|
GINKO "CHRISTIANIA"
d. 23.1.2022
af
Ulla Conrad
En kølig januardag tager Haikugruppen på en ginko på
fristaden Christania. De fleste kender dette sted, den er
berømt hen over landegrænsen som et sted for kreative og
frie sjæle, selvbyggerhuse, koncertsteder som Loppen og
den Grå Hal, og ikke mindst julemarkedet. Men i hver krog
er der små nye påfund og detaljer, der er et haiku værd.
Ret hurtigt deler gruppen sig op, den ene med Helge
Krarup, Ann Mari Urwald og Nete Krøll vælger først
at gå langs de grønne volde som foretrukkent mål,
og ender i Pusherstreet.
den krydrede duft
vækker minder og gir lyst
svæver i luften
intet er lukket
intet er for eller bag
altsammen åbent
Helge Krarup
godt følgeskab på
tur rundt i Christiania
skriften fortrækker
Christianialiv
chillummer og anden røg
søndagens hvile
Ann Mari Urwald
lad vinteren nu
gribe chriatanias stræder
i en rush af hash
lad christinia
emme af liv mod blikkets
vej mod spir
form en åben bog
fra grønlændernes triste
blik i ællets rus
Nete Krøll
Den anden gruppe, bestående af Ole Bundgaard, Hanne
Hansen og undertegnede skal lige se centrummet af det
hele, blandt andet Pusherstreet. Her står boderne frit
fremme den dag, og vi får mødt utrolig mange smil og
tilbud af en uvandt venlig sælgerskare. Der hvor gaden
udvider sig til pladsen med de mange spisesteder, Café
Nemoland og Nemo´s Kitchen - ikke åben nu - står
der et blåt træ, vi ikke har lagt mærke til før. Som så
meget andet...
blå plastic stamme
træ med mange små lys i
her forhandles hash
skrigende farver
i vinterlyset douce
Christiania
Hanne Hansen
Pusher på pusher
på pusher på pusher på
pusher på pusher
Anders Bodelsen
på Christiania genbrug
forskellige liv
Ole Bundgaard
I bunden af gaden ligger stadens grønthandler, Grøntsagen,
og bagved Den Grønne Genbrugshal. Her er højt til
loftet, der dufter af træ. Man kan få alt tænkeligt til
selvbyggeriet, men i et lille afskærmede hjørne er der
også et lille supermarkede med de endu mere
fredelige CBC-olier, og alt muligt praktisk til
husholdningen. Foran ligger træstammer, hvorpå vi
opdager det ene ansigt efter det andet.
Skåret i træet -
kvindeansigter, hjerter
en djævel med horn
Ulla Conrad
Nu giver telefonen lyd. Dagens gæst, Jonna May Müller,
der var forsinket, er nu ankommet på området og skal
lige finde os. Hun har kun lige gennem Ulla hørt om
haiku, har allerede i løbet af få dage skrevet flere haiku,
og fortsætter herude i det fri. Hun har allerede et øje
for de fine og sjove detaler. (Hun meldte sig senere ind i
Haiku netværket. Velkommen til!). Vi går videre, nu fire
i vores gruppe, følger vejen mod venstre, den med
Kvindesmedjen og den vegetariske restaurant
Morgenstedet, der har verdens bedste supper og brød.
Forbi den tibetanske stupa, der er lavet en af Ullas
helsebutikkunder, Finn - og derfra ned til voldene.
En sort lille kat
Passerer en vej
Den er helst sig selv
Sol og måne leg
På fristadens facade
Med mosaikker
Dyr og maleri
Blå træer grønne firben
Livsglade farver
Jonna May Müller
Formænd for frihed -
tibetanske bedeflag
kører i riksha
Christiania -
ser alting vi ikke ser
stupaens øjne
Ulla Conrad
Ved vandet prøver vi at genforene os med den anden
gruppe, men de er allerede nået til Pusherstreet, hvor vi
lige kommer fra, så vi fortsætter alene. En bro,
Dyssebroen, fører over på sydsiden af voldgraven. Broen
er behængt med hængelåse, ligesom Kærlighedens
Bro i Paris.
Jeg går i stå på
broen. Er der et bedre liv
på den anden side
Ole Bundgaard
på Dyssebroen
Milau og Melvin sammen
på en hængelås
sprælsk arkitektur
uklassificerbar stil
midt i storbyen
Hanne Hansen
blide dønninger
på søens overflade
jorden ånder
hjul kvaser i grus
et skarpt skrig
katten er væk
erantisser
lyse og levende
suk ej hjerte
Ann Mari Urwald
På sydsiden af vandet afløser det ene kreative hus
det andet, med bedste udsigt til vandet. Nogen af dem
kunne være inspiration til forholdsvis nye Tiny House bevægelse,
hvor man kun optager den mest nødvendige plads, sparer på
materialerne, genbruger og downsizer. Christianitterne har
dog gjort det i lang tid... Helge viser os en af de gamle
kaserner på området, som han selv i sin tid var med til
at bo i! Det er et trekantet hus, eller rettere vinklet
som en pilespids, og inden i vinklen udfolder der sig et
livligt familieliv, igen med udsigt til vandet.
selvudnævnt fristad
brud på alle normerne
afstødt og frastødt
genbrugt kaserne
farver og rod og træer
selvbyggerhuse
friheden blomstrer
i farverigt anarki
eller slås ihjel
Helge Krarup
Regnbuen hentet
til jorden, spejler sig i
en københavnsk vold
Kærlighedslåse
prøver det umulige -
låse kærlighed
Ulla Conrad
På vej ud af fristaden møder Jonna og undertegnede
stupaens skaber, Finn. Ved vores begejstring over stedet påpeger
han et par af de mørkere sider af det frie samvær. Børnene
opvokser frit, men tit for frit. De voksne har deres eget
at se til. De unge, der vokser op sådan, har her nem
adgang til stoffer, og det er nemt at komme fra de bløde
til de mere hårde af slagsen. Alt har en pris... Jonna får
sat ord på:
Fristadens moral
Frihed mørk økonomi
Befri fristaden
Dyb rød facade
Forældre i hash og røg
Børn mister samvær
Jonna May Müller
pusherstræde er
som en hård hån mod
ånd i staden
operaen er som
oase af kultur og hash
og læser op i en rus
Nete Krøll
Vi må løfte stemningen lidt, da vi tager afsked med ham,
og bliver i samråd med den anden gruppe enige om, at vi
trænger til kager fra Lagkagehuset. De bliver indtaget i
de varme lokaler i Strandgade. Her får vi også læst op
for hinanden, hvad vi har skrevet undervejs. Den utrolig
produktive Nete læste en hel del gode haiku, som
undertegnede dog ikke har modtaget p.t.
Og kagerne i
Tordenskjolds Hus er
heller ikke så ringe
Skønt at elske
skønt at lære derfor er
det skønt at være
Ole Bundgaard
Det var sjov og inspirerende at se på Christiania med
haiku øjne, noget, der kun kan anbefales!
/ af Ulla Conrad
___
|
