Ann Mari Urwald

Covid

1

fængslet i hjemmet
corona har gjort mig til
pensionist

2

mundbind overalt
børn lærer sig øjensprog
let som ingenting

3

tusinde omfavnende knus venter i mørket vi er i live

4

solhverv lysere tider skrub af corona


Bjarne Kim Pedersen

HJORTHOLM APRIL 2021 I
ude på vandet
ligger A511, godt
det er en tysker


HJORTHOLM APRIL 2021 II

den første buket
til min elskede, skovens
ti anemoner

HJORTHOLM APRIL 2021 III

et stjerneskud på
min himmel, måske faldt en
Ukrainsk soldat

SOLIDARITET MED BELARUS
i dag vil jeg gå
med det hvid rød hvide for
Belaruserne

NAVALNY VENDTE HJEM

hjem til Rusland, hjem
til fængsel, mens Danmark har
sagt ja til Nord Stream


Ole Bundgaard

Jeg drømmer at jeg
drømmer at jeg ligger i
min seng og drømmer

Nu sidder vi i 
stuen og blir mer´ og mer´
sorte i kridtet

Og så filer de
et par særaftaler til
i Den danske Bank


Finn Jeppesen

forår 21

I Haven et pust
et øjebliks stilleregn
skyer opløses

Roen i regnen
risler hvor den risle kan
god at lytte til

Myggesværmeri
man føler sig omsværmet
så sværm sværm dog væk

Due i sigte
på tre kilo skønner jeg
det er kun et skøn

Dueindflyvning
landingen på det jævne
gumpetung gangart


Hanne Hansen

bittesmå snefnug
driver forbi vinduet
lokker udendørs

at holde afstand
det gør fuglene ikke
de mangler foder

sult efter kontakt

vennen utilgængelig
i dødens arme


Helge Krarup

to tomme stole
ingenting at vente på
lukket for besøg

luft og jord og vand
ingen blomster blomstrer her
ufrugtbargjort

standset lastvogn ved

sammenkrøllet løbehjul
sekunder tæller

det er det der er
tiden er gået sin vej
det var det der var


Nete Krøll Eriksen

vær smuk i forår
der glider ind i marts
som ordet smile

lad håbet glide
ind hvor mansmager af et væld
fra forårets glans

grib ordet som at
hvor der ville komme en
der har bragt natur

påsken smager af
der åbner min glæde og
hvor liljen er nu

covid 19 er som
naturens fylde der gør
jeg ikke ser den


Thorvald Berthelsen

Corona haiku

Fraværende spor

Skridt er sunket i
gulvet og klinger helt ud
i adspredt nærvær

Uundgåeligt 

Kortåndet stilhed 
i afskærmningens samvær
med det vi undgår 

Knitrende Sult  

Mellem linjerne
genoplades hudløs hunger
på usikker afstand 

Forår i luften? 

Orkidéers råd
Sortnende stilhed i
rudens vintersol 

Formørkelsens corona
dæmpede soleksplosioner 

Nærværende fravær 

Nærheden i din
og min drøm. Så virkelig at
vi aldrig kom ud 

Måske omfavner den stadig
os blinde og døvstumme 


Lone Penstoft

februar-søndage

vinterkold søndag
i sofaen med tæppe
og cappuccino

solsorten spiser
de varme solsikkefrø
på en kold søndag

søndagen hiver
mig tilbage i kroppen
her på sofaen

din varme ånde
på huden farver min krop
en blågrå søndag


Ulla Bruun

Okt. 20: På vej med tog til Kbh.:

Smil gemt bag masker
Briller dugger i varmen
Afstand og afsavn

Verden er sårbar
Corona-stad venter mig
Burde gå i hi

Dage i København:

Drypregn og vindstød
Biler i snegletempo
Langebro oppe

Vi går i buer
Omkring de maskeløse
Mens øjne skæver

Sæt ansigt på angst
Er det dig eller ham der
Et host giver gys

Hotelværelset på 9.sal:

Fra min hotelseng
Over byens grå profil
Spejler vandet lys

Næsten fuldmåne
Svæver som gylden ballon
På blåviolet

Med udsigt til Amager:

Underlig tavshed
Ingen glimt og drøn af fly
Måske drømmer jeg

Helligåndskirken:

Bogsalg til spotpris
Næste dør orgelmusik
Hvad er bedst for mig

Til minde om Alice og Marian

Skal forbi huset
Ser op mod vinduerne
Sorgen gentages

Her hvor vi sørger
I de levendes rige
Synger et hjerte

Botanisk have:

Det blanke vandspejl
Et Monetmotiv så fint
Som var det ægte

På cafe:

Venskab med afstand
Under varmelampens glød
Indhentes tiden

Frihedsmuseet:

Museumsbunker
En tid med frygt og rædsel
Giver genlyd nu

Allehelgensaften hos børnebørn:

Ingen ringer på
Men børn venter udklædte
Uhyggen lurer

Covid19:

Usynlige gift
Rør ikke ved håndtaget
Hvem kan smitte mig

Skærende solglimt
Jeg smiler i modlyset
I buen af luft

Mellem os venner
Angsten for smittende død
Som is på grene

Vinternat januar 21:

Månen spejler sol
I nat er himlen åben
Sindet soler sig

Uendelighed
Stjerner galakser kloder
Bag øjets pupil

Nattesøvnens savn
Vil blive dagens tyngde
Dagningen blåner

Eventyrskov 2.02.21:

Dette er Dagen
På glaserede grene
Morgenrødmens lys

Rim på spindelvæv
Træer ligner kniplinger
 Is-pytten klirrer

Mit øje fanger
Dumpappens bryst der lyser
Som en blomst i sne

Kyndelmissedag
Trods klimakrise frostvejr
Jeg er taknemlig

FaceTime som kontakt:

Se mormor det sner
Hun peger mod vinduet
Og vender skærmen

Hun smiler henrykt
Virtuelle kys og knus
Rosa slør så blåt

Hunden forstyrrer
Hun løber efter med Iphone
Mit synsfelt danser

10. februar:

Stille sne og sol
Regnbue-diamanter
Fuglespor skygger

Stormen:

Suser udenfor
Måne bag skyer i flugt
Blinkende stjerner

Lys og så sort nat
Vinden hviner i skunken
Søvnløs segner jeg

Følsomme fingre
Det er regnen der trommer
Over vores seng

27. marts 21 lige før sommertid:

Forårs fuldmåne
I nat iklædt brudeslør
Jeg våger som den

Sommertid venter
Birken svajer yndefuldt
Svanger med sin pragt

Månen daler ned
Det hvide ansigt rødmer
For brudgommens lys


Bjarne Kim Pedersen

MARKHEGN

Engang var landskabet delt af markhegn. Hver lille gård eller husmandssted havde levende hegn rundt om markerne. Nogle er heldigvis bevarede, når jorden er købt op af nutidens meget større gårde.

Hegnene var også nyttige for drengene, når der skulle findes gode Y-grene til slangebøsser, det er historie i dag. En slangebøsse er blevet et våben efter våbenloven, fordi de er blevet brugt til at skyde efter politiet. Det var vist også efter, at venstresocialisterne havde brugt en slangebøsse på en valgplakat.

Markhegnene var også fyldt med spiselige bær og nogle steder æbler. Nødder, men dem blev der vogtet over.

Mirabelle er nøjsom og kan gro på selv meget dårlig sandjord. Den tåler beskæring godt og er derfor velegnet til hegn og i dag som en del af vildtplantninger. De fleste Mirabelle bliver lidt melede. Og de kan være svære at komme tæt på, da man først møder de tornede grene.

Lidt anderledes er det med fuglekirsebær. De er mere søde, og vokser i vejret som træer. Fuglekirsebær har en smuk blomstring, som kan minde om japanske kirsebær.

Her på Fyn er vi en del steder også beriget med kræge-blommer, som har en stærk smag. Det er en blomme, selv om de også kan minde om slåen. De har også tornede grene og kan bruges til marmelade og til kryddersnaps.

I den mere velsmagende ende var der nogle steder moreller, som vel nærmest er en lokalbetegnelse for kirsebær.

Det vil være en god ide, hvis vi gik i gang med at reetablere gamle hegn, eller skabe nye hegn. Jeg ved en del beplantninger bliver etableret som vildtremiser. Alle lodsejere kan søge ordningen ’Plant for vildtet’ om et tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vildtet. Det kan eksempelvis være vildtremiser, hegn eller krat, der kan være med til at skabe yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ for vildtet.

FØRST BLOMSTRER MIRABELLE

hylden blomstrede
efter syrenerne i
min barndoms markhegn