HaikuDanmark.dk | |
Artikler |
|
|
|
|
|
Følgenden
artikel er klippet fra Magasinet ORD-ligt nr8 2008 Artiklen
kan læses med billeder på Ole
Bundgaard I digterkredse er der meget få ting der kan bringe sindene i kog som haiku. Enten elsker man dem eller også hader man dem. De lader ikke en uberørt. Egentlig forbavsende. Når man tænker på, at det er sølle tre linier med 17 ubetydelige stavelser. I Søndermarken Tjae, det kan være svært at sige, men man kan vel gisne. Lyrikere eller kunstnere i det hele taget er et frihedselskende folk. Det er ikke mange år siden bohemen, denne romantiske drøm om uafhængighed, vandren fra favn til favn, strøende om sig med dybsindige ord, havde sin sidste blomstringstid. Hvem blandt digtere husker ikke Jens August Schade, eller har hørt om Nis Petersen. Og der stikker vel lidt af en sådan dandy i os alle stadigvæk? Og så kommer de her skide haiku på tværs med deres meget klare og enkle, men temmelig stramme regler: Tre linier – 5, 7, 5 stavelser – 17 i det hele. Altid skrevet i nutid. Indeholdende noget konkret natur (det billige skidt) og med en handling - en bevægelse (hvor f… får man plads til den). Det store univers i et lille minikosmos. En umulighed. Så let at skrive og dog så svært. Pludselig er man berøvet sin frihed til at skrive hvad pokker man vil. Snærende bånd ja, og dog så befriende. Min båd har drømme Det er måske også noget af et aldersfænomen. Der skal tid til eftertanke for at skrive et godt haiku, en pludselig indskydelse – et syn ja, men ikke helt nok. Selvom man har mindre tid at løbe på, når man når nærmere støvets år, så tager man sig måske mere tid. I hvert fald er de fleste haikudigtere modne størrelser. Og haiku ér en underlig størrelse. Og så med den historie bag sig. 400 år, ja reelt 1100 til 1600 år, hvis man tager alle tilløb med. Og så så udenlandsk, så fremmed. Og slet ikke engelsk og nice, men noget så utrendy som japansk. Man kan næsten høre det på ordet: Haiku - og dog… Hai ku’ vi ikke?
Her i Danmark introducerede Hans-Jørgen Nielsen haiku i 1963 med bogen ”Haiku en introduktion og 150 gendigtninger.” Men allerede i 1959 skrev den store svenske forfatter Thomas Tranströmer sine første haiku. Haikuskrivningen havde en langsom start i Danmark. Af bøger fra 60erne, har jeg kun kunnet finde siger og skriver én der med lidt god vilje kan kaldes en samling af haiku. Det er Ivan Malinovskis ”poetomatic” fra 1965. Flere danske digtere har op gennem 70/80erne lejlighedsvis skrevet haiku. Dan Turell og Peter Laugesen har eksempelvis forsøgt sig. Først i slutningen af 90erne kommer der en samling af Suzanne Brøgger: ”Lotusøje” som forfatteren selv benævner ”en samling haiku”. Suzanne Brøgger ”forbryder” sig dog mod en af grundreglerne: De 3 linier, nøjes ofte med 2 liner dog med 17 stavelser. Også Hanne Hansen udgiver nogle af sine første haiku omkring årtusindskiftet, hun er derimod mere fast i mælet. Viggo Madsen er også på banen i starten af årtusindskiftet, måske før med den særlige Madsenske form for haiku.
De sidste 3-4 år er interessen for haiku steget voldsomt i Norden. Her i Danmark er haikugruppen nu blevet en fuldvoksen størrelse med 30-40 medlemmer fra Dansk Forfatterforening. I tilknytning hertil er dannet et netværk af haikuinteresserede og skrivende der mere eller mindre intenst skriver de små vers. Netværket har vel rundet de 50. Og man må som et lille appendiks sige, at der vel er mere end 1000 i Danmark, der har skrevet eller skriver haiku lejlighedsvist og interesserer sig for genren. Samlende for haikuinteressen står websiden haikudanmark.dk, der så dagens lys 2005. Her er en lang række
profiler af digtere der skriver haiku, her anmeldes alle
danske bøger der har noget med haiku at gøre, her
debatteres jævnligt om haikuets mening eller mangel på
samme. Alle med en seriøs mening om haiku har her et
forum. Her kan man læse et væld af danske haiku, helt
nye aktuelle og en række af haiku samlet i temaer. Og
sidst men ikke mindst: Vi praler af at have verdens største
samling af links til haikurelaterede sider verden over. Er
du til fransk kan du her finde f.eks. Maroccos officielle
haikuhjemmeside. Jo, det er udfordrende og det gir tid til eftertanke. Man oplever sig som en del af altet i selskab med det lille magiske haiku – det er vel når det kommer til stykket det det hele handler om.
NB: Alle haiku i
artiklen er skrevet af Ole Bundgaard
|