HaikuDanmark.dk
 

Forår-Sommer 2022


 

ANN MARI URWALD

Haiga

pi ip pip pip pip

pip pip pip pip pip pip pip

pi ip pi ip pip

 


 


 

BJARNE KIM PEDERSEN

LØGKARSE
opdage en ny
plante til forårsbordet
mit spisekammer

KOFRI
de gule marker
olien giver smør på
bordet hos bønder




BO LILLE

Månens hekselys
kaster sit slør over os
Vi svæver omkring

Månen smiler sødt
Der er stjerner i græsset
og i dit øje

Bierne summer
påskeliljerne blomstrer
men Ukraine

Månen vokser frem
som en bumset tennisbold
rund og orange

Hen over havet
kommer mørket snigende
på silketøfler


 

OLE BUNDGAARD

Det er ikke det
store og vilde det er
mere det milde

Ubeskedent at
nævne hvor helt utrolig
beskeden jeg er?

Alting forsvinder
selv erindringen om at
alting forsvinder



HANNE HANSEN

afskyr krig
nedslagtning skaber mordere
total vanvid

detesting war
killing makes murderes
total madness


 

HELGE KRARUP

Planter gror og dør
og det bliver de ved med
Gådefuld natur

Din skygge på græs
fra månelys en kold nat
Universnærhed

Den lille hund gør
den drømmer sig bjørnestor
Katten uberørt

Ord søger en vej
det uskrevne står i kø
Det bringer os vidt omkring

Døgnets svimmelhed
Drømmenes rutschebane
Jeg kan ikke stå af

 


 

IDA HAMRE

Rosenstæren er
en farve som flamingo
et flamingo-strejf

flamingoen er
sart og skør som rosenstær
farven ren som kvarts

kvarts er farvelys
stråler af flamingo-glans
som en rosenstær

 




KIM SKOTTE

Staldlygtens blafren
gule blomster ved graven
hvem har tændt et lys

Den indre frihed
en ret hård nød at knække
pludselig blomstring

Lyden af dråber
det drypper i moshaven
for længe siden

Hvidtjørnen blomstrer
snefoget hvirvler mig rundt
sammensat sæson

En japansk pige
går blødt på det grønne græs
sort hår og blå jeans

Byens skyline
monolitter skyder op
fatamorgana

Liv strømmer i mig
mærker togets hastighed
fartsløret udsyn

Erindring i sol
mine aldres årringe
tiden falder lang

Yveskleinblå by
stjernen over gingkoen
skumringsbetragter

 


LENNART BJÖRNEBORN

Mine øjne ser
mere end jeg tror jeg ser
Mere end jeg ved

Vandrer i længsel
forundrende i live
forvandles vi selv

Sjælens mælkevej
spejler sol over måne
Synger stjerner hjem

Sivene rækker
stille op mod skyerne
Kilder dem næsten

Græsstrå slikker sol
så galakser snurrer vildt
glædestrålende

Længes mod lyset
Leger tagfat med livet
Lyden af latter

Blomsterkraftsfremkomst
Som lyset gennem sprækker
Drøm om asfaltbal

Træerne lytter
efterårseftertænksomt
til al stilheden


NETE KRØLL

sakura åbner
japans ånd strofer er som
kirsebærtræs blomstring

den lille havfrue
rejse ind i eventyr
ordene glimter

kirsebærtræets
grene strækker sig mod sols
skær som forårsbud

anden ligger an
til landing i kanals vand
fjerdragts smukke syn

betonens grå front
hvor tungsind ånder dybt
der formes ord

da elskovs gløder
i erindrings smukke væren
hænders smukke leg

lugt af lig
tanks kører forbi flag
i sagte forårsvind

 

ENGELSK

daffodil passes
me by like a moment
of true being

cherry tree blooms
as a reminder of springs
looks of wonder


 

ULLA BRUUN

På vej hjem fra fejring af Haiku-gruppens 20års jubilæum i Aarhus under stormen Malik

Nattesort og vådt
Gyldne strejf så lyserødt
Under lygters glans

Jeg kan li’ farten
I bussens varme tryghed
Det føles hjemligt

Slingregang i storm
Hopper over pytterne
Frydefuld og våd

Lukkede døre
Lunhed og hyggeligt lys
Lettelse og vin

Senge-lun og kælen
Elsker vi til hagl-musik
Tordenguden glor


Tidlig forår

Træers filigran
Mod himlens sarte farver
Natten takker af

Grantræet knejser
I sine grønne klæder
Med kogleknapper

Den klippede pil
Skinner med gylden paryk
I morgensolen

Som havens olding
Med sit knudrede ansigt
Og flækkede smil

 


ULLA CONRAD

Containerskibet
syer fyrretræerne sammen
med tordenskyen

Fyrretræerne
nagler havet fast
til kyststien

Nedfaldne æbler -
plæneklipperrobotten
må se sig slået

Basho i hjertet
fødder på Nordkyststien -
fisk til morgenmad



HUNDESTED HAIKU (one-line haiku)

sælhundens bronze glatpoleret af barnehænder

fiskerbyen vågner af vintersøvnen ukrainsk borstjt

den gamle pension udsigten som ny

jordkloden drejer altanen ind i solnedgangen


 

René Rasmussen

Kun i vinterens

sorte drøm og sommerens

sorg kan vi se Gud

En blind dreng fanger

flagermus i luftfælder

af træekkoer

 

Gamle blinde mænd

stavrer på række frem mod

det sidste mørke

Spurvens dybe blik

og solsortens blå sang er

sommerens små blink

Når Gud går på WC får

vi styrtregn, sorte skyer

og meteorfald

Når Fanden går på WC

får vi oversvømmelser

og vulkanudbrud

 

Når sorte skyer

lukker himlen gløder Guds

vrede i solen

 


BJARNE KIM PEDERSEN

HAIBUN

HAREDIGTE

Det er snart mange år siden jeg sidst har spist hare, selv om jeg er ud af en jægerfamilie og de fleste af mine børn går på jagt. Jeg jager kun med fiskestangen. Men den sidste hare jeg spiste var også del af en forunderlig oplevelse. Jeg var vel 12 år og var med min far og en kammerat og hans sønner på jagt. Vi havde en tysk ruhåret hønsehund King og jagtkammeraten havde også en tysk ruhåret hønsehund Per.
Der letter en hare på en græsmark, min far skyder og rammer haren, men den løber videre. Begge de to hunde efter den anskudte hare.
Langt ude kan vi se King tage haren og Per kommer til, begge hundeejerne fløjtede i deres fløjter, min far sagde.
”De kommer sikkert hver med en halv hare!”
Pludselig skete der noget, de løb tilbage med haren i munden, havde ved i hver sin ende.
Det lignede et spand heste, som de kom der. De løb hen til min far og afleverede den døde hare.
Det er vist den sidste hare jeg har spist.
Jeg tænkte på denne hare, da jeg på mine gåture med vores to islandske fårehunde har mødt så mange elskovssyge ramlere, der jager sættere i brunst.

Vårhare i brunst
gør sig lækker for en
Islandsk fårehund

FÅREHUNDEN LAIKA
bagholdsangreb fra
ramler der sniger sig ind
på Islandsk tæve