16.05.2021, kl 13-16.
Af Ulla Conrad  

En søndag i maj mødes Haikugruppen til en ginko – en vandring, hvor man lader sig inspirere til haiku – i Københavns Botaniske Have. Tilstede er Hanne Hansen, Ann Mari Urwald, Nete Krøll Eriksen, Benny Pedersen, Helge Krarup, gæst natur- og litteraturformidler Lise Falck Hansen og undertegnede.

Om morgenen har det styrtregnet – men da vi mødes indenfor indgangen, har det klaret op, og solen varmer. Efter en lille intro tager vi på en guided vandring rundt i parken, splitter op og skriver haiku hver for sig, og til sidst samles vi foran det store drivhus for at spise madpakker og læse resultaterne op for hinanden. Hermed en beretning fra turen, med et udvalg af vores haiku.  

man gribes af en
ydmyghed når kirsebærtræ
træerne blomster

                  Nete Krøll Eriksen

Botanisk Have er faktisk den fjerde botaniske have i København. Den første blev oprettet af kongen i år 1600 ved krydset Filstræde/Krystalgade. Derefter var lå den bagved Charlottenborg på Kongens Nytorv. Og da voldene omkring København blev sløjfet, kom den hertil, omkring en del af den gamle voldgrav, i 1874.

Planternes skønhed
Midt i byens skønhed
Af en anden slags

                  Helge Krarup

Selvom haven er et sted, mange har besøgt før, og mener at kende, åbenbarer den sig fra en lidt anderledes side hver gang. Og så må det næsten være den bedste tid på året at besøge den nu: Her i maj står alt friskt og nyt, og meget er i blomst. Vi smutter ind på en mindre sti langs søen, hvor en hemmelig bænk nærmest står gemt i buske og store rabarberligenende vækster.

Regnen falder ned
fra de vandrette skyer
og planter gror op

                  Helge Krarup

grønne snyltere
på brun og knudret stamme
nyt og gammelt liv

                  Benny Pedersen

Derefter vandrer vi den stejle vej op ad bakken til Observatoriet, og er pludselig omgivet af høje fyrretræer. Fra toppen skuer vi ned til haven, der pludselig ligger langt under os. Observatoriets bygning er fra 1865, med boliger på hver side og en nu grøniret kobberkuppel i midten. Og foran står en ligeså grøniret Tycho Brahe på en sokkel, og skuer i modsat retning: Mod Rosenborg Slot, som herfra ses fra overraskende vinkel og meget tæt på. Mens vi står her, begynder der at blive skudt med krudt nede i byen…

mod himlen træer
grønne nåle i bundter
larm fra hooligans

                   Hanne Hansen

Observatoriet –
hvad Tycho mon tænker om
fodboldbøllelarm

                  Ulla Conrad

Nede ved søen igen, går det over den hvidmalede træbro. En stor hængepil lader sine grene hænge ned over den, helt lysegrøn og delikat, og på vandet under broen svæver runde og lysegrønne åkandeblade.

i parkens søer
skjult under store blade
svømmer karperne

                  Benny Pedersen

Drivhuset har begrænset adgang pga Corona, og vi ser det kun udefra: Det store drivhus af glas og metal blev færdigt i 1874, inspireret af verdensudstilingens Crystal Palace i London et par år før. I alt er der hele 5.000 m2 under glas. Bagved ses byggepladsen for det nye Naturhistoriske Museum, der skal rumme Geologisk og Zoologisk Museum i fremtiden.

glasslotte i sol
de pompøse væksthuse
rummer troperne

                  Hanne Hansen

jeg griber orkiderne
der griber min hang
for duftende blad

mens botanisk have
glimter i tusinde flora
bruger jeg ord

jeg smager på
en sommer i botanisk
have hvor alt gror

                  Nete Krøll Eriksen

Efter drivhusene går vi forbi rhododendron bedene, og til stenhøjene, med planter fra de mere tørre sydlandske egne. Vi holder hvil på en bænk, men der er mulighed for at gå helt op ad en lille trappe, til lyden af en lille bæk, der på mystisk vis risler fra toppen af den ene høj. Midtvejs står der en bænk, der overskuer den nedre del af bakken. Den er populær og næsten altid optaget. Enzian blomster lige ud til vejen, i kraftig kongeblå farve. Også her, rhododendron:

Rhododendronen
byder sin hvide blomst til
henrivende duft

                    Ann Mari Urwald

efter regnskyllen
rhododendron farvepragt
det er forsommer

                   Hanne Hansen

Dav, hvad hedder du
Åh, det står på skiltene
Selv er den navnløs

                  Helge Krarup

Stenhøjen kaktus –
vogt dig, lille vinbjergsnegl
for dens tornekrat!

                  Ulla Conrad

Vi slutter den guidede tur i havens samling af urter, tæt på den befærdede Gothersgade. Også her er der bænke, der indbyder til haiku-skrivning. Herfra går vi ud i haven på egen hånd – og mødes en time senere til oplæsning af resultaterne foran drivhusene.

bag pileflethegn
arbejder bybierne
flyver hid og did

                  Benny Pedersen

Artemis spottet –
jagende vildænderne
i voldgravens dyb

                  Ulla Conrad

jeg hvisker håbet frem
når jeg smager på
et væld af urter

                  Nete Krøll Eriksen

Dbh Ulla Conrad, 2021