Ramsløgens duftspor spiller kontrapunkter ind I pulsens rytme   Ib Ivar Dahl

Ole Bundgaard

Katten stirrer ud
på verden og tænker sit:
Kan jeg snart få mad

Mens jeg venter på
den store bølge får du
en smøg i baren

Jeg har lige købt
en robotstøvsuger
jeg mangler en god ven

Hanne Hansen  

the walls of the town

ruins from a golden past

waken up again

the art museum's

corridors of glass are cold

lots of warm colours

small rhododendron

lilac on the dark branches

first flowering bush

parking the wheel chair

leaving mother to the dog

cafe in sunshine

flowering cherries

surrounding a statue

a man of granite

Graveren spørger:

Hvor er din skarpe tunge?

Kraniet tier

the gravedigger asks

where is your sharp tongue

the skull remains silent

Diktatoren selv

ligger i denne kiste

Søm dog låget til!

the dictator himself

is lying in this chest

so nail down the lid!

Åh, dine øjne!

De kan lære stjernerne

at skinne

oh, those eyes of yours!

they can teach the stars

to shine

En dreng puster løs

Det sner mælkebøttefrø

i hele verden

a boy blowing

it snows dandelions’ seeds

all over the world

Dette lille digt

har jeg skrevet; men det er

langt større end mig

i wrote this little poem

but it is far larger

than myself

I kikkertsigtet:

Synet af begravelse

af jord er du komm…

in the telescope sight

a funeral going on

ashes to ash…

Hvorfor regner det

altid ved begravelser

Græder træerne?

why is it always

raining at funerals?

are the trees crying?

Tæller stjernerne

Det varer titusind år

Jeg falder i søvn

counting the stars

a hundred thousand year plan

i fall asleep

Råber et haiku

langt ud i verdensrummet

Ekko om ti år

shouting a haiku

far out into space

echo in ten years

Hvor kommer den fra?

Jeg griber efter vinden

fanger en tom hånd

where does it come from?

i try to catch the wind

grasping an empty hand

Mine skridts ekko

større end mit skonummer

Hvad betyder det?

the echo of my steps

larger than my shoe number

what does that mean?

Jeg tæller stjerner

lys fra 100.000 år

grebet af ét blik

i am counting stars

light from 100.000 years

at a single glance

Skæv i hovedet

stirrer dybhavsfisken op

kan ingenting se

from its wry head

the deep sea fish stares up

seeing nothing

Lige foran mig

Står poesiens blå blomst

Skal jeg plukke den?

right in front of me:

the blue flower of poetry

should I pick it?

Dagens sidste lys

Fuglenes grå vingeslag

på vej mod natten

last light of the day

the birds’ grey wing strokes

headed for the night

Kufferten venter

Den er fuld af ukendt land

og forventninger

the suitcase waiting

filled with unknown land

and expectations

 Bo Lille

luften fuld af røg

bomber brænder huse af

hvor kommer de fra

bomber dræber blindt

sol eller nat eller regn

danmark sender dem

skibe på havet

ad usynlige veje

lig på strandene

respekt for alle

håb er bedste medicin

velkommen hertil

dæk hovedet sort

de døde og døende

ihukommende

Helge Krarup

SKÅNE   HAIKU

vildsvine lyde

skoven grynter urkraft i

morgenstilheden

fræk solsort  nyder

forbudte bær på næsen

af fugleskræmslet

fra jordhulens dyb

strømmer livets toner op

ræven har unger

flyene trækker

hvide streg tegninger på

himmelblåt lærred

vinden som en bus

ind mellem skovens træer

ingen stoppested

båden på søen

tungt lastet med et helt liv

knager i skroget

se smukke træer

iføre nøgne grene

forårsgrøn klædning

dugdråber drypper

melodisk fra træerne

på havebordet

billen på ryggen

spræller med sine små ben

i barnehånden

sneglen på vejen

bevægede sig fremad

i krybesporet

i efterårsblæsten

vinddanser træets blade

før de giver slip

er det utroskab

hvis man fucker en kvinde

verbalt på nettet

Leif Achton - Lynegaard

Her er Bussons og Bashos berømte haiku :

春の海

ひねもすのたり

のたりかな

Langsomme bølger

forårets skælvende hav

blødt hele dagen

Busson

たびに病んで

夢は枯野を

かけめぐる

Bliver syg på  rejser

drømme løber

i vildmark

Basho

Hideko Bondesen

 ÆBELØ

ramsløgdækket skov
duften af pesto, blomster
til sommersnefald

FANDENS GULE

under blå himmel
letter sommerfuglen fra
en mælkebøtte


PINSESOLEN DANSER
en pinsemorgen
anemonebegæret
aftryk i skovbund



HUMLEBIERNE VANDT

døvnældens sødme
drenge konkurrerer med
humlebierne

Bjarne Kim Pedersen

Det korte af det lange

Vi hænger i kys
De er på livs afstand nær
kontakt i den grad

Opbrud

Vi går på heden
gennem den ulmende dis’
sitrende højder

I lyset af efterår

Gulnede ahorn
bladene skærer blålys
ned til skumringen

Skrutrygget vantro

Med ryggen mod
den stride blæst vender vi
verden til medvind

Forbigående i sne

Slæber mig i spring
gennem den hvide verden
efter dig, sporløst

Luftigt skyggespil

Solfelt på jorden
lyskilden ligger i skyggen
af det rene gas

Omsmeltning

Naturen smelter
os over hovedet – selv
graven forsvinder

Træde luft

Her kan vi ikke
bunde, kun hidse blodet
til gisp efter gisp

Eftersommer

Summer en morgen
fordybet i bladmønstre
i skyggen af gensyn

Aften udbrud

Skumringens ekko
Svalers og flagermus’ svung
Sorte lyn slår op

Skælv

Fremtidens afglans
Huds tektoniske plader
flår verden åben

Fokus

Brøndens øje giver
natten det hvide snit så
stjernetåger spredes

Lysende

Lysglimt i blade
strækker mig fra sorte huller
til rødders Big Bang

Thorvald Berthelsen

Max Jacobs haiku

Surrealisten, Picassos og Appolinaires gode ven, maleren og forfatteren Max Jacob skrev også haiku under 1. verdenskrig. Her er nogle stykker fra Le HaïkaïFrançais, Bibliographie et Anthologieaf René Maublanc i Le pampre, no. 10/11, 1923, pp. 1-62.

Au pied du mur, l'armoire à glace,

C'estlu guillotine:

On y voitnosdeuxtêtespécheresses.

Ved murens fod, isskabet,

Det er guillotinen, klart,

Man ser vore to syndige hoveder

Un ours qui dansait

Quitta la place du village

Et alla pisser contreun mur.

En dansende bjørn

forlod landsbyens torv

og stod og pissede mod en mur

Les rochersblancs en tas,

Et l'alpiniste de ces nuages,

L'aérostat.

Hvide sten i bunker

Og bestigeren af disse skyer

Aerostaten

Tutetrompes, mon bon ange,

Pourquoices paroles de consolation?

Jepleurais de joie.

Du tager fejl, min skytsengel,

Hvorfor disse ord til trøst?

Jeg græd af glæde.

Max Jacob - 1917.
(Oversat af Thorvald Berthelsen)