ERIK HENRIQUES BING
Planeten Pluto
Mylder af skorpioner
No, no, november
De nøgne træer
Den sorte nat med stjerner
Skæbnen banker på
Hvad er af værdi?
Guld er bare gult. Men din
hånd i min er alt
*
Gadebelysning
blænder for nattens stjerner
Og dog finder jeg …
en lille stjerne
Bare et glimt i mørket
fra evigheden
*
Livet var jo smukt
Som Solen over haven
en vindblæst lørdag
Så kom tankerne,
fortiden og fremtiden,
mørke og Kafka
Dybe ån-de-drag …
Tilbage er her og nu
og det smukke liv
*
Hallo du solsort
Ved du, at du er en fugl?
En fugl … en fugl? Nej
Så hør nu her fugl
Du er er f, u, g, l
Du kaldes solsort
Kald mig, hvad du vil
Jeg er hverken fugl eller
solsort … jeg er HER
*
Om hundrede år
På en skråning over for
Holløse Bredning
Træer og buske
Tisvilde Hegns fortæppe
Digternes verden
Blandt små grå gravsten
de for længst glemte navne
Halvt dækket af græs
Om dagen i sol
Om natten under stjerner
Vores eventyr
*
LENNART BJÖRNEBORN
uden at lede
finder vi lykke og svar
uden at spørge
vinduet åbent
fra dagens hedebølge
hører nattens regn
går langs med havet
forbinder mig med livet
på tværs af kloden
indhyllet i grønt
bader jeg i skovens dyb
i et hav af liv
en svirreflue
hænger stille i luften —
en lille drone
flodløb fra skybrud
skærer dybt ned i stien —
myrers Grand Canyon
åbne vinduer
hvor fluer må have hjælp
til at finde ud
blomsten skænker os
erindring om evighed
mens vi husker den
tvivlen vækker os
spørger ind til mere liv —
åbner vor kerne
koglen der faldt ned
ligger parat på min vej
til at samles op
altan i sen sol
nipper visne blomster nu —
giver plads til ro
vi holder mørkning
sig solen langsomt sænker —
dit ansigt funkler
lav sol rammer mig
gennem sprække ved gardin —
tænker på Stonehenge
hvirvler i vinden
som sommerfugle i leg —
løvet falder nu
ved horisonten
fugle forsvinder på træk
fulgt langt af mit blik
gamle sandaler
tålmodigt foran døren
håber på sommer
ULLA BRUUN
SOMMEREN 24: ANHOLT LITTERATURFESTIVAL:
En stormfuld regnvejrsdag møder jeg op for at deltage i en workshop om at lære fra den ældgamle og stadig levende kinesiske digtetradition. Heldigvis får jeg en lun plads langt inde i det gamle Redningshus, for porten står pivåben. Rakel Haslund-Gjerrild, der har oversat kinesiske digte til dansk, fortæller om hvordan man digter i nutid med korte beskrivende paralleller mellem natur, scene og sindstilstand. Meget lig haikutraditionen, tænker jeg… Så bliver den tætpakkede lune flok sendt ud for at prøve selv. Jeg går de få skridt over til kirkegården på grænsen til den 10km øde ørkenspids. Her ligger flere jeg har kendt især en nær ven, der døde alt for tidligt. Muren rundt om dominerer stedet, for på gravene vokser der næsten intet mellem sand og sten. Regn kommer drypvis mellem solglimt og vindens kast, mens jeg skriver:
Mur kranser grave
Blåt hav kærtegner øen
Vind dvæler i klit
Ørken-syn i sol
Mens måger skriger skingert
Græder hjertets sten
NATTENS LYS
Månen ses sløret
Gennem regnens blanke spor
Og birketræs dans
Med jord forbundet
I uendelig af tid
Som trofast drabant
Skabt til poesi
Drømme og nattens elskov
Himlens vejviser
SAVN
Efter at jeg har talt fugle i 40 minutters togbus i Nordjylland og fået det til 8!
Savner trækfugle
Det dragende syn I hast
Over himlens lys
Savner fugles flugt
Når skyer sejler i blæst
I skygge og sol
Savner striden bag
Traktorens furer om orm
Mens solen går ned
Hvor gemmer de sig
I bondelandets ørken
Hvor alt er dyrket
GENLYD AF FORTID
Krystalnattens navn
Ikke stjernehimlens pragt
I sang og digte
Men skingre skrig
Mens ruder klirrer knuste
Og spark spreder død
Toårig dreng dræbt
Hans sidste ord lød den nat
“Jeg vil danse, mor!”
Tabet ubærligt
Gaza er verdens afkom
”Døden skal tabe”*
*citat fra ”Kringsatt af fiender”
ULLA CONRAD
Gule iris –
blishønens unge væver
vandsnore imellem
Skoven efter regn –
i de højere luftlag
mursejlere
Vindspillets krystaller klinger mod hinanden køler ørerne
Helligkildens udspring forkalket nyt udløb i skoven
IDA HAMRE
ÆLDREGAVEN
Trods kort tid igen
er mange så vilde med
at holde igen
holde ved lige
ved lige holde haver
vaner hus og krop
nu eller aldrig
holde fast eller give slip
når tiden er knap
slippe grebet løs
ånd det fælles holde af
sætte sangen fri
HELGE KRARUP
Skriveretninger
skrive ned, ind, ud, op, om
Find din egen vej
Jeg ytrer mig nu
ved hjælp af alfabetet
Det ser sådan ud
Vi væltes omkuld
af storm fra alle sider
og nyhederne
Vi ser passivt på
de bomberamte byer
afstandslammede
Døden er konkret
Den er altid nogens død
aldrig generel
BO LILLE
Den isblå stilhed
svæver hen over søen
og ind i min sjæl
Slimspor i zigzag
Hvor er sneglen blevet af
og er den mon fuld?
Denne fugleklat
gadekunst på højt niveau
af ukendt kunstner
Solsortehannen
synger sig ind i hjertet
skider på min bøf
Rund og orange
større end nogen ballon
Månen svæver bort
Ser på mit solur
Tid eksisterer ikke
i nattens mørke
Min skygge er lang
Mit ekko er alt for kort
Skal jeg mon synge
Grøn rød gul og brun
naturens mesterværker
skovbrand uden ild
Grøn rød gul brun sort
det er skovens poesi
Hvem er digteren
Grøn rød gul brun sort
Skoven lægger poesi
hen ad denne sti
MIN GRAVSKIFT
Her ligger en mand
med poesiens blå blomst
mellem læberne
HELLE LERKE
BLÅ HAIKU 2024
Menneskeblikke
flyder sammen i havet
venligt og varsomt
klangenes dybde
nattens blå stjernedække
himlen på min vej
mærker min længsel
spejlet i vandfladens blå
får jeg smertens form
blive i nuet –
lyttende til drømmene
vækkes af fugle
vågner fortumlet
hjerterne i fri transit
søger en indgang
en udgang fra kaos
spejlene vi ser os i
virker ikke nu
solen i huset
skinner på alle flader
med skyggedanse
være i nuet –
sans det gryende mørke
lige før morgen
fløjlshimmelbue
månen har sin egen plads
blandt mangfoldige…
INGA MOLLERUP
glubsk Guldsmed jagter
griber byttet i flugten:
se, nye haiku!
dagen står stille
jævndøgn lige om hjørnet –
vi vender bøtten
gylden stikflamme!
søjlebøgens rumraket
– bliver på Jorden
vejens plataner
slipper distræt bladene
lægger sig lydløst
sus i sejlene
søen blygrå og strid
efterår rusker
vore plataner
smider den gule underkjole
hvor letsindigt!
JONNA MAY MULLER
RETUR TIL INDIEN
Blå flod vågner op
nattens kærlighed svinder
bader i Ganges
Røde blomster ser
flodens hellige gaver
vand der velsigner
Solen spejler guld
morgen dis blåligt sky lag
Ganges smiler bredt
Ved aften tide
hellig ild lyser mørket
til ro salig fred
Folk går stille hjem
har sagt godnat til floden
nu sover man godt
Charme offensiv
brun piges solskins blik med
røde sløjfe bånd
Jeg er en mager
Guds skabning i klædt laser
hjertet i behold
Store kontraster
rigdom fattigdom farver
Indiens verden
Med synlig velstand
middelklassens optur gør
udvikling mulig
Byer med slogans
spred kærlighed på vejen
drop flere uheld
Larm forplanter sig
ind i kroppens hule lag
bliver ved og ved
Ude fra var det
til forhandling om prisen
til den taxi holdt
Den røde sand jord
mærkes af føddernes trin
varmeste aftryk
Den dreng med det smil
hvor er hans skole klasse
det har han hel glemt
Masser af affald
ligger alle vegne som
derokations ting
Rød prik i panden
ord fra hellig Bhrama præst
bøn i et tempel
De skrevne skæbner
mønstre malet med henna
kvindernes hænder
Stor sanselighed
kvindernes fødder danser
smuk lang fortælling
Sidder helt perfekt
bløde kvinders silke skørt
båret elegant
Siger nameste
det forstår alle der bor
i solens væksthus
BJARNE KIM PEDERSEN
TRANER 24 OG 12
Traner i luften
en lille flok over os
måske har de læst
EXIT
tranerne flyver
lad præsidenten trække
langt bort fra landet
ARTER PUNKTUM DK
Den hvide hejre
Lettede ti skridt borte
silke eller sølv
DOBBELT OP
to hvide hejre
letter frem Fjordmarken, er
de et hejrepar
TO RØDE GLENTER
Med kløftet haler
flyver de lavt over os
ravnen kommenterer
TO TANKA
DRÆBER RØR
Jeg blev kaldt brutal
da jeg slagtede ænder
hun skulle vide
Jernrøret der dræbte dem
var med i min trolde jagt
’LUFTENS ROTTER’
vinter duerne
er her nordfra, jægeren
får duebryster.
Taras har altanduer
mens droner rammer Kyiv
KIM SKOTTE
Pludselig uro
en vind fra himmelrummet
gult løv rasler tørt
Dueflokkens brus
et storbyens tankestrejf
adspredt og samlet
Lysets sky flimren
vind der ånder i vindstød
de små mellemrum
Skift fra grøn til rød
en fodgængerovergang
væren og intet
JETTE SLAAEN
Sølvgrå skyer en
smuk kulisse på himlen
bag røde glenter
Skærbæk plantage
Mild vind vifter om næsen
med honningdufte
Karl Johan byder
mig på en svampesuppe
jeg selv skal lave
Skorpioner og
firben, klapperslanger og
Mynte til salat
Frysende dyner
Snottede løbenæser
Masser af Kleenex
Støtte Det Skæve
Tårn i Pisa med bare
én hånd: Det er skørt
Dejligt efterår
med septemberblå himmel
en oktoberdag
OLE BUNDGAARD
Vinden gennem dit
hår, vandets rislende suk
og lysets stilhed
Og jordens kruming
bøjer lysstriberne i
mit seneste digt
Jeg kan mærke at
jeg er forvirret på et
højere niveau
Forsagt ved godt mod
ingen blod i ruinen
anæmi et plus
Jeg har opfundet
guillotinen den er der
muligheder i
ANN MARI URWALD
HVIIDS VINSTUE
Der på hjørnet af Kongens Nytorv ligger beværtningen. 300 år gammel. Vi går ned af de tre trin til de lavloftede, mørke rum, hvor der dufter af jul, bodega og gamle dage. Vi træder ind i varmen, baner os vej gennem menneskemængden og uden om de oprindelige mahognimøbler og fra den ene bås til den næste i håb om at finde en plads.
Et selskab på tre mænd i det inderste hjørne af det bagerste rum byder os højlydt velkommen.
”Sid ned”, siger en, ”der er altid plads til to til, der trænger til en lille en”.
Hjørnesædets læder har stadig en hulning fra de sidste, der sad der. De tre mænd kommer fra et kedeligt møde, siger de, så nu skal der humør på drengen. Kort efter sidder vi med hver et glas gløgg. Alle løfter glasset og ønsker samstemmigt god jul.
Heden i kinder og krop breder sig snart, tegnet på at julen er budt indenfor.
vin cognac mørk rom
velduftende potent gløgg
ganens solskin
vinstuen syder
stemmer fletter sig sammen
genkender flirten
PIA VALENTIN SØRENSEN
havtorn og ildtorn
gror side om side i
den gamle kalkgrav
pippen i mosen
en grønbenet rørhøne
kalder på magen
brydende bølger
kaster sig længselsfuldt mod
den stenede kyst
to musvågers dans
silhuetter mod himlen
svæver i cirkler
nat på bakketop
folk stimler sammen og ser
en komets hale
blankbrune marker
en flok af måger kredser
i duften af muld
det matte solskin
visker langsomt farver ud
alt er gråt i gråt
bærrene er væk
med dem, alle fuglene
træet står ensomt