HaikuDanmark.dk
 

 

Steffen Baunbæk Pedersen


Kæmpe
rabalder

i aftes,
i nat
kun et

ekko
at gå på.


Vinden
har lagt sig,

måske
for at sove,
den

drømmer
uroligt.


Stille.
For stille.

Med ét
kan man høre,
hvad

granerne
tænker.


Tomme
perroner.

En pose,
der rasler i

vinden:
Godt selskab.


Ansigtet
vejrbidt

og furet,
et bjerg
under

langsom
forstøvning.

 

Regnen
er ovre.

På våde
stilladser af

ben samles
støvet

 

Kølige
hænder,

der kærtegner
plænen før

timerne
vågner.

 

Hanen
er slagtet,

i nærheden
hilser en

krage
godmorgen.