”Valja nama preko rijeke” ( Vi er nødt til at krydse floden)

I slutningen af sidste år oplevede jeg det ukuelige overskud bosniske forfattere havde til at bygge bro over krigens afgrunde og til Europa, da jeg sammen med den dansk bosniske digter Milena Rudež deltog i den 4. Internationale Lyrikfestival i Brčko i Bosnien-Hercegovina for at deltage i offentliggørelsen af et udvalg af mine haikudigte på bosnisk, Haiku mješavina (Haiku Blanding). Festivalen var arrangeret af den lokale forfatterforening under ledelse af Žarko Milenić, der også er redaktør af tidsskriftet Riječ (Ord). Et tidsskrift der udkommer i hele det tidligere Jugoslavien, og opretholder en litterær dialog i dette område.

Brčko var et af de hårdest ramte områder under krigen. Og selvom husene nu er genopbygget og den oprindelige befolkning i ekceptionel stor udstrækning er vendt tilbage, er der stadig lang vej igen.

Det er meget imponerende, at de lokale forfattere med Žarko Milenić i spidsen nu i årevis har udgivet tidsskriftet Riječ og afholdt arrangementer som den 4. Internationale Lyrikfestival, der samler og forsøger at bygge bro over krigens dybe kløfter mellem serber, kroater og bosniakker ved at bekæmpe nationalismen og styrke viljen til at samarbejde fra alle sider. Med digteren Mak Dizdars ord, som de fleste bosniere kender: ”Valja nama preko rijeke” ( Vi er nødt til at krydse floden). De formår samtidig at orientere sig usædvanligt bredt, nutidigt og med et levende udblik til både øst- og vesteuropæisk litteratur.

Ved festivalen kom jeg i kontakt med en håndfuld haikudigtere fra både Bosnien-Hercegovina og Serbien, som alle som voksne var blevet ramt af krigen. Sammen med Milena Rudêz har jeg oversat et udvalg af deres digte. De følger herefter sammen med min korte introduktion til de enkelte digtere, sådan som jeg præsenterede dem på et møde i Haikugruppen i Dansk Forfatterforening d. 28. februar 2016.

Thorvald Berthelsen

Žarko Milenić ( født i Brcko , 1961 ) er en kroatisk forfatter, oversætter , journalist , og teater og litteraturkritiker fra Bosnien-Hercegovina . Han var i mange år sekretær for en afdeling af den kroatiske forfatterforening i Rijeka, og redaktør af bladet "Litteraturens flod". Han bor og arbejder igen i Brcko i Bosnien-Hercegovina. Han har skrevet  talrige romaner og noveller, digtsamlinger skuespil, hørespil, børnebøger og haikusamlinger. Et medlem af Writers 'Association , BiH Association of Writers og Journalistforbundet i BiH. Formand for den litterære Club i Brcko-distriktet og chefredaktør for tidsskriftet for litteratur og kultur Riječ (Ord). Han er bl.a. oversat til russisk, bulgarsk, makedonsk, ukrainsk, dansk og armensk. Oversætter selv  fra engelsk, russisk, makedonsk, bulgarsk og slovensk. Hans hørespil er blevet opført på radiostationer i Kroatien og Slovenien, og hans skuespil er opført i teatre i Bosnien-Hercegovina.

VINTER

1.

Prosinac.

Stari jelen žvaće

iz čuvarove ruke.

Gammel hjort gumler

af skovfogedens hænder.

Det er december.

2.

Zimsko jutro.

Prolaznike promatraju

mali bolesnici.

Vintermorgen.

De syge små kigger på

dem der går forbi.

3.

Ni onog parka,                                                                                                          

ni one klupe,                                                                                       

nas kao nekad.                   

Hverken i den park

Eller på den bænk, heller

ikke os som vi var

4.

Udubljen jastuk.

Sumorne misli

U magleno jutro.

Pudens fordybning.

Mine dystre tanker.

Morgentågen.

5.

Iako nema

tragova u snijegu, otvaram

poštanski sandučić

Sneen. Ingen spor.

Alligevel går jeg ud og

åbner postkassen.

6.

Napušten kolodvor.

Brojčanik

bez kazaljki

Forladt station.

Også tidsmåleren

uden visere.

7.

Srebrno pero.

Kao nokti

darodavca.

Sølvfyldepennen.

Som spidsen af en godgørers

pegefingernegl

8.

Nesta smiješka.

Poštar donio

samo račune.

Smilet forsvandt.

Postbuddet har været der

med regninger kun.

9.

Samo šapa trag

po jutarnjem snijegu.

Veljača.

Kun poternes spor

i den nye morgensne.

Det er februar.

10.

Otvorena knjiga u snijegu.

Mladić sa slike u boji

leti visoko.

Åben bog i sneen.

Ung fyr flyver højt op

fra farvebilledet

.

11.

Zaboravih razlog                                                          

ali i dalje                                                                       

ne govorim s bratom.

Jeg har glemt grunden

men taler stadig ikke

med min bror, altså.

12.

Nova godina                                                                                       

opet je prošla.                                                                                     

Prljavi snijeg.                    

Nytårsaften

er endnu engang forbi.

Nu kun beskidt sne.

13.

Ja tužan, ti veseo -

udaljeni slušamo

istu emisiju.

Jeg er trist, du glad.

Ser samme udsendelse.

langt fra hinanden

14.

Isto ogledalo

i sada je preda mnom.

A tebe nema.

Ser samme spejl

foran mig stadigvæk.

Men du er gået.

FORÅR

15.

Usamljeni žabac                                                           

doziva dragu                                                                 

iz druge bare.

En ensom hanfrø

kalder på sin kæreste

i en anden dam

16.

Kukuriče pijetao.                                                          

Nezaposleni mladić                                                      

psuje nedjelju.

En hane galer

Den arbejdsløse unge mand

forbander søndag

17.

Kroz rešetke                                                                                       

ljudi su majmunima                                                                           

smiješni.      

Mennesker ser sjove

ud mellem jernstænger

Synes aben

18.

Ne idem

da se ne bih vratio.

More dolazi k meni.

Jeg går ikke ud

For ikke at rulle tilbage

Havet kommer til mig

19.

Ne idem

da se ne bih vratio.

More dolazi k meni.

Jeg går ikke ud

For ikke at rulle tilbage

Havet kommer til mig

20.

Sviraju Debussyija.

Netko u gledalištu

istresa sline!

De spiller Debussy

Nogen af tilskuerne

Snyder næsen

Joso Zivkovic (Soja). Digter og maler fra Bosnien-Hercegovina .Joso Zivkovic blev født 1. april 1960 i Kostrč, kommune Orašje.

Grundskole i hans fødeby og Orasje. Har i flere år arbejdet i Østrig og Schweiz, og vendte tilbage til Kostrč i 1990.

I årevis levede han i vesteuropæiske byer og rejste verden rundt, hvilket tydeligt mærkes i hans poetiske værker. Han har publiceret i forskellige magasiner hjemme og i udlandet. Hans værker er oversat til engelsk og tysk. Hans digte og haiku findes i mange antologier, og han har modtaget adskillige priser.

Han har udgivet fire digtsamlinger: 1. Koraci u sjeni (pjesme, 1988.godine), 2. Čekati dugu (pjesme, 1994.godine), 3. Gorka čaša (pjesme, 1997.godine) 4. Nenaviklost duše (2003.godine).

Han er medlem af kroatiske forfattere i Bosnien-Hercegovina og den kroatiske forfatterforening.

Ud over at skrive digte maler han, og har udstillet i Tyskland (Hamburg), Liechtenstein (Schaan), Orašje og Vinkovci.

1.

Regnen falder.

Menneskene søger ly

i sjælen.

Kiša pada.

Ljudi se sklanjaju

u dušu.

2.

Kors formerer sig.

Blandt krysantemumblomster

lugter det af liv..

Križevi rastu.

Između krizamtema

miriše život.

3.

Skyer rejser nu

fra himlen til kinden,

dråbe for dråbe

Oblak putuje

od neba do obraza,

u kapljicama.

4.

Glæden i puppen

og nettets sommerfugle,

får liv fra jorden.

Radost u pupu

i leptiri u mreži,

žive na Zemlji.

5.

Voksen sveder,

bierne brænder op i den.

Vor Far i himlen.

Vosak se znoji,

pčele gore u njemu.

Očenaš u zraku.

Dušan Mijajlović Adski fra Serbien skriver noveller og romaner, poesi, børnesange og haiku udover journalistik og anmeldelser. Han er blevet prisbelønnet mere end 100 gange. De fleste gange for noveller og romaner. Han har udgivet flere digtsamlinger og romaner samt over 1.800 noveller bl.a.: digtsamlingerne Søvnløs for sandheden og Bare at indrømme sin korsfæstelse, novellesamlingen Caligula i kastanjetræet og haiku samlingen Kande til dug.. Redaktør af adskillige serbiske Haiku tidsskrifter som Haiku Novine og Aozora.

1.

Morgenen i landsbyen -

dugens glans på kløveren

og kaninens ører  

Јутро на селу -

сјај росе на детелини

и дуге уши зеца

2.

Det grønne i maj

fortætter mørket mer’ endnu –

fjerne lynnedslag

Мајско зеленило

мрак чини још гушћим –

сев муње у даљини

3.

Forfædres grave –

de fleste bemærker ikke

min hjemvenden

Гробље предака –

мој повратак већина

не примећује

4.

Hver dugdråbe er

en forfaders kære sjæl –

minders morgengry

Свака кап росе

душа драгог предака –

јутро сећања

5.

Klokkeren har

sluppet rebet for længst –

nu ringer bjerget

Звонар је

одавно пустио уже –

сад брда звоне

6.

Det sner - Folk går

forbi, tar ejerløse

snefnug med sig væk

Снег пада -

људи пролазе и односе

ничије пахуље

7.

Spurven tar en lur

i hestens hestesko –

drømmer om lykke

Врабац дрема

на коњској потковици –

сан о срећи

8.

På trappen

månestrålens lokker –

stenenes sjæle

На басaмаку

прамен месечине -

камен с душом

9.

En knyttet hånd -

I den dagens tomhed og

vinterens kulde

Стиснута шака –

у њој празнина дана

и зимска студен

10.

Min skygge

bliver slugt af skumringen –

hvorhen helt alene?

Моју сенку

прогута први сумрак –

куда усамљен

Ljubomir Dragović er født i Sonković, Dalmatien. Han bor i Banja Luka. Han har udgivet 6 haikusamlinger. Hans haiku er udgivet I mange tidsskrifter international, og han har vundet adskillige priser i nationale og internationale haiku konkurrencer. Han deltog i NHK TVs film “Haiku Beyond the Balkan War”, der blev instrueret af Kiyoshi Nanasawa i 2000.

Fra SNOVI     PUTNIKA

DEN REJSENDES DRØMME

PROSTRANO     POLJE

DEN BREDE MARK

1.

Olovno nebo.

List vlažne salate pod

teretom puža.

Blyhimmel.

Et vådt salatblad under

snegles tyngdekraft

2.

Voda se mreška.

Vilin konjic nestašno

lovi sjenku.

Krusninger i vand.

Gudsmeden jager ivrigt

skyggerne.

3.

Dok mi jede iz

ruku, u oku konja

tone mušica.

Mens hesten spiser

af min hånd, synker en flue

ned i dens øje.

4.

Ljetni ritual.

Oko cvijeća plešu

majčini prsti.

Sommerritualet.

Moderens fingre danser

rundt om blomsterne.

5.

Nečujna kiša.

U oku stare cure

žilica tuge.

Lydløs regn.

De små både med sorg i

gammeljomfruøjne.

6.

Korov zacvao.

Na oštrici motike

dozrjeva rđa.

Ukrudt i blomst.

På hakkebladets æg

modnes rusten.

7.

Čičak u polju.

Neka tiha tuga

oštri sjećanje.

Tidslen på marken.

Den tavse sorg skærper

din hukommelse.

8.

Okovan ledom,

odjednom tako lijep

čičak u polju.

Lynfrosset,

pludselig så køn en

tidsel på marken

9.

U zimskom kaputu,

moja se sjenka kreće

uz zimsko more.

I vinterfrakken,

bevæger min skygge sig

med vinterhavet.

10.

Dašak proljeća.

Po trgu šapuću

kapljice kiše.

Forårets lille åndedrag.

Regndråber hvisker

på torvet.

11.

Večernji mjesec.

Samujući vidjeh li

sva svoja lica.

Aften måne.

I ensomhed, har jeg set

alle mine ansigter.

12.

Proljetni galeb.

Sa talasavog brijega

usklik bjeline.

Forårets måge.

Fra de bølgende bakker

et vidnesbyrds skrig

Oversat af Milena Rudêz og Thorvald Berthelsen