Tomas Tranströmers sidste haiku

Den 26. marts i år døde en af verdens største lyrikere i efterkrigstiden, nobelpristageren Tomas Tranströmer. Siden han blev ramt af afasi i 1990 har haiku været hans favoritform og hans haiku digte viser samme særpræg som gør sig gældende i hans øvrige lyrik.

Det er imidlertid forkert, at han herefter kun kunne koncentrere sig om meget korte tekster og derfor begyndte at skrive haiku.

Hans lange erindringstekster Minnerna ser meg og de to digtsamlinger, Sorgegondolen og Den stora gåtan er alle kommet til siden da og indeholder meget andet end haiku.

Transtömer har selv i interviews sagt, at han har læst og skrevet haiku hele sit liv. De første, der er medtaget i de 2 danske udgivelser af Tranströmers haiku, er i hvert fald 9 haiku under titlen Fængsel, som han skrev i 1959 efter et besøg hos digteren (og lederen af Hällby ungdomsfængsel) Åke Nordin. På samme tid som i øvrigt Dag Hammarskjöld og Bo Setterlind også begyndte at skrive haiku, inspireret af en haiku antologi, der netop var udkommet i Sverige.

I samlingen Sorgegondolen fra 1996 tryktes 11 haiku og i digtsamlingen, Den stora gåtan, som udkom i 2004, publiceredes 45 haiku skrevet i perioden 1996 – 2003.

Så sent som i 2013 udkom en ny samlet udgave af Tranströmer haiku på svensk, engelsk og kinesisk, Tomas Tranströmer Haikudikter, Bokförlaget Tranan. I den tryktes 3 nye haiku og i overssætteren Göran Malmquists efterskrifter publiceredes yderligere 2.

Förklingande steg

Har sjunkit ner i gulvet

Som løv i en damm.

 

Skridt er klinget af

Og er sunket i gulvet

Som løv i en dam.

 

Hans billeder er for det meste skæve og toner kontrasterne over i forskydninger. En på en gang meget livskraftig og meget ydmyg pulseren der skævt smyger sig op ved siden af modernismens axiomer om dikotomi, død og liv, tomhed og fylde, ensomhed og fællesskab, og lynsnart åbner op for læseren. Han skaber blot ved hjælp af overrumplende metaforer, sammensat af konkrete og abstrakte ordsammensætninger uden slægtskab kun forbundne af associationer, i hvert digt dets eget overraskende øjeblik af ny sansning og erkendelse. I hans haiku er der plads til digteren, Gud og hvermand. De sætter øjeblikket i et perspektiv, der rækker langt udover deres eget miniunivers og udvider erkendelsen i øjeblikket. Dette er Tomas Tranströmers haiku univers.

Vennen Göran Malmquist, der har oversat hans haiku til kinesisk, dementerer også i sit efterskrift den medicimske sagkundskab som har hævdet at Tranströmer umuligt kan have skrevet haiku efter sin afasi. Han fortæller at han efter en sammenkomst i slutningen af 1990’erne, hvor Tranströmer klagede over sin tinnitus, sendte ham følgende haiku

Vad klager du för?

Tinnitus låter exakt

som syrsornas spel.

 

Transtrømers præcise svar lød

Syrsorna tiger,

endast tystnaden kraxar

i mina öron.

Hvad klager du for?

Tinnitus lyder præcist

som græshoppesang.

 

Græshopper tier,

kun stilheden skratter

i mine ører.

Hvis man vil påstå at Transtrømmer tog dette haiku op af en skrivebordskuffe fyldt med forudseende haiku skrevet før 1990, så har vi forladt enhver seriøs diskussion.

Vi må takke en stor digter og en stor haikumester, der til det sidste skrev sine fremragende haiku, hvor den overraskende drejning, der udvider øjeblikket og sætter det i perspektiv, frembringes ikke ved hjælp af modsætningers sammenstød men ved hjælp af associationers glidende organiske skred. I et PS til sin efterskrift afslører Göran Malmquist et uudgivet haiku fra 1959 som derved føles som en slutning. ” När min hustru och … åt lunch hemma hos Tomas och Monica på Stigbergsgatan förärades jag med en utomordentligt speciell 90-årspresent: en flaska Single Malt Whisky från det japanska bränneriet Yamazaki. Men det verkligt värdefulla med den presenten är att flaskkartongen pryds av den följande haikudikten, skriven av Tomas hand 1959”:

 

Tak svarta av regn

minns hur svanarnas vingslag

suckade i skyn.

 

Regnsorte tage
husker svaners vingeslag, der

drager himlens suk.