HaikuDanmark.dk

Artikler

 


 

 

Ginko til søs

anton bedre kvalitet.JPG

Den 19. juni 2018 sejlede det lille skib, M/S Anton dagtur til Flakfortet og Ven for haikugruppen og lyrikere, Dansk Forfatterforening.

 

Formandens rapport:

Den 19. juni sejlede Benny Pedersen, Ann Mari Urwald, Nete Krøll, Ib Ivar Dahl og jeg med skibet ”Anton” ud på Øresund. Vejret var perfekt, lunt med en let brise.

Først besøgte vi Flakfortet, som er en kunstig ø, skabt af militærstrategiske grunde, nu udflugtsmål for københavnere. Vi var heldige, vi havde øen næsten for os selv.

Efter frokost kom så den strabaserende del af turen. Vinden blæste skumsprøjt ind over dækket, og på grund af en stærk understrøm bevægede båden sig kun langsomt mod målet. Men vi kom frem til Hven.

Det var på et senere tidspunkt end forventet, så Tycho Brahes museum og observatorium var lukket. Det var blevet solskin og sommerligt varmt. Øen viste sig fra sin smukkeste side. Byggen og hveden stod fint, og den første omgang hø var høstet. De vilde blomster på skrænterne afslørede også den frugtbare jord.

Vi fik en lækker middag omkring et bord på kajen og skiftedes så til at læse vore helt friske haiku op for ”Antons” lydhøre besætning.

Båden huggede noget på vej mod Nordsjællands kyst, men pludselig var vi i læ og resten af turen til København kunne nydes i fulde drag i den lyse sommeraften.

”Antons” skipper Knud havde undervejs fortalt om deres projekt det Levende Hav. ”Anton” var blevet brugt som kampagneskib flere gange før. Sidste år havde besætningen i samarbejde med tyskerne lavet aktioner for en mere human flygtningepolitik. I år gjaldt det havbrug.

Hanne Hansen

ginko kahyt 1.jpg i kahyt 2.jpg                                                                                           

Frokost i Antons kahyt

flakfortet.jpg

Flakfortet


 

øresundsbroens

silhuet over sort vand

tunge grå skyer

 

ligge i vinden

lige tilpas i solen

skuden ved kajen

 

helt uforudset

modgående understrøm

kun halv hastighed

 

bølgerne brydes

skumsprøjt mod skibets side

svartbagen svæver

 

hven totalt lukket

modne kirsebær frister

danske turister

 

kornet svajer blødt

i den lune sommervind

kredsende svaler

 

mellem skovene

hvide klumper af huse

lystbådehavne

 

klokken næsten ni

lav sol i horisonten

skyer opløses

 

skuden vender hjem

mine tanker er hos dig

udlængslen dulmet

Hanne Hansen


 

Grinko til søs er

Sejlskibets store skvulp hvor

Hav møder ordet

 

Øresund bugter nu

Sig i bølgerne hvor skib

Møder solens skin

 

Flakfortet åbner

Sig som en sommerdags værd

Med havnefront nu

 

Græsset træder an

På flakfortet der lysner

Hede timers leg

 

Sommerfugl flyver

Lavt over flakfortet som

Hvid dues vingefang

 

Flakfortet skyder

Ikke med skarpt men dufter sødt

Mod havets blikfang

 

Indånder flakfortets duft

Der møder Øresunds bølger

Givende sin trøst

 

 

Glemslen ligger ikke

Hvor ordet møder

Sin Haiku linjevers

 

Skibet Anton er

Hvor hav møder bølger

Uden sidestykke

 

Intet som sommerbrisen

Der lufter sagte

Er min veninde

Nete Krøll

 

IMG_0489.JPG aton flakfortet.jpg

Flakfortet

 

på kajen.jpg

Aftensmad på Ven


 

skyerne blågrå

bølgernes hvide toppe

møllerne drejer

 

svalerne svirrer

over minigolfbanen

kun fuglestemmer

 

cumulusskyer

gråhvide på blå baggrund

svalerne foran

 

vanddråber svæver

over rælingen ind mod

havfruer på dæk

 

nyklippede får

græsser på skråningerne

naturen plejes

 

bølgerne slår ind

klukker mellem kampesten

tang ligger i lag

 

frønnede stubbe

dækket af mos og svampe

liv i forandring

Benny Pedersen                                           

 

anton ven.jpg

Anton på Ven


 

 

C:\Users\Ib Ivar Dahl\Desktop\kutter anton (10).jpg

Kutteren stamper

i modsø på Øresund

lastet med tanker

 

 

svartbag 6.jpg

 

Svartbagen svæver

med sorte vingerygge

i tankekontraster

 

 

C:\Users\Ib Ivar Dahl\Desktop\DSC_5452.JPG

 

Havfugle følger

over kutterens kølvand

Tankerne flyver

 

 

 

C:\Users\Ib Dahl\Pictures\Pictures\måger\DSC_5445.JPG

 

Kroppen til båden

men fuglene over den

viet til himlen

Ib Ivar Dahl

 

 

tæt ved kajen

søkluk mod kutterens bund

musik for øret

 

svartbagen følger

kutterens rullende færd

skumsprøjtets frækhed

 

fem friske fyre

styrer kutteren Anton

halvtreds plus plusser

 

Haibun

 

Helt alene på øen sidder hun under lindetræet

nyder den lille vinds luften og træets velduft

Omgivet af mursejleres hvirvlen omkring sig

har kvinden hele verden for sig selv.

 

hvert eneste nu et tidløst øjeblik ny chance

 

grøn padderokke

gammel som jorden selv

en kop te venter

 

Ann Mari Urwald

 

 

IMG_0497.JPG

IMG_0506.JPG

Hjemtur i aftensol