Haiku på svensk og dansk 24.9.17

Haikugruppen under Forfatterforeningen var vært for en eftermiddag med haikudigtere fra Sverige og Danmark.

Den korte digtform, som haiku er, har forskellige definitioner og specifikke regler, som man kan forholde sig til, bundet eller frit. Ikke engang det mest kendte træk ved haiku: fem stavelser i første linje, syv i anden og fem i tredje og sidste linje bliver overholdt af alle. Svenske Anna Maris foreslog, at haiku er et enkelt billede, som et snapshot, med dyb mening, og at det er vigtigt, at det fungerer som kunstværk, som digt.

Nogle skriveren- eller firelinjers digte, eller kombinerer med prosa som i haibun-formen, som Mona Larsen skriver. Per-Olof Johansson lægger korttekster på Instagram: ”Idiot tænkte han/ han sagde det ikke.” Bo Lille læste haiga, hvor haikudigtet er skrevet ind i et billede, endnu en variation.Mange af digtene er præget af humor, således Birk Anderssons fra samlingen Anarkohaiku: ”Postmoderne vernissage/ kigger på et maleri/ som ikke findes.” Det stemmer jo meget godt med, at den oprindelige betydning var: et morsomt digt.

Svenskerne kom meget velforberedte, idet de havde medbragt usb-stik med de digte, de læste op, så vi samtidig kunne læse dem projiceret op en skærm; det hjalp gevaldigt på forståelsen. Så kvikke havde vi ikke været; man må håbe svenskerne kunne forstå vores danske. Der er jo lavet undersøgelser, der viser, at af de tre nordiske sprog er dansk sværest at forstå!

Svenska Haikusällskapet blev dannet i 1999 og har omkring 150 medlemmer; til december udgives en antologi fra selskabet.

De svenske oplæsere denne søndag, 24.9 i Dansk Forfatterforenings smukke lokaler var Anna Maris, Kerstin Park, Ola Lindberg og Birk Andersson, de danske Kate Larsen, Hanne Hansen, Mona Larsen og jeg selv, suppleret med efterfølgende fri oplæsning ved Henriette Lund, Ann Mari Urwald, Marianne Køie, Per-Olof Johansson og Bo Lille.