FINN JEPPESEN
Bænkebidere
blotlagt sten hvilken vrimmel
små med panser på
Man hører et skrig
faktisk hører man flere
bitte edderkop
Nænsomt i min hånd
mærker det krible krable
edderkopagtigt
Tre solsorte slås
gråspurve ænser det nok
men spiser roligt
Vejen gennem alt
stille for blikket væder
høresansens fryd
Snegle æder snegl
morgenfrisk glinsende dug
hånd strejfer græsset
Hirse gammelt brød
gråspurve ædegilde
væk i lynsnar flugt
Friskbrygget kaffe
lykkelig i momentet
tomater rødmer
Omslag i vejret
en vind med kulde i sig
stryger det visne
Hør træet pipper
vrøvl det kan det da ikke
men gråspurve kan
NETE KRØLL
Bring middelhavets skær
Frem i hver strofe der gør
Dets krystalklare bølger frem
Lad poesien dale
Ned over middelhavets
Uendelige klare vand
Athena skuer ud fra
Figurens glans hvor smilet
Viser storheden
Månen er rund
Hviler på himmelrummet
Som ode til nat
Vinteren er kold
Sneen dækker jorden fødder
Knirker derpå
Stjernebilleder
Skuer jeg i nattens som
Næring til haiku
Smag på dine
Læbers dyb som den
Varme sommernat
LONE PENTOFT
August
æbler på træet
rød skal om det sprøde kød
skroget på bordet
pinkrosa blomster
sart mild duft fylder rummet
stikker i vandet
Oktober
stille i regnen
mærker vinden indeni
synger Bill Withers
en pelset larve
to hugorme slikker sol
tre hunde i snor
November
mistede tiden
i mig da min mor gik bort
leder stadigvæk
den våde skov er
som en træt omsluttende
mørk og tung frakke
en kølig gåtur
to kopper varm kakao
tre lakridspiber
PIA VALENTIN SØRENSEN
vinteren lister
med rimfrost gennem græsset
himlen er skyfri
rasende skyer
haster afsted i natten
fuldmånen ser til
de nøgne træer
står ensomme tilbage
efter stormvejret
kulden driver dug
ned ad mine vinduer
jeg blinker den væk
inget mer dagsljus
ställer tillbaka klockan
omfamnar mörkret
HANNE HANSEN
under alleen
udtrådte grå kastanjer
dis over søen
sæson for picnics
er over for dette år
men se nu solen
fejø frugt til salg
de mange sorter æbler
smager forskelligt
mågerne dykker
stjæler lynhurtigt brødet
fra cafegæsten
i en smal spalte
vokser busken med flade
kulsorte hyben
BJARNE KIM PEDERSEN
DEN 3. BØLGE
jeg venter på svar
en superspreder skabte
Nordfynsk nedlukning
SAFT OG CIDER
verden må passe
sig selv, i dag samler og
presser vi æbler
3 digte skrevet til Radio4’s kritiske sportsprogram, der dengang hed ”Bremer og Blædel mod Rov” Nu hedder det ”Boraghi og Blædel”
QATAR SAND STADIONS I
kunne de nøjes
med ure og damer, da
de købte VM
QATAR SAND STADIONS II
vi spiller bold og
har ingen mening, bare
de betaler os
QATAR SAND STADIONS III
slavehære der
bygger fodboldbaner, så
vi kan hygge os
KIM SKOTTE
6 november haiku
De nøgne træer
din hånd er mit holdepunkt
på gul smattet sti
Kæmpekran knejser
plastic blafrer i kronen
vækstparametre
Skyen over byen
suger lys op som en svamp
ren betændelse
Dagen går på hæld
går tur med dig som en hund
med ind i mørket
Hejren klar til spid
eller faldet i staver
man ved jo aldrig
Et stille hjørne
uhrmagermesterens grav
tid gået i stå
BO LILLE
Tonsvis af stilhed
begravet i søens dyb
en sørøverskat
På vej mod lyset
tilfældige skeletter
med mennesker i
Kold som en jomfru
spreder søen sine ben
for turisterne
To kølvandsstriber
parallelle livsforløb
for et andepar
Fugle flyver lavt
skærer sig gennem stilhed
tunge som natten
Træet står nøgent
med fødderne i søen
en vinterbader
Dine blå øjne
så store som Runde Tårn
Jeg bestiger dem
Evighedsuret
Bølgerne ruller fremad
og altid hjemad
Et hjerte af vold
kan stadig forvandles til
et hjerte af kys
Folder hænderne
om mørket i dit sind
for at løfte dig ud
Tre små ord i sand
Havet der skyller dem ud
i evigheden
Den isblå stilhed
svæver hen over søen
og ind i min sjæl
OLE BUNDGAARD
Og ud kommer den
kalven på spinkle ben blir
slikket til livet
Hønen ligger og
lægger æg endnu hvor den
før lå og lagde
Jeg mangler kun to
stavelser til mit digt og
et enkelt punktum
Nytteløse sø
ligger der i skovbrynet
uden en bølge
ULLA CONRAD
HØJER HAIKU
Tidlig lørdag morgen –
på togperronen danser
en mand bosnisk
Gensyn med marsken –
sivfletteren fra Rudbøl
søgræs bliver kunst
Marskens urter
destilleret til gin –
ildsjæl elixir
Vandtårn nu fyrtårn –
marskens delikatesser
løftes til himlen
Alle kender alle –
mig med bogen om byen
kommer udefra
Blandt festivalens
gæster at finde dem
der giver et knus
Højer Vandtårn –
i det fjerne glitrer havet
sjælen længes
SMAG PÅ MARSKEN 2021
Det ene efter det andet transportmiddel bringer mig tættere og tættere på det flade land, der, hvor havet glimter i det fjerne og smiler den ene dag, pisker og skummer vredt den anden. Der, hvor himlen er så uendelig stor. Der, hvor man kan se langt og der er højt til himlen, og man kan lufte sit hoved igennem. Der, hvor luften dufter af salt. Der, hvor stærene flyver, og alle skal se dem danse og bølge som fiskestimer. “Dengang havde vi også stære”, siger journalisten, “nu er antallet faktisk halveret… men det er blevet in!” Det er også blevet “in” at smage på marsken, at smage på landskabet og dét, der kommer frem af dens muld. Smag ikke kun på pølser fra byen, vandtårnet står i, men smag på laksen fra Fanø, rejerne fra Rømø, bagværket fra den anden side af grænsen med bilnummeret NF, smag og drik safterne af dette land, aroniernes blod, hyldeblomsternes nektar, enebærenes essens og humlens microbryg. “Hvem skal drikke alt dette”, undrer journalisten sig. Men efter de lange køer foran smagsprøverne fra intet mindre end tre distillerier og et bryggeri, de fyldte plastikkrus og stemningen på festpladsen at dømme, er det ikke noget problem. Og når så de lokale forsamler sig i plastikstolene og det smarte går over i en ren indian summer sol og fest hygge, og der er skruet op for nostalgiske Modern Talking, er festen hjemme – og dagen, den peaker lige her. For mig gør den det ved udsigten fra vandtårnet, hen over møllen og til det glitrende hav bagved, der bestemt smiler i dag.
Sort sol i marsken –
i min fars have synger
en enkel stær
RENÈ RASMUSSEN
Jorden skygger på
den blå himmel droslerne
søger ishavet
Træer der visner
giver ekko i bjerges
nøgne stilheder
Mennesker møder
Gud når den store stilhed
lyder af intet
ULLA BRUUN
Morgen:
Morgenduft af muld
Nu hilser rosen dagen
Folder ud min sjæl
Lysvæld blænder mig
Flimrende grønne skygger
Væver et mønster.
Vinternat:
Månen spejler sol
I nat er himlen åben
Sindet soler sig
Uendelighed
Stjerner galakser kloder
Bag øjets pupil
Nattens stjerner
I mit indre himmelrum
Spejles de i digt
Nattesøvnens savn
Vil være dagens tyngde
Dagningen blåner
Eventyrskov:
Dette er Dagen
På glaserede grene
Morgenrødmens lys
Mit øje fanger
Dumpappens bryst der lyser
Som en blomst i sne
Kyndelmissedag
Trods klimakrise frostvejr
Jeg er taknemlig
Maj:
Blomstersne fra træer
Lammeskyer på himmelgræs
Vinterhud får luft
Æblekind på purk
Leg under træ med mudder
Spirende forår
Hirtshals:
Vesterhavsbruset
Sand der fyger som snefnug
Stikker mod huden
Foroverbøjet
Strider jeg imod blæsten
Kroppen er et strå
Renset er sjælen
Helt ind i mit inderste
Af blæst, lys og hav
Ålborg:
Aalborg tårnet står
På en skovknold og knejser
Skrøbelig styrke
Svajer ganske lidt
På sine stolte stålben
Som langbenet fugl
Set fra mit vindue:
Syv grams underværk
En gærdesmutte på jagt
Livet kræver liv
Grænser:
Skov gir ly for dyr
Klarer selv kulde og sult
Flygtninge græder
Fortvivlede folk
Søger fred og empati
Svaret er af stål