HaikuDanmark.dk | |
Anmeldelser |
|
|
|
|
|
Torben
Olesen "Jeg låner sekunder" ISBN 978-87-980219-1-9 Trykt
i 100 nummererede og signerede eksemplarer af Ulla Conrad |
|
En
lille bog finder vej til mine hænder. Den har været en
lang vej omkring: Den tidligere Haikugruppeforkvinde Hanne
Hansens venner havde været til et Åbent Atelier
arrangement. Mens de drikker en kop kaffe i et af
ateliererne, falder de i snak med kunstnerens kone, som
viser dem sin mands seneste digtsamling. Da de kunne se,
at det var korte, haikulignende digte, tænkte de på
Hanne Hansen, medstifteren til Haikugruppen. De fik bogen,
og forærede hende den. Hun læste den, og inviterede
forfatteren, som er medlem af DFFs lyrikergruppe, til det
næste haiku-arrangement i Strandgade. Og her møder jeg så
forfatteren, Torben Olesen, der er så venlig at bytte bog
med mig. Jeg er slået af det handy lille format af ca. 11
x 15 cm og den matte lækre overflade. En nærmest
Hokkusai-agtig bølge indtager forsiden, bare i sort-hvid,
men med små glimt af guld. "Titlen er god!",
siger én, der står ved siden af mig. Det er den, mystisk
og dobbelttydig: "Jeg låner sekunder". Digtsamlingen
er opstået i forbindelse med en udstilling med
forfatteren i kirkekapellet på Store Heddinge Ny Kirkegård.
Forfatteren skulle komme op med et vist antal malerier for
at fylde kapellet ud, og et par månelyse nætter inden
udstillingens åbning, satte han sig udenfor på sin gårdsplads,
tog en slags sort asfaltmaling og med store penselstrøg
malede han nu en række grafiske ordmalerier på store
stykker pap. Undervejs blev han inspireret til at skrive
digtene på malerierne. Det er dem, der samlet i denne
digtsamling. En af de store sort-hvide illustrationer er
afbilledet i bogen, og bærer bogens titeldigt: "Jeg
låner sekunder / af
en stjerne // af rosenbladet / af kattens øjne som
gnistrer // en dag skal jeg / betale dem tilbage / med
renter." De
i alt 38 digte indeholder betragtninger og billeder, der
som små magiske bobler stiger op ad natten, og hænger
ved, længe efter de er læst. Det er, som om man svæver
gennem natten med en poet og filosof ved siden af sig, og
møder de mange haikuøjeblikke: "I
nat falder hvert ord / som snefnug // gennem sjælens
dansehaller / hvor gulvet gyngede // og solens lys til
sidst brød frem / over alle verdens motorveje" (s.
22) "En
gammel drøm / om at følge åen // holder mig vågen i
nat / og forestillingen / om en egyptisk mumie // der
kommer sejlende / i sin åbne sarkofag" (s. 29)
|
|