GINKO “CHRISTIANIA” d. 23.1.2022 
af Ulla Conrad

En kølig januardag tager Haikugruppen på en ginko på fristaden Christania. De fleste kender dette sted, den er berømt hen over landegrænsen som et sted for kreative og frie sjæle, selvbyggerhuse, koncertsteder som Loppen og den Grå Hal, og ikke mindst julemarkedet. Men i hver krog er der små nye påfund og detaljer, der er et haiku værd.

Ret hurtigt deler gruppen sig op, den ene med Helge Krarup, Ann Mari Urwald og Nete Krøll vælger først at gå langs de grønne volde som foretrukkent mål, og ender i Pusherstreet.

den krydrede duft
vækker minder og gir lyst
svæver i luften

intet er lukket
intet er for eller bag
altsammen åbent

                 Helge Krarup

godt følgeskab på
tur rundt i Christiania
skriften fortrækker

Christianialiv
chillummer og anden røg
søndagens hvile

                  Ann Mari Urwald

lad vinteren nu
gribe chriatanias stræder
i en rush af hash

lad christinia
emme af liv mod blikkets
vej mod spir

form en åben bog
fra grønlændernes triste
blik i ællets rus

                     Nete Krøll

Den anden gruppe, bestående af Ole Bundgaard, Hanne Hansen og undertegnede skal lige se centrummet af det hele, blandt andet Pusherstreet. Her står boderne frit fremme den dag, og vi får mødt utrolig mange smil og tilbud af en uvandt venlig sælgerskare. Der hvor gaden udvider sig til pladsen med de mange spisesteder, Café Nemoland og Nemo´s Kitchen – ikke åben nu – står der et blåt træ, vi ikke har lagt mærke til før. Som så meget andet…

blå plastic stamme
træ med mange små lys i
her forhandles hash

skrigende farver
i vinterlyset douce
Christiania

                   Hanne Hansen

Pusher på pusher
på pusher på pusher på
pusher på pusher

Anders Bodelsen
på Christiania genbrug
forskellige liv

                      Ole Bundgaard

I bunden af gaden ligger stadens grønthandler, Grøntsagen, og bagved Den Grønne Genbrugshal. Her er højt til loftet, der dufter af træ. Man kan få alt tænkeligt til selvbyggeriet, men i et lille afskærmede hjørne er der også et lille supermarkede med de endu mere fredelige CBC-olier, og alt muligt praktisk til husholdningen. Foran ligger træstammer, hvorpå vi opdager det ene ansigt efter det andet.

Skåret i træet –
kvindeansigter, hjerter
en djævel med horn

                    Ulla Conrad

Nu giver telefonen lyd. Dagens gæst, Jonna May Müller, der var forsinket, er nu ankommet på området og skal lige finde os. Hun har kun lige gennem Ulla hørt om haiku, har allerede i løbet af få dage skrevet flere haiku, og fortsætter herude i det fri. Hun har allerede et øje for de fine og sjove detaler. (Hun meldte sig senere ind i Haiku netværket. Velkommen til!). Vi går videre, nu fire i vores gruppe, følger vejen mod venstre, den med Kvindesmedjen og den vegetariske restaurant Morgenstedet, der har verdens bedste supper og brød. Forbi den tibetanske stupa, der er lavet en af Ullas helsebutikkunder, Finn – og derfra ned til voldene. 

En sort lille kat
Passerer en vej
Den er helst sig selv

Sol og måne leg
På fristadens facade
Med mosaikker

Dyr og maleri
Blå træer grønne firben
Livsglade farver

                      Jonna May Müller

Formænd for frihed –
tibetanske bedeflag
kører i riksha

Christiania –
ser alting vi ikke ser
stupaens øjne

                        Ulla Conrad

Ved vandet prøver vi at genforene os med den anden gruppe, men de er allerede nået til Pusherstreet, hvor vi lige kommer fra, så vi fortsætter alene. En bro, Dyssebroen, fører over på sydsiden af voldgraven. Broen er behængt med hængelåse, ligesom Kærlighedens Bro i Paris.

Jeg går i stå på
broen. Er der et bedre liv
på den anden side

                            Ole Bundgaard

på Dyssebroen
Milau og Melvin sammen
på en hængelås

sprælsk arkitektur
uklassificerbar stil
midt i storbyen

                       Hanne Hansen

blide dønninger
på søens overflade
jorden ånder

hjul kvaser i grus
et skarpt skrig
katten er væk

erantisser
lyse og levende
suk ej hjerte

                  Ann Mari Urwald

På sydsiden af vandet afløser det ene kreative hus det andet, med bedste udsigt til vandet. Nogen af dem kunne være inspiration til forholdsvis nye Tiny House bevægelse, hvor man kun optager den mest nødvendige plads, sparer på materialerne, genbruger og downsizer. Christianitterne har dog gjort det i lang tid… Helge viser os en af de gamle kaserner på området, som han selv i sin tid var med til at bo i! Det er et trekantet hus, eller rettere vinklet som en pilespids, og inden i vinklen udfolder der sig et livligt familieliv, igen med udsigt til vandet. 

selvudnævnt fristad
brud på alle normerne
afstødt og frastødt

genbrugt kaserne
farver og rod og træer
selvbyggerhuse

friheden blomstrer
i farverigt anarki
eller slås ihjel

                           Helge Krarup

Regnbuen hentet
til jorden, spejler sig i
en københavnsk vold

Kærlighedslåse
prøver det umulige –
låse kærlighed

                             Ulla Conrad

På vej ud af fristaden møder Jonna og undertegnede stupaens skaber, Finn. Ved vores begejstring over stedet påpeger han et par af de mørkere sider af det frie samvær. Børnene opvokser frit, men tit for frit. De voksne har deres eget at se til. De unge, der vokser op sådan, har her nem adgang til stoffer, og det er nemt at komme fra de bløde til de mere hårde af slagsen. Alt har en pris… Jonna får sat ord på:

Fristadens moral
Frihed mørk økonomi
Befri fristaden

Dyb rød facade
Forældre i hash og røg
Børn mister samvær

                              Jonna May Müller

pusherstræde er
som en hård hån mod
ånd i staden

operaen er som
oase af kultur og hash
og læser op i en rus

                              Nete Krøll

Vi må løfte stemningen lidt, da vi tager afsked med ham, og bliver i samråd med den anden gruppe enige om, at vi trænger til kager fra Lagkagehuset. De bliver indtaget i de varme lokaler i Strandgade. Her får vi også læst op for hinanden, hvad vi har skrevet undervejs. Den utrolig produktive Nete læste en hel del gode haiku, som undertegnede dog ikke har modtaget p.t.

Og kagerne i
Tordenskjolds Hus er
heller ikke så ringe

Skønt at elske
skønt at lære derfor er
det skønt at være

                             Ole Bundgaard 

Det var sjov og inspirerende at se på Christiania med haiku øjne, noget, der kun kan anbefales!

/ af Ulla Conrad