HaikuDanmark.dk

Haiku, julen, troen, sneen og alt det der

 

Finn Andersen

Julegodt

Vi fletter sjæle
Jeg med julemandens hånd
kærligt i mit skød 

Nissen der rejste
var skøn og smuk og dejlig
og stjal mit hjerte 

Rudolfs røde tud
fremstår i spejlets magi
som mit kendetegn



Henning Brunk

Julehygge

kælke og skøjter

se dem når sneen falder

for børn elsker sne

 

det er jul igen

så glæd jer alle sammen

tid til kærlighed

 

mange smukke kort

tiden er fyldt med breve

sendes til venner

 

mor har bagt kager

sat frem til julemanden

krummer i skæget

 

en lille pige

kommer frem bag stolens ryg

tager en kage

Julegaven

venter og venter

på tiden vi skal fejre

gaver vi henter

 

den røde kappe

er en skygge i natten

kane med gaver

 

se det smukke træ

er pyntet fra fod til top

gaver til alle

 

store juleneg

ekstra sul til hunden

dyrenes gaver

 

glæde og hygge

familier  er samlet

freden er gaven



Alles jul

himlens klare skær

smukke hvide krystaller

daler langsomt ned

 

kun røgen kan ses

for sneen har skjult huset

jeg fik en frakke

 

kolde vinter vind

hyler i tagryggen

gnister fra pejsen

 

i vinterkulden

de nøgne træer fryser

venter på våren

 

sultne hjemløse

på bænken under sneen

julen er varme

 

 



Ole Bundgaard

Nu kommer julen
med nisser og juletræ
gud tar' på ferie

 



Maria Call

Juleguirlander
lyser svagt i regndisen
november morgen
 
 


Jon Høyer

alverdens guder
hvad stiller I dog op med
jeres fanklubber?

 


Niels Kjær 

Træet bæres hjem
og nålene stikker mig
gennem bælgvanten

Anden januar -
juletræet fra i fjor
brutalt kasseret



 



Helge Krarup

I vintermørket
ser mine fingre for mig
dine kropsformer

Alt stivner i frost
for engang en dag at tø,
for en dag at dø

Skarpt, koldt morgenlys.
De, der vakler hjemad, kryd-
ser dem på vej ud.


 

I isnende sne:
Hjemløse sov dér i går.
Isnende samfund.

Teatret er halvt fyldt.
Tomheden og stilheden
skriger til scenen.

Vinterskråt sollys
Klarheden indfinder sig
Skidtet blir synligt



Bo Lille

Vinteren er grøn
Forårsblomster titter frem
Kælken keder sig

Lyset gemmer sig
Mørket er sort udenfor
og meget for stort

Søde juletid
Mørket sænker sig tidligt
Folk ser sure ud

 

 

Julefrokosttid
Silkehaler mæsker sig
svajer på grenen

Måger ligger lig
Fugle gider knap trække
stopfulde af jul

Alle fra  "Haiku - knytæg med afkroge" (Oneman 2006)

 



Leif Achton- Lynegaard

i naturlige

omgivelser er træets
grene så grønne
 
juleaften hvor
kun min onkel var pyntet
intet juletræ
 
en stjernestund hvor
små barneøjne skinner
med en særlig glans
 
 
 

Havhestekræfter

 
ustyrlige havs
tordnende hove pisker
til frådende skum
 
det vilde stormhavs
berusende skønhed af
stejlende heste

 



Bjarne Kim Pedersen

sne og bjældeklang
postkort fra barndommens drøm
om juleidyl

små lys bæres ind
børnestemmer klædt i hvidt
lyser i mørket


 

den våde trusse
hjem fra julefrokosten
moralsk tømmermand



Kirsten Rask

Julemånedspres
Sjælene halser af sted
Tænd et lys i fred



Jette Slåen

Vi klipper hjerter
hvor julen dog nærmer sig
sidst i november

En musetrappe
hør julen har englelyd
og drillenisser