HaikuDanmark.dk

Haiku om kunst

 

Henning Brunk

Haiku om kunsten
ordet svæver i luften
mærker du dunsten

læs mine digte
livet er sat på papir
uden at svigte

lyt til mine ord
det er ikke personligt
men til verdens kor

 

 

poet og taler
arbejder med den verden
naturen maler

intet er for småt
det er blot at få det gjort
for mig er det godt


 

Ole Bundgaard

Skulpturen står smukt
på sin høje piedestal
jeg har sat mig ned

Kunne jeg spille
som jeg maler og male
som jeg spiller så…

En krussedulle
er solen på min tegning
gråvejr udenfor

Maleren maler
sit billede fuld af liv
modellen er død

Kunsten, en død kat
åhh al denne eksercits
slap dog af mandag

 

 

 

Jeg maler lyset
om søndagen, og mørket
de andre dage

I Søndermarken
står en maler i regnen
og maler en sol

Tegneren tegner
en meget stor tegning af
et lille æble

Cobramalerne
det spontane maleri
hvilken deciplin



 

Niels Kjær

Jeg mærker bordet -
Pennen møder papiret
og tanken bli'r tekst



 

Lonni Krause


1.
Sæt dig ved mit bord
Hør mig! – luk dine øjne
Og mal mine ord

2.
I gentagelsen
former du slægtens portræt
Overlevelsen



 


3.
Tordenbyger er
utæmmede skulpturer
Og lige med ét

4.
Jeg toner Tiden
med en ny farve: Ungdom
Jeg maler mig selv


 

Ordene falder

lander tæt på papiret

Højt som frøens plask

De bedste digte
opstår altid netop dér
hvor jeg savner ord

fra: Bo Lille: "Haiku - knytæg med afkroge" (Oneman 2006)

 


 

Ole Lillelund

Historiens bydel
Irgrønne tårnspir
gavle skælver af dybde
men er det kunst herr?

Om kunst
Livet er jo kort
kunsten er langt længere
døden den længste



Van gogh

Krager sort symbol
selvportræt uden øre
sygdommens nedsol

Prishop
Billeder males
maleren dør så inat
nu stiger kunsten
Jette Slåen

 

Verden er fuld af
søde overraskelser
koncert på slottet

Stor amfi scene
Mester Jakel teater
fanger buksetrold

Med Judaspenge
får du netop det produkt
du selv kreerer 

 

 

Med skæve mure
læner det gamle hus sig
til eventyret 

Leret er formet
i mine hænder, havet
har formet mit land

Tanker bli’r til ord
danner forståelse for
nethindens fiktion