HaikuDanmark.dk

Artikler

 


Ikebanas historie.

 

”Det var med forundring

At jeg opdagede

Friske og grønne blade

Lysende i solen”.

 

MatsuoBasho 1644-1694)

 

Det ”magiske” element.  

I vores materialistiske verden, erspiritualitet og erkendelse af det åndlige, af stor betydning for vores kollektive hukommelse og for vores erkendelse af et globalt sammenhæng. I lyset af denne proces, ser den aktuelle japanske blomsterkunst både bagud i tid og fremad i sin udvikling.

 

Kami religionen, Shinto er Japans animistiske religion, hvor bjerge, træ, sten og vandfald er fyldt med spirituelle og åndelige kræfter.  Følelser der tilskrives det guddommelige kan forekomme primitive, men de er følelser der demonstrere en æstetisk indlevelse og fornemmelse.

 

En særlig form for tomhed kan ses i japansk arkitektur, rum, haver, Ikebana, Haiku og i moderne design. Når der ses på japansk kultur med denne viden, vil flere ting blive synlige som vi måske ikke har bemærket før.

 

Japanske håndværkere respekterer og ærer de indre kvaliteter i deres redskaber. Det at udføre et stykke arbejde er en erkendelse af de processer der ligger i arbejdet og de kræfter der ubevist er til stede.

Denne tilgang er også gældende i Ikebana, ved valg af redskaber, vaser, container, sakse, Kenzan= fakir, blomster, grene og vand og ved udførelsen af et blomsterarrangement.

 

”Ånden ud af flasken”.

Ikebana har sin oprindelse i det 6. århundrede da den indiske Buddhisme blev introduceret til Japan. En åndelig og kreativ revolution fulgte med den buddhistiske kultur strøm til Japan fra Indien over Kina med Korea som mellem station.

I udviklingen af Buddhismen i Japan, blev der lagt vægt på enkelhed, naturlighed, fordybelse, stabilitet, klarhed, harmoni, respekt, tomhed og indre ro. Begreber der nærmede sig Kami religionens animistiske natursyn.

 

At dekorere alteret med blomster blev en del af det Buddhistiske rituale.

Oprindelig bestod dekorationen af blomster og blade der blev strøet over alteret, men omkring det 10ende århundrede begyndte japanske præster at arrangerer blomster i vaser og krukker på begge sidder af alterbordet.

At arrangere blomster blev en del af præsternes arbejde og det var derfor naturligt at de første Ikebana skoler blev oprettet og ledet af præster.

Ikebana blev efterhånden en del af aristokratiets fritids aktiviteter. I Kamakuratiden 1192 – 1333 blev Ikebana også en social aktivitet blandt Samurai klassen, der på den tid havde overtaget den politiske magt fra aristokratiet.

 

Pragt og enkelhed.

I 1443 kom Ashikaga ShogunenYoshimasa til magten.

I denne periode forandres den arkitektoniske byggestil. Det skabte et gennembrud for den type Ikebana vi kender i dag.

 

Et religiøst hjørne i det traditionelle hus blev erstattet af en niche, kaldet en Tokonoma. Denne niche var ofte placeret, hvor gæster blev modtaget og hvor særlige begivenheder blev fejret.  

Tokonomaen var dekoreret med billedruller, blomsterarrangementer og sommetider med røgelse kar eller en dekorativ genstand, der var valgt til at harmonisere med den planlagt begivenhed.

 

De ting der var fremvist i Tokonomaen var valgt til at reflektere ejerens rigdom, sociale status og smag.

Fra kilder ved vi, at Tokonomerne i Yoshimasas paladser, var dekoreret med blomster dekorationer i stor pragt.

Blomster arrangementerne var af typen Tatebana der i dag kaldes Rikka, og er blomster præsenteret i opret stil.

Den ældste beskrivelse af et blomsterarrangement er fra 1475 i kejserpaladset i Kyoto, udført på vegne af Ashikaga Yoshimasa.

 

”Have drømme”

Yoshimasa var den første der betragtede Ikebana som kunst.

Han var i sin tid som Shogun mest optaget af at ”skabe” haver omkring sine villaer i Higashiyama distriktet i Kyoto.Han designede sammen med Sõamibl.a. Ginkaku-ji, kendt som Sølvtemplet.

I den sene Muromachi periode i 1500 tallet, blev udførelse af blomster arrangementer især knyttet til de første temestrer. I dag er det stadig almindeligt at samme person kan være mester i både te ceremoni og Ikebana.

          

Tiderne skifter.

Ikebana havde allerede før Edoperioden,(1615 - 1868) tabt en del af sit religiøse særpræg. Ikebana blev mere verdslig og brugt som dekoration i Tokonomaen. Alligevel bevarede den sin symbolske og filosofiske karakter.

Det blev almindeligt at de højre sociale klasser mødtes for at beundre hinandens blomster arrangementer.

 

I midten af 1600 - tallet udkom den første lærebog i Ikebana.

Ikebana blev efterhånden underlagt faste regler i Ikebana skolernes undervisning.

I midten af Edo perioden opstod forandringer i udviklingen af både te ceremonien og Ikebana.

Købmand klassen var blevet en økonomisk magt. Te ceremoni og Ikebana blev højt favoriserede fritidssysler, en måde at vise sine rigdomme på.  Edo periodens Ikebana skoler var åbent for alle der havde råd. Med en tiltagende interesse fra nye sociale grupper blev ny skoler oprettet.

Hver Ikebana skole fik sit eget curriculum med grader, der kunne opnås ved studier hos en certificeret lærer. Dette er stadig gældende i dag.

Med moderniseringen og åbningen af Japan begyndte Meiji regeringen (1868 – 1912) at opmuntre til uddannelse af kvinder.

Indholdet i skole uddannelsen lagde vægt på, at kvinderne blev oplært til at blive gode hustruer og mødre. Uddannelsen inkluderede kurser i Ikebana og te ceremoni.

 

”Blomster liv”.

Japanerne har et intimt forhold til den japanske natur, både filosofisk og praktisk. I Japan er brugen af planter og blomster naturligt forbundet med årstiderne og de fester der hører årstiderne til.

Hvad betyder ordet Ikebana?

Ike kommer af ikeru, at arrangere, bana kommer af hanna, blomst.

Ikebana er en måde at arrangere blomster på, hvor der tages hensyn til aktive og passive principper i naturen, og hvor der følges bestemte faslagte regler, alt efter den skole eleven er knyttet til.

I Ikebana arrangementer er fokus samlet omkring grenenes og blomsternes skønhed som de opleves i naturen, men også containerens (vase) form og farver er en vigtig medspiller i et arrangement.

Med de grundlinjer der symboliserer himmel, mennesket og jorden, udføres basis arrangementet.

I Ikebana og i japansk have design er rummet, tomhed og det asymmetriske element en væsentlig del af oplevelsen.

Alle dele skal fremstå enkle og harmoniske og vise en naturlig form for skønhed.

Aliza Stern