Ida Hamre

á propos Corona

hudløsheden slår
sårbarheden strækker ud
mod globale skrig

Jeg har stort set altid arbejdet med æstetiske processer og kunstpædagogik i teori og praksis.
Af profession er jeg forsker, formidler og fagforfatter. Sideløbende har jeg haft behov for at ytre mig på helt andre måder, bl.a. gennem lyrik.
Har i de sidste 10 år haft et samarbejdsprojekt i Burkina Faso, Vestafrika, om ”Animationsteater og handlekompetence”. Animationsteater er en multikunstart og en betegnelse for en udvidet, nutid form for dukketeater – på overgangen til performance.

Seneste digtudgivelse : UNDER VERDEN udkom i oktober 2022. Forfatterforlaget Attika skrev bl.a.i forbindelse med udgivelsen:

“UNDER VERDEN er digte om verden som forunderlig, fyldt med undere og anledning til undren. UNDER VERDEN er samtidig digte om noget nedenunder, noget mørkt , utrygt og foruroligende. I verden findes også det bærende under verden. Det opleves sjældent rationelt snarere gennem sansning og følelse. Digtene antyder sansningens og det skabende åbning mod det bærende i verden – i naturen, i kunsten, hukommelsen, hverdagen, kærligheden – verden som helhed.

UNDER VERDEN er en digtsamling med en alvor som brydes af det surreale, af humor – af vildskab og drøm. “
PS: bogen fik som de 2 tidligere digtsamlinger en god biblioteksomtale.

Nyudgivelse fra Forfatterforlaget Attika:

Ida Hamre: “Naturhistorier – digte og afsøgninger”. 2019.
Bogen kan bestilles direkte til særpris 150 kr hos forfatteren – ida.hamre@mail.dk.

Uddrag af pressemeddelelse:

Digtsamlingen tematiserer menneskets vækst, forfald, kærlighedslængsel og sansning af omgivelserne – herunder på én gang groteske og tankevækkende stemninger fra drøm og hverdagsliv. Indholdet bevæger sig mellem det humoristisk-ironiske og det alvorligt-fortvivlede, som til tider brydes af vilde, surrealistiske indslag.

Bogen er inddelt i 6 afsnit som følges op af abstrakte kultegninger af grafikeren Lars Mikkes :

– Love stories, Naturhistorier, Tidslommer, Fortumlede forhold, Opsange, Rejsedrift –

I 2011 udgav jeg digtsamlingen “Idet fri”

I DET FRI
Forlaget Ravnerock. 2011
116 sider koster 150 kr.

Digtene er inspirerede af klassisk japansk haikudigtning som danner klangbund for de ialt  55 korte og lange, bundne og ubundne, digte der henter motiver fra natur og eksistens.

Uddrag af lektørudtalelae

”Her er mange naturindtryk; men også kroppen indtager en stor plads i digtene som i eksemplet ovenfor. De er så enkle og så smukke både billedmæssigt og klangligt, at det var lige før en ensformighed ville indtræde, hvis der ikke også blandt digtene var nogle mere foruroligende toner.Det gælder fx ”Kropslighed”, hvor ”kræfter er på spil, og som slutter med versene: Hvem holder jeg med, hvilke celler har magten, jeg ser bare på”. Eller det kan være som i digtet ”Memento”, der handler om smerten og i lyrisk form beskriver en hvinende, kropslig smerte. Det gør samlingen vedkommende.”

Tidligere udgivelser, bl.a.:

Faglitteratur og forskning:

  • Tøj og Funktion – analyse og fremstilling af enkle dragtformer. Borgens Forlag 1979. Oversættelser til engelsk, tysk og svensk.
  • Animationsteater som kunstart og som led i æstetisk udvikling og opdragelse.
  • Ph.D.- afhandling, Danmarks Lærerhøjskole, 1992.
  • Marionet og Menneske, animationsteater – billedteater. Forlaget DRAMA. 1997.
  • Tværæstetisk Læring – undervisning i og med animationsteater. Rapportering af 4-årigt praksisorienteret forskningsprojekt ved DPU. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. 2004.
  • Learning through Animation Theatre. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. 2004.
  • Redaktion af bøger om kunst, æstetik og læring, samt artikler i danske og internationale tidskrifter.

Lyrik-bidrag til:

  • Dagbladet Information. 2006..
  • Underskoven 3. Ordsnedkeren 2009.
  • Ordløst. Netudgivelse. Dansk Forfatterforenings Lyriksektion. 2009.
  • Chrysanthemum. Tysk netudgivelse. 2010.
  • Blade i Vinden. Forlaget Ravnerock 2011.

Det begynder nu
begyndelsen er altid
det er lige nu