,
siger drengen højt.
Så smukt og ligetil og alligevel overraskende kan det
skrives.
Digtet står i Pia Tafdrups seneste digtsamling
”Boomerang” 101 haiku.
Pia Tafdrup, en af vore fineste lyrikere, har her skrevet
en række fortættede haiku.
Det er ikke klassiske haiku vi møder, selvom Tafdrup
holder de formelle, grammatiske regler.
Ofte er det den særlige art af haiku der kaldes Senryu.
Det skal ikke lægges hende til last. Den frihed skal der
være til at eksperimentere med og udvikle de små vers.
Der er en lang række meget vellykkede haiku i samlingen.
Jeg vil komme til at læse mindst en snes af bogens digte
fremover også.
Min orden er fyldt
af kaos – i dit kaos
findes en orden
I Boomerang er Pia Tafdrup rundt omkring bl.a. barndom,
kunst og kærlighed. Naturen gennemstrømmer (naturligvis
havde jeg nær sagt) også mange af disse digte.
Især holder jeg
meget af kærlighedsdigtene:
Kyssets evighed
to flyvende, der ikke
kan lande igen.
Også følgende
digt om kunsten ramte mig lige der, hvor det virker:
Ud af stenblokken
hugges et hestehoved
høj vrinsken høres.
Sådan skal det
skrives.
Jeg er selvfølgelig ikke lige begejstret for alle bogens
haiku, nogle bliver for mig vel spekulative, jeg holder,
som altid, mest af de haiku, der virker som er de skrevet
selvfølgelig og ligetil. Men her er jeg nok uenig med
forfatteren.
Også titeldigtet er et meget fint haiku. Enkel og
kompliceret på en gang.
I hvirvelkast frem,
delfin flænser gennem vand.
Havets boomerang.
Eller de helt
enkle haiku:
Med sand i håret
se op i sommerhimlen
- hvert år mere blå.
Ingen undskyldning
gives: Sværdet kan ikke
skilles fra hånden.
Er man til det
meget traditionelle haiku er Pia Tafdrups Boomerang en
udfordring. Og det er den på sæt og vis også for de,
der kan lide det mere eksperimenterende haiku.
Boomerang er værd at stifte bekendtskab med.
Ole
Bundgaard
|