HaikuDanmark.dk

Artikler

 

Fodtur på Langenæs
Et haibun af Niels Kjær  -  med Basho i bagagen

 


”Sol og måne er evighedens vandringsmænd. Årene, som kommer og går, er også farende svende. Ja, livet selv er en rejse. For dem, der styrer et skib over havet, og for dem, der bliver gamle på ryggen af en hest, er landevejen deres virkelige hjem.” Sådan skriver Matsuo Basho i indledningen til sin berømte rejsebog Den smalle vej til det dybe nord.      

   Mit virkelige hjem er hverken et skib eller en hest, men en lejlighed på Langenæs. Dog gælder det også for mig, at mit liv er en rejse. Ja, hver dag venter en ny dagsrejse, som starter med, at jeg svinger benene ud af sengen og går ud på badeværelset:

 

               Tømmer tarmene,

               tørrer røven og ræber –

               dagen er begyndt

 

I dag, en søndag i marts, beslutter jeg at foretage en fodtur her på Langenæs, hvor jeg bor. I tasken medbringer jeg – foruden frugt og vand samt papir og blyant – Bashos rejsebog. Basho tog også af sted i marts: ”En tidlig morgen sent i marts begav jeg mig på vej. Himlen var endnu mørk og månen synlig. Den vage skygge af Fuji-bjerget og kirsebærblomsterne fra Ueno og Yanaka bød mig et sidste farvel.” Vennerne fulgte Basho på vej og ved afskeden skrev han:

 

               Foråret svinder –

               fugle græder og fisk har

               tårer i øjnene

 

Der er ingen venner, der følger mig, men på vej ud af døren får jeg dog et kys og et kram af konen – samt et løfte om, at frokosten venter om et par timer, når jeg forhåbentlig er vel hjemme igen.

Ude på Langenæs Allé er der trods kulden forår i luften. For kun få uger siden lå her sne over alt. Mark Schorr, min amerikanske ven, skrev dengang følgende haiku:

 

Down the Langenæs                      Ned ad Langenæs

the long roofs like viking ships           sejler de lange tage

    sail into snow                                             som skibe i sne        (min overs.)

 

   Nu sejler skibene heldigvis i det forårsblå hav!

 

Jeg går ned ad de få trin, der fører fra Langenæs Allé ned til stien i Langenæsparken:

 

               Som en grøn smaragd

               ligger Langenæsparken

               ved verdens ende

 

   ”Verdens ende” er et lille krat i bunden af parken. Her fra hører jeg fuglene kalde samtidig med, at klokkerne kalder til gudstjeneste:

 

               Kirkeklokkerne

               og solsortene kalder

               fra hver deres kant

 

   I dag vinder fuglene. Og forårsblomsterne, der pibler frem i stengærdet langs stien, og som vækker minder til live om andre forår:

 

               Den kolde martssol

               kalder erantisser frem

               og mange minder

 

Fodboldsæsonen er ikke begyndt endnu, men nogle få af de tapre riddere fra Langenæs er dog i gang med at varme bolden på træningsbanen.

   Jeg sætter mig mageligt på en bænk, spiser en banan og læser om Bashos talrige strabadser højt mod nord i Japan. På et tidspunkt tvinger en voldsom storm ham til at opholde sig tre dage i et gæstehus:

 

               Lopper og lus

               og en hest der pisser

               nær ved min pude

 

For mig er fodturen en ren fornøjelse. Jeg fortsætter op ad stien og når til de stejle skrænter, der engang lå helt ud til vandet, men som nu udgør de sidste rester af oldtidens Langenæs. Så krydser jeg tilbage over mod Langenæsbageriet for at købe fastelavnsboller til søndagskaffen.

   Ved synet af det hvide bageri kommer jeg til at tænke på Bashos møde med det hvide Ishi-bjerg:

 

               Endnu hvidere

               end Ishi-bjergets klipper

               er efterårsblæsten

 

   Her er det heldigvis stadig forår. Selv om jeg nu vender skridtene hjemefter, er jeg undervejs blev grebet af udlængsel. Jeg drømmer om fjerne strande, hvor man kan ligge i solen og lade sig fylde af hjemve:

 

               Forårets sødme

               indfanger mig med længsel

               efter nye savn

 

Duften af frisk brød og stegt fisk møder mig, da jeg træder ind af døren. Når vi har spist, men heller ikke før, vil jeg lufte planerne om et sommertogt til …