standardside


HaikuDanmark.dk

Haiku

Efterår-vinter 2023
ANN MARI URWALD ANKOMMER ankommer til skelsår og alder nye stier fotos på væggen vækker minder liv ebber ud drama i nat spredte hvide fjer dækker skovstien det rusker i egen døden letter med hatten din tur må vente først den ene vej så den anden og tredje den sidste ender verden er der i stormens rusken og virvar ingen tvivl om det gedehamsen får tæv med en avis angsten ytringsfrihed den stærke parts ret til at håne den svage solsortelort kirsebærtræets frugter i ny udgave duen på grenen kurrer og sætter punktum det var det Ole Bundgaard Duerne kurrer ænderne snadrer og jeg taler i søvne Jeg hører fuglen ser et egern i et træ et gult blad falder Hvorfor skal alle disse pruttende køer dog lægges for had THORVALD BERTHELSEN LYSENDE Lysglimt i blade strækker mig igen i spring fra mos’ vækst på ny til rødders udskud i vildt filigran om sig selv vi imploderer i et langsomt nu hvor al tid er stilhedens forløb HOLD VEJRET Kortåndet ophold i hidsende samvær med det tilnærmelige FORVENTNING Stilleben smelter i underlivets snesjap til solpletters suk BERØRT Mellem kiesel og kys indvikles fingre og hår i vakt livs zigzag EFTERBRÆNDT Efter vi skiltes er jeg nu i mund og bund fyldt helt ud af dig SNEBÆR Minders senblomstring i sne der ikke falder i den tynde luft ERIK HENRIQUES BING Erindringer er indre flyveblade fra et udfoldet liv Fra vores lille sø fører en smal træbro til det store hav Jeg kender ikke navnet på den smukke blomst Den og jeg er ét Blå sommerfugle parrer sig og Planeten drejer en omgang I den mørke skov rækker måneskinnet os en hjælpende hånd Træerne slås om pladsen, men under jorden fletter de rødder På træbænken i Tisvilde Hegn sætter en mand sig og venter Eghjorten er nu tilbage i skovene Her var den før os Ænder og blishøns fodrer os ved søbredden med oplevelser Lavt over søen en hejre på flugt fra en ophidset krage Kvinde i landskab Gående meditation Trinvis forsvinden Hun træffer et valg og vandrer over bjerget med håb til sin mor Dræbersnegle, en invasiv art i slægt med homo sapiens Solskin i haven Vi så det ikke, for vi forsvandt i Facebook Raslende blade Efterårsblæsten er en knastør træblæser Blå himmel, hvide skyer, der sejler under evige sjæle Nu er himlen sort Men jeg husker de hvide kirsebærblomster LENNART BJÖRNEBORN Et oktobermyg klækket i klimavarmen stikker mig som tak Fabeldyrene mangler kun tændstikkerne Fanger kastanjer Øverst i træet lokker smukt røde æbler jeg ikke kan nå Højtryk og lavtryk Vindstille veksler med storm Klodens vejrtrækning Erantis fniser når rhododendron snorker Vækker vintergæk Flimrende mønstre Lyset leger med løvværk Rammer mit papir Varm nat mod min hud Ubeskyttelsesrummet Lyden af en myg Det sidste sollys hilser ved horisonten Spejles af månen Klippens fragmenter Tidskapsler fra æoner Sandkorn i min hånd Puslespil på tværs Passer vores livsbrikker ind i hinanden Som en indre sol findes tillid til livet Som en indre ven Ord skaber håndtag vi griber, begriber med Åbner ny døre ULLA BRUUN SVANESANG – HAIBUN For år siden når natten var lun og vinduet åbent, og jeg tændte lampen for at læse i sengen, så fløj den første af flere natsværmere hovedkulds ind i pæren og satte sig først, når jeg surt slukkede lyset. Hvornår har jeg sidst set, sådan et støvet væsen flagrer forvildet omkring? Da jeg var yngre og den lune, sorte augustnat lokkede mig, til at lade døre stå på vid gab, mens lyset var tændt, så blev stuen fuld af kulrede stankelben. Jeg reddede én forleden morgen fra at drukne i vasken. Jeg tog den nænsomt i mine hulede hænder og så den vemodigt flakse søvndrukken afsted med sine våde vinger mellem de tornede roser. Da jeg var yngre så jeg flittige myrer, yndige guldsmede, sværme af mariehøns, kulørte tæger, sorte kæmpebiller og blå sommerfugles parringsdans. I juli var der masser af små babyfrøer i plænen, der ikke blev slået, før de forsvandt ned i den lille sø, der nu er drænet. I år har jeg set en enkel lille frø, der kravlede mellem de høje græsstrå og ukrudtsplanter, jeg nu lader gro i håbet om, at selv myggene og hvepsenes summen og stikken vil vende tilbage! For ikke at tale om lærkens triller, gøgens kukken og nattergalens vemodige sang. Naturen sagt op Alle dyr er truede Vores svigt og svig PÅ MIT BORD Lysende magisk Spraglede sarte farver Buketters debut SPIND Perledråbers glans På spinkle silketråde En knipling i sol STORM Aftenmørkt trods dag Det buldrer løs derude Vandfald langs tagryg Naturens drama Uden tændte lampers slør Kun lyst op af lyn NEXØ KIRKEGÅRD - HAIBUN Før solnedgang på aftentur går jeg ind på kirkegården. En kvidren af mange fugle bliver højere og højere, mens jeg går i gruset mod kirkens gavl. Lyden kommer fra et mægtigt træ, hvis tynde grene hænger næsten nøgne fra kronen. Jeg går helt ind til stammen, der er grøn med et tag af tætte blade, og fuglelarmen stiger i protest over min indtrængning. Først letter enkelte, så små flokke, der tilsyneladende vender tilbage, for fugle kommer hele tiden til. Det er et asketræ, ser jeg nu - som Yggdrasil, - livstræet i den nordiske mytologi. Jeg går tilbage for at fotografere det i sin helhed med kirken som baggrund. Den mørke silhuet der er hjem for tusinder af stære. Asketræets liv Det lytter tavst til kvidren I kærlig andagt ULLA CONRAD HUSET MED DE TRE BIBLIOTEKER I hele huset er der bøger. I museumsbutikken er der bøger, hun har skrevet, stillet op i den rækkefølge, de udkom. Bøger, der er skrevet OM hende, fylder den ene hylde efter den anden, om hendes bror og hendes far. Bøger om de emner, der interesserede hende - mad, natur og litteratur. Bøger på dansk, på fransk, på tysk, og øverst oppe rækker de mange andre sprog sig hånden, og slutter på kinesisk og japansk. Også andre steder i huset gemmer der sig bøger. Bøger, der var hendes egne, 2000 af dem, og som skal flyttes til et nyt rum, som jeg er med til at gennemgå og holde i hænderne, åbne, lukke, krydse af på en liste, pakke ind i silkepapir. Forrest i bøgerne: Dedikationer fra Denys Finch Hatton, fra forfattere, der kendte og besøgte hende. Så er der bøgerne fra personalebiblioteket, hvor jeg låner og læser, låner og læser, igen og igen, den ene biografi efter den anden. Så er der selvfølgelig selve det såkaldte bibliotek, dét rum, som sammen med den grønne stue fungerede som gæstestue bl.a. for Thorkild Bjørnvig - som soveværelse. Det er huset med de mange rum, som jeg om aftenen lukker og slukker lyset i, trækker dørene til, og forlader - huset der en gang har tilhørt baronessen, Pellegrina, kvinden med de mange ansigter, masker. Huset, der har tilhørt - Karen Blixen. I vindueskarmen en skål med rød jord fundet på graven NUNQUAM UMBRA SINE LUC Ude på græsplænen ved Karen Blixens hus står der et solur på en grå murstenssokkel. Og på siden af den: For det første datoen, hendes far opsatte uret. Og det var ikke i forbindelse med 1879, hvor han købte landet - men 1881, hvor han flyttede ind med sin kone. På det tidspunkt havde han været i fire forskellige krige, og været pelsjæger i Wisconsin, USA. Han købte stedet her for at slå sig ned og starte sin nye familie op, der blev til konen Ingeborg Westenholz, og de fem børn. Nummer to: Karen B. På den modsatte side af soluret står der et motto: "Numquam umbra sine luc". Uden skygge intet lys. Som de fleste måske tror, det skulle vendes om: Uden lys ingen skygge. Der er altid en bagside. Så er det sådan her egentligt, ingen skygge uden lys. Måske forståeligt med de oplevelser, den bagage, han kom med. Måske det var hans ønske, at der nu startede en periode med lys, efter alt det vold, han havde set, alt det, han havde kæmpet for, kæmpet for fred, som måske nu kunne indfinde sig, der, på Rungstedlund. Og alligevel varede det ikke så mange år, før hans liv ikke længere var. Karen B var kun 9 år. I gamle stuer vækker syrenernes duft historier til live GINKO PÅ BASECAMP LYNGBY - SEPT 2023 Drøm om fremtiden transparent tavshed bygget med blomster Fremtidens byggedrøm - her flyver bier endnu eller - igen Langsomt åndedræt - skoven gror umærkbart ind i efteråret Solens stråler sniger duften af røllike ind i mit indre
IB IVAR DAHL Et par tekster fra hans nye bog: ”Den blå hylde” DET DØENDE HAV Hvem har ikke stået en morgen og nydt solopgangen eller solnedgangen over vores smukke havlandskab, når solen farver himlen i røde og orange farver? Mange af os har sejlet på havet for eksempel fra Det sydfynske Øhav tværs over Lillebælt til Als i strålende sol og god medbør. Hvor mange af os har i disse situationer tænkt på, at vi ser på, eller sejler over et døende hav, hvor havbunden er en livløs ørken? Men. Vi ved det og har brugt det i mange år. Det vi vil skaffe bort og ikke gider se på kaster vi i havet, eller lader det blot sive så sagte til havs. Affald, skidt og gift Havet, vores skraldespand på den blå hylde SKÅRENE Det er efterår. Storskibet slingrer fælt på Nordatlantens svære dønning. Messedrengen har dækket op mellem slingrerigler på bordet til styrmænd og maskinmestre, da skibet tager en slem overhaling. Fire tallerkner, vandkanden og et par glas skrider på dørken med et brag, idet andenstyrmand træder ind af døren. Fej skårene op bær skidtet ud og sæt det på den blå hylde GYLLE OG PESTICIDER Det er forår i Danmark. Bønderne sår deres marker til. Senere kommer de store maskiner med gylle, NPKgødning og pesticider, så monokulturerne kan gro og holdes rene for skadedyr. Hen over sommeren kommer grøderegn før høst, og i efteråret skyller regnen overskud gennem dræn, kilder og de store åer til havet. Med bække og åer siver pesticider ud på den blå hylde NETE KRØLL ERIKSEN Som Athens stræder I oldtids skær griber jeg Lyrens klang i ord Ord formes til ånd I rejsen og digtere Bryder tankers tid Havets blæst i skumsprøjt Jeg formes på ny altets Storm Bløder på ny KIM MENG GLADOV alt er skrevet før også dette ved jeg nok men alligevel jeg sidder stille imens trasker tiden rundt uden at spørge skygger bliver til men kan aldrig træde frem og takke solen himlen daler regn dråber kysser mit ansigt du er næsten her IDA HAMRE AT LEVE ER AT REJSE VÆK nu rejser vi ud før vi skal ned i graven skal vi se os om se på skov og mark grønt er godt for øjnene det si’r H.C.A. se hele verden før den brænder helt i sort med og uden os se de mærkelige dyr prøve den transsibirske smage et frølår kroppen på kure mudderbade og massage skønhed til tiden eksotisk shopping vinstokke og voldgrave livsintensitet der er ikke tid til en tanke eller to en stund til et blund så ånder vi ud længe før sidste termin det er kun et pust HANNE HANSEN havens grønt og brunt brudt af tallerkensmækker glædens orange vi drikker kaffe gråspurven balancerer på fuglebadet duen er sulten ved vores fødder hapser den modigt kerner stille samtale fuglene lytter tæt på alle i haven ØJEBLIKSBILLEDE barnet er tørstigt drikker ivrigt en kop vand får ondt i maven byen sku' tømmes sårede og døde ses i vrimmel af liv de civile som skjolde for ugerninger kynismen blomstrer infrastrukturen brudt sammen - hjælpen ude af rækkevidde naboen fjende man slås for eksistensen glemt er mennesket NIELS KJÆR Midt på plænen står et japansk kirsebærtræ - vil himlen blomstre? Nye kartofler med friske krydderurter - kødløse dage Deler frugthave med alle slags kryb og kravl biller og bladlus I erindringen står pariserroserne altid i fuldt flor Plukker en skål bær - syv portioner rysteribs er belønning nok Indian summer - septembersolen farver stråene gule Vintertid - sætter ur og møbler tilbage, lukker for vandet HELGE KRARUP Låget er lagt på Dagen bliver til natten Længsler vækkes Natten rydder op Dagens rester samler sig Nattens renselse Natten rydder op Stiller dagen til ansvar Mareridtsagtigt Natten er gravid Dagen fødes af natten Hvordan mon den bli’r MARGIT KRISTENSEN KLOK Hørte en Hvisken som en kornblomst stod du der blandt valmuerne Håbet er det stof som drømmende er gjort af du lille krigsbarn Med silketråde syr jeg kærlige tanker ind i tæpperne Dengang du var barn talte jeg dine fregner smukke blå øjne I sin skykåbe hænger månen og venter på næste skybrud Blinker som lysglimt og lynende diamant stråler i vand Vandfaldets brusen jordpladens bevægelse stilhedens blomstring Diset blå himmel rumlende jordskred på vej rød rubin i sand BO LILLE Guldsmeden sætter sig glad på min åkande intetanende Havet hvidt af skum Jeg står et sted i lyngen blafrer for vinden Vi har pålandsvind havet er rasende hvidt Hvor er der mon rav? Denne mørke tid Uger slæber sig af sted gennem gråheden Engle i sneen hvide som uskylden selv med frosne vinger Er det ovre nu? Jeg kaster mit mundbind ud søen sluger det MIN GRAVSKRIFT Her ligger en mand med poesiens blå blomst mellem læberne HENRIETTE CHARTIER LUND Svømmende ænder Havets klukkende lyde Sindet der stilner Tang, sten Bølgeskvulp Hvor er bekymringerne? Husk Tur til havet På bænk i skoven Mine venner træerne Stærke og kendte Solpletten aften Vindstille Solsorten sang Længsel i hjertet Kajak passerer Solens glitren i vandet Indtrykket gemmes Endnu en morgen Gråt. Nej lyst. Solen skinner Den store forskel Mester Eckehart Guds rige findes i dig En evig glæde JONNA MAY MULLER FÆRØSKE SPOR Øer langt mod nord krydser med tunnel og båd atten små øer God fornemmelse grønne små øers favntag sjæl falder til ro Her er landet højt store fjeldes parade her er jeg lille Bølgernes brusen massive stærke fjelde ser grindehvaler Fjorden står stille fjeldkanternes silhuet rammer byen ind Kvinder der venter mænd på havet er langt væk kommer de igen Nogen kom aldrig bølgerne tog skib og mand livet langt mod nord Det er blodets bånd usynlige tråde med indgraveringer Stemmerne høres der trampes og synges kvad en glad færing Solen bryder frem bager med himmelsk farve græsset står helt skarpt Bygder med tårne rødt og hvidt lyser mod grønt Guds hus ved fjorden Fra fjeldenes top udsyn til længsler og håb fremtiden venter BJARNE KIM PEDERSEN DIGTERENS HUND Mange af mine digte bliver skrevet på min morgentur med vores to islandske fårehunde. Denne time over den inddæmmede Egensefjord er også et af mine heller under åben himmel. Førhen medbragte jeg altid blyant og papir. I dag skriver jeg på min telefon. Jeg har også trænet hundene til at sætte sig ved min side, når jeg står stille og skriver. De er nu så trænet, at når Krummi hører det lille klap, når jeg lukker telefonen så rejser han sig og er klar til at gå videre. Nu er jeg også uddannet socialpædagog og har lært ret meget om Pavlovs hunde. Et PS om Pavlov: Jeg har været med til at undervise på det psykiatriske hospital i Kyiv, der ligger for enden af mindeparken for Babi Jar. Hospitalet hedder Pavlov Hospital. Digterhunden kan mærke det sidste punktum og går videre. ÅH POLEN To polske, I ved det sikkert ikke. Men jeg har i mange år rejst en del i Polen. Da jeg var klubleder på Nordfyn, var polske børn den største enkeltgruppe af fremmede børn, vi havde i klubben. Jeg skrev for en del år siden en kronik om at behandle polakker her i landet ordentligt. Det var dengang en stor fagforening brugte en valgkamp til at køre på polske håndværkere. Jeg blev dengang inviteret på kaffe på den polske ambassade, for at ambassadøren kunne sige tak for mine ord. Jeg var en af de danskere, der græd, da Gdansks borgmester Pawell Adamowicz blev myrdet i januar 2019. Og jeg sad fuld af undren over den danske presses dårlige dækning af det polske valg. Jeg fandt ingen omtale af den store march af en million hjerter en uge før valget, som blev et nederlag til den PIS styrede højreregering i Polen. MARCH OF A MILLION OF HEARTH X-faktor pressen i Danmark havde for travlt med egen navle EN TANKE TIL PAWELL ADAMOWICZ Polen vælger en fremtid som nyt centrum midt i mit Europa EN HVID BIL Millimeter fra et sammenstød, livet kan ændres i nuet BLÅT OG GULT Jordskokblomsterne skinner gult mod den klare blå farve øverst 25. SEPTEMBER 2023 Det var lige her en isfugl lettede, min opal til dig, skat. Tre dådyrkalve græsser på brakmarken, er der ingen voksne Trækfugle raster på nysåede marker morgenvandringen KIM SKOTTE Se dig nu omkring en helt afsindig skønhed ikke skabt til os Vi søger i ly for regnen og for verden dens elementer Stormen rusker løs træet svajer fordrukkent beruset vejrlig Jorden har sendt bud mit eneste holdepunkt min poetik, tak Al denne summen brummen svirren og kvidren jeg spidser øret Hvordan tæller vi arterne og deres lyd alt det der er væk? Olieret himmel fede sortgrå skybanker et fossilt signal Det var den morgen jeg så den tossede ræv fanget i flugten Se livets spiral følg sneglehusets urform et tidløst design JETTE SLAAEN Nattens kølighed mørkets usynlige lyd pindsvinets grynten Buldrende mørke skyer sænker sig over vore hustage Annes sang er en mesterlig fortælling om jødernes trængsler Bladenes hvisken fortæller om sommeren der snart er forbi Stor tålmodighed Biler der suser forbi Venter på grøn mand De to lækre sild steger rødspætter, men hvor gemmer torsken sig En grå torsdag skal farves med en palet af musikalsk glæde Løbende skygge en lille mejer piler væk fra støvkosten En farfar går bort Oldebarn ser dagens lys Slægtshistorie På en klangbund af grønt med 7 røde roser En bårebuket Færge i høj sø Gakkede gangarter, der er fri dans på floor PIA VALENTIN SØRENSEN bølgernes klukken har en anden dialekt yderst på molen farverne danser på havets overflade regnbuens ende utålmodig hest vrinsker ved foldens låge vil hjem i stalden september solen kaster skygger i mit sind sommeren er væk en ravns hæse kald den sorte silhuet mod efterårshimlen syn fra min stue kirkegården julenat lys på gravene tid er et konstrukt et forsøg på at skabe orden i kaos	QR-kode_Ib_Ivar_Dahl_indsattes_ved_hans_tekst.jpg