| HaikuDanmark.dk | |
Ulla Bruun |
|
|
|
|
|
|
|
|
Årets
gang i Haiku Forår Hvidt står blomsten der Mens det hagler dundrende Kun isen svinder.
Gyldent lys langs kyst Med glimt i hver en krusning Og sandkorn funkler
Violet vandkant tang som uglet hår duver blandt sten og skaller
Sommer Dages nøgen sol Nu falder regn som kærtegn Alt emmer drukkent
Blade spejler lys Og drypper sjældne perler På den sultne jord
En åbenbaring Buer frem på himlens hvælv Dråbers fald i sol
Sjælen danser med I min egen himmelrus I ét med væden
Efterår Vandpyt med solspejl Fugle flyver i blæsten Om kap med blade
Morgenduft af muld Rosen på sin lange stilk Lugter af forfald
Vinter Blytungt skydække Gennem flossede flænger Klar pastelhimmel
Som gyldne fingre Er solens sidste kærtegn Der slukkes med et suk
Den sortfrosne himmel Lægger sig knugende koldt Som åg på livet August 2019: Skrevet i forbindelse med Kulturfestivalen på Mors, hvor vi boede på en svinefarm: 600 hangrise, 8 uger gamle på 30kg, købt. Efter 8 uger vejer de 105kg og bliver slagtet:
Trods stank af gylle Frydes vi af stjernepragt Undres og skåler
Svaler fanger myg I dunst af fortvivlet liv Udpint af forbrug
Dyrene skriger Vi snakker om vejr og vind Er jorden forrykt
På vej til Kulturmøde
Mors fra svinebonden: Skyer kysser blidt Blågrønne hegn og marker Stiger så til vejrs
Solen bryder frem Lyser på to gravhøje Kvindebryst af muld
En by på vejen til Skørping
På buldrende togskinner Set glimt af væren
For én jeg aldrig får kendt Min
ukendte ven Savn jeg ikke oplever Forsvinder bag mig
Himlen bæres af graner Der favnes af mos
Sol gennem stolte stammer Er det her kirken
Ser jeg som perleforhæng Bag
det stråler grønt Der slynger sig i esser Solen ler i blink
Halloween 2019, Radio
24-syvs sidste dag En stemme i æteren Vil fortsat spøge
|
|