HaikuDanmark.dk

Artikler

 


Pressemeddelelse

 

Rekordstort antal danske haikudigtere præsenteres internationalt i Danish Haiku Today 2019.

 

Den førende internationale haiku portal på internettet, The Haiku Foundation, har netop offentliggjort den 4. udgave af Danish Haiku Today med titeltilføjelsen 2019. Den præsenterer det hidtil største antal nulevende danske haiku digtere, nemlig 43, på engelsk og dansk. Bl.a. Hanne Hansen, Viggo Madsen, Arne Herløv Petersen, Niels Kjær, Johannes S. H. Bjerg, Ole Bundgaard, Per-Olof Johansson, Erik Trigger Olesen, Mona Larsen, Niels Hav, Pia Tafdrup, Thorvald Berthelsen og Flemming Madsen Poulsen.

The Haiku Foundation er grundlagt af Jim Kacian, Washington D.C., der også driver verdens største haiku forlag, Red Moon Press, i USA. Formålet er at præsentere og bevare ”det første århundredes engelsksprogede haiku og bane vej for udbredelsen i næste”.
På opfordring har Thorvald Berthelsen for Haikugruppen i Dansk Forfatterforening introduceret dansk haiku og præsenteret danske haikudigtere i The Haiku Foundation World of Haikus feature og dens kommende Haiku Encyclopedia om dansk haiku på engelsk og dansk.
World of Haikus feature kan ses her: http://www.thehaikufoundation.org/omeka/items/show/1190

 

Tilbage i 2011 udgav Haikugruppen i Dansk Forfatterforening deres 10-års jubilæums antologi Blade i Vinden.
I maj 2012 havde Haikugruppen et haikuarrangement med tidligere EU-præsident Herman Van Rompuy. Til dette lavede de et tillæg på engelsk og dansk til Blade i Vinden. I anledning af The Haiku Foundations Encyclopedias opslag om dansk haiku har redaktøren, Thorvald Berthelsen, sammen med Niels Kjær, Bjarne Kim Pedersen og Forlaget Ravnerock lavet denne fjerde udvidede udgave af publikationen, Danish Haiku Today 2019, på engelsk og dansk. Den kan downloades gratis her:
http://www.thehaikufoundation.org/omeka/files/original/64cbd41eef265cb8526d9d46d594491f.pdf

 

Thorvald Berthelsen

Formand for StORDstrømmen

E-mail: tb-it@hotmail.com

 

Hanne Hansen

Formand for Haikugruppen i DFF

E-mail: haikuhanne@gmail.com