HaikuDanmark.dk

Artikler

 

Tomas Transtrmer som haiku digter


Sidste r fik Tomas Transtmer langt om lnge Nobelprisen for sit livsvrk. Og derfor har han vret taget op til ny vurdering i mange sammenhnge. Her koncentrerer vi os om hans haiku digte. De er oversat af hans danske Overstter Peter Nielsen og frste gang samlet af Arena i 2002 i den svensk og dansksprogede Haiku 1959 2001 og genoptrykt i Rosinantes Samlede Transtrmer fra 2011. Begge er stadig uundvrlige. Den frste fordi den ogs har haiku digtene p svensk. Her vil jeg gengive dem bde p dansk og det originale svenske.

Hans liv og vrk er vokset sammen til nrmest mytiske dimensioner, der bde truer og beriger lsningen. Det er jo helt overvldende at lse flgende fra digtsuiten stersjar fra 1974 med den bagklogskab, at han 16 r senere selv bliver ramt af en hjernebldning og afasi:

2. august. Noget vil siges men ordene gr ikke med til det.
Noget der ikke kan siges,
Afasi,
Der er ingen ord men mske en skrift...

Det hnder at man vgner om natten
Og hastigt nedflder nogle ord
P nrmeste lap papir, p kanten af en avis
(ordene strler af betydning)
Men om morgenen: de samme ord siger ingenting mere,

                  Krageter, fortalelser.

Eller fragmenter af den store natlige skrift som drog forbi?

Musikken kommer til et menneske, han er komponist, spilles,

                  Gr karriere, bliver chef for konservatoriet.

Konjunktuerne vender, han fordmmes af myndighederne.
Som hovedanklager indstter man hans elev K***
Han trues, degraderes, forvises.
Efter nogle r mindskes unden, han rehabiliteres.
Da kommer hjernebldningen: hjresidig lammelse med afasi, kan

                  Kun opfatte korte vendinger, siger forkerte ord.

Kan alts ikke ns af ophjelse eller fordmmelser.
Men musikken er der, han komponerer stadig i sin egen stil, han
bliver en medicinsk sensation i den tid han har tilbage at leve.

Han skrev musik til tekster han ikke lngere forstod
p samme mde
udtrykker vi noget med vore liv
i det nynnende kor af fortalelser.
 

Efter hans egen hjernebldning kan Transtrmer heldigvis fortsat skrive og spille musik med venstre hnd.
Det er imidlertid en fortegnende myte, at han herefter kun kunne koncentrere sig om meget korte tekster og derfor begyndte at skrive haiku.
Hans lange erindringstekster Minnerna ser meg og de tre digtsamlinger, Sorgegondolen, Tolkninger og Den stora gtan er alle kommet til siden da og indeholder meget andet end haiku.
Som en konsekvens af denne myte vurderer den seneste svenske Transtmer biografi hans haiku digte som "spndende udkast". Velsagtens fordi forfatteren ligesom en stor del af det litterre establishment herhjemme ikke forstr og derfor undervurderer digt kortformer, og det glder i srdeleshed haiku og senryu.
Transtmer har selv i interviews sagt, at han har lst og skrevet haiku hele sit liv. I manuskripter og brevvekslingen med Robert Bly kan der helt sikkert findes flere. De frste, der er medtaget i de 2 danske udgivelser af Transtrmers haiku, er 9 haiku under titlen Fngsel, som han skrev i 1959 efter et besg hos digteren (og lederen af Hllby ungdomsfngsel) ke Nordin. De forelbigt sidst udgivne er 45 haiku skrevet i perioden 1996 2003. De udgr en haikusuite i 11 afsnit, som er optaget i digtsamlingen, Den stora gtan, som udkom i 2004. (Kun Rosinantes Samlede Transtrmer fra 2011 har de sidste 5 af disse med). Fra Fngsel stammer disse to, som hver isr med det samme slr tonen an til hans univers:

Felstavade liv

sknheten kvarlever som

tatueringar.

Nr rymmaren greps

bar han fickorna fulla

med kantareller.

Fejlstavede liv

sknheden lever videre som

tatoveringer.

 

Da den undvegne gribes

har han lommerne fulde

af kantareller.

 

Liges typisk som for hans vrige produktion er ordene ikke ord, men skrift og musik af en mumlende organisk stemme. Afasien vokser over i koncentrationen af alle sanser. Og billeder bner sig pludselig op gennem vrangen p sig selv.

Og der er intet ufrdigt eller udkast lignende over disse haiku.

At se og skrive, at "fejlstavede liv" bryder ud i sknhed gennem fangernes tatoveringer, er koncentreret Transtmer.

Ligesom den tilsyneladende knugende afslutning p udbrudsforsget i nste haiku vendes til den redvende musikalske mumlen af organisk liv, som ogs er Transtrmers srkende.

Hans billeder er for det meste skve og toner kontrasterne over i forskydninger. jeblikkelige sprkker i eksistensen, der helt dagligdags og selvflgeligt bner tomheden op mellem liv og dd:

Den vita solen

trningslper ensam mot

ddens bla berg.

 

Solen str lgt nu.

Vra skuggor r jttar.

Snart r allt skugga.

 

Den hvide sol

lbetrner alene mod

ddens bl bjerge.

 

Solen str lavt nu.

Vore skygger er kmper.

Snart er alt skygge.

Og hele tiden lber den mumlende organiske stemme mere eller mindre lavmlt igennem digtene som en puls, der drager nring af det skrevne, skriftens forlb:


Vi msta leva

med det fintstilta grset

och kllarskrattet.

 

Rentjur i solgass.

Flugorna syr och syr fast

skuggan vid marken.

 

Vi m leve

med det smtskrevne grs

og klderlatteren.

 

Rentyr i solskin.

Fluerne syr og syr

skyggen til jorden.

 

En p en gang meget livskraftig og meget ydmyg pulseren der skvt smyger sig op ved siden af modernismens axiomer om dikotomi, dd og liv, tomhed og fylde, ensomhed og fllesskab, og lynsnart stter den/det enkelte i forbindelse med kosmos:

Och bleld, bleld

reser sig ur asfalten

som en tiggare.

 

Og slangehoved, slangehoved

rejser sig af asfalten

som en tigger.

(Bleld er p dansken planten Slangehoved med det latinske navn Echium vulgare, som vokser p trre stenede lokaliteter og har vret brugt mod slangebid)

Den eneste af konventionerne for senryu og haiku, som han flger, er antallet af stavelser 5 7 5. Ellers opbygger han blot i hvert digt dets eget microkosmos.

Dette er Tomas Transtrmers haiku univers. Skve billeder og eksistens sprkker, gennem hvilken en vedvarende organisk mumlen pibler frem, der holder de store modstninger i livet stangen. Drister han sig endog til at kalde det lykken?

Se hur jag sittar

som en updragen eka.

Hr r jeg lycklig.

 

Mnniskofglar.

ppeltrden blommade.

Den stora gtan.

Se hvordan jeg sidder

som en robd p land.

Her er jeg lykkelig.

Menneskefugle.

bletrerne blomstrede.

Den store gde.

 

Denne ukuelige piblende eksistens er for Transtmer nje forbundet med det lange ndedrag i det at lytte og skrive. I skabelsesprocessen, som hele tiden pbegyndes igen og p ny:



H
r suset av regn.

Jag viskar en hemlighet

fr at n in dit.

Stor och lngsam vind

frn havets bibliotek.

Hr fr jag vila.

 

Hr suset af regn.

Jeg hvisker en hemmelighed

for at n derind.

 

Stor og langsom vind

fra havets bibliotek.

Her kan jeg hvile.


Thorvald Berthelsen