“Hvert skridt som det er”
af Mona Larsen
ISBN 978-87-7608-421-9
Forlag mellemgaard, 2023.
Efter digtsamlingen “Konkylieøre”, den selvbiografiske “Magi i luften” og en del gennemførte håndlavede digtsamlinger er Mona Larsen aktuel med digtsamlingen “Hvert skridt som det er”. I indledningen fortæller hun om tiden med musikken, maleri og skrivning, og kalder resten af samlingen “haiku og dens mange udtryksformer, samt digte og prosa”.
Teksterne optræder på en slags tidslinje, som skridt eller trin igennem Monas liv, afvekslende og tit forsynet med en kort selvbiografisk indledning og forklaring af de forskellige digt-genrer. Her vil jeg fokusere på haiku-digtene. Denne genre blev Mona Larsen opmærksom på ved mødet i 1995 med komponist og trompetist Michael Mantler, der blev til et musikalsk samarbejde med hende som sangsolist omkring den italienske forfatter Guiseppe Ungaretti´s korte digte, sat i musik af Mantler med udgivelse af albummet “Cerco Un Paese Innocente”. Digtene inspirerede til at begynde studiet af de klassiske japanske haikudigtere, og startede interessen for selv at skrive. Mona spænder utrolig vidt hvad formen angår – der er tre-linjers haiku, oneline haiku – ofte på en side for sig selv – og også kædehaiku som fx yotsumono, som hun her skriver alene (istf. to mennesker), og haibun. Nogle af digtene har fået en hel sides plads, andre optræder samlet under overskrifter, bl.a. fra rejser til Hald, Sverige og Tyskland, Kina, og haiku-konferencen “Peace in Ghent 2015″. Her et helt enkelt oneline haiku:
Vågen eller ej hvidtjørn blomstrer
Ikke alle haiku indeholder motiver fra naturen. Mona har også modet til at sprænge rammer indholdsmæssig, sætte uventede motiver og udsagn sammen, tænke for-haiku-uvant-filosofisk, og det fungerer. To eksempler:
At tænke sig selv
at skrælle løg og børste fjer
uden omsvøb
Skyggen af vandreren langs stranden krypteret i skyen
Der er efterklang og stemning, ordene svæver i luften bagefter. Mona er også en vågen observator og en stærkt og modig samfundskritiker, blander sig hvor andre tier stille og prøver at vække os op – også i poesien:
Andefamilien hjælpes over gaden flygtningen tilbageholdes
Andromeda
min mezzosopran
har brug for lysår
Et eksempel fra overskriften “Jazz & haiku” gjorde hermed slutningen for anmeldelsen. Læs endelig mere i “Hvert skridt som det er”, dener en guldgrube for aha-oplevelser, poetisk nydelse og masser af inspiration til at sprænge rammerne i ens egen skrivning og udforske nye poetiske territorier.
/af Ulla Conrad