ERIK HENRIQUES BING
*Flyver med svaler
over molen, stranden og
Solnedgangsbakken
Jeg flyver højt, højt
mens jeg vandrer i skoven
i mine drømme
Grænseløs verden
fuld af muligheder for
et åbent hjerte*
*De to små blade
på den tynde, tynde stilk
Symbol på livet
Livet uden ord
Kun form, farve og vilje
Inderst essensen*
*Tiden står stille
Kan den mon det? Stå stille?
Opleves sådan
Bænken i skoven
Høfderne og små bølger
Haikudigtene*
*Den smukke udsigt
over havet fra bænken
Molen til venstre
Måger langt ude
Svalerne er her igen
Børn i strandkanten
Hvor og hvem er vi?
Indsigt og belæringer
Det talte vi om*
*Fysisk til stede
det er I ikke i dag
Og alligevel
I er her hos mig
som i de gamle dage
Omkring mig, i mig*
*På træbænken i
skoven dirigerer jeg
ni symfonier
Musik er ånd og
fantasi og dagdrømme
På en stille dag*
Ser gennem ruden
ud i natten og ind i
mit spejlbillede
Du går mod skoven?
Nej, det er skoven der går
mod dig som en ven
Stilhedens stilhed
er solsortens små pauser
når Solen går ned
LENNART BJÖRNEBORN
Jordbær på din kind
hvor sommeren kysser blidt —
jeg smager på dig
Pauserne skriver
poesiens åbninger
taler stilheden
Det er nu dejligt
at alt er midlertidigt —
indtil videre
Har fået tid nu
til så mange flere ting
jeg ikke kan nå
Gemmer idéer
kan måske bruges en gang —
også gamle søm
Skulder ved skulder
venter bøger tålmodigt
på at blive læst
Når tiden kommer
viser fotografier
hvor tiden blev af
Maskinskabte ord
fra de kunstige ånder
kopierer os
Verdenen myldrer
men hvert menneske vandrer
med unik værdi
Livet folder sig
som omvendt origami
indefra og ud
Krogede træer
mærker savn efter løvværk
rækker ud mod vår
Livet kræver mod
vi øver os i modvind —
hviler os i læ
Livet ser sig selv
gennem os allesammen
ser jeg mig selv nu
Kvanteverdener
gennemstrømmer også dig
og dit haikudigt
Kvanteverdener
gennemstrømmer også mig
og mit kvajeblæk
Kvanteverdener
gennemstrømmer også os
og vort stjernestøv
ULLA BRUN
Haiku er:
En magiterning
Tankekoncentrat i digt
Sindets fuglespor
Sproget akvarel
Med sarte farvetoner
Tankens penselstrøg
Sjælens stille glød
Når rosen rødmer i blomst
Og rører sindet
Vredens sindsgranat
Når barnet dør i krigen
Og hjerter brister
To folk:
Med hver sin smerte
Som yin og yang forbundne
For at finde fred
Navalny:
Var det overmod
At tro han kunne vinder
Den sorteste nat
Dog vandt han hjerter
Skrev sig ind i livets bog
Som gnist til lystid
Optimisme:
I vejkantens larm
Trodser små følfodssole
Verdens ufornuft
Glemte ofre:
Hvem er de der dør
Dræbt af dem der ikke ser
Kærlighedens bånd
Hvor er deres grav
Glemt af hadets mester: løgn
Æret kun af græs
Vindens blide kys
Regnens tåreflod mod blomst
Hvisker stille bøn
Han padler stille
Et fnug i verdensaltet
Om lidt er det nat
ULLA CONRAD
MAJ PÅ RUNGSTEDLUND
Hovedet stikker
gennem lag af bøger og tid
higer efter vand
drukner i champagne
og historierne dybde
Havet udenfor
en slurk en svømmetur –
så flere bøger
Boblende latter
champagne og dyr taler –
poeters selskab
Ewaldsstuen
bøgerne registreret –
duften hænger ved
Rungstedlund sommer –
selv i den grønne stue
dufter syrener
Søen i parken
frøernes kvækken strømmer
gennem vinduet
IDA HAMRE
Hænder
mærker og mærkes
hænderne er altid på
de føler sig frem
gir genstande form
formulerer bøgerne
omformer leret
hænderne taler
fyldt med veje og linjer
fortæller om liv
hænderne møder
andre former for hænder
til slid og til fest
fingerspidserne
fornemmer at det føles
at blive berørt
at noget er stumt
noget vækker erindring
andet vækker håb
Eksempel fra digtsamling af Ida Hamre :
“I det fri – inspireret af klassisk japansk Haikudigtning”. (Forlaget Ravnerock 2011).
HANNE HANSEN
ung mand guider and
med nyfødte ællinger
fra by til vandhul
en fantasihest
tre rollinger klatrer op
får en ridetur
kvinde i rask gang
i klapvognen en hvid hund
ligger på dynen
pige med rygsæk
hunden stikker snuden ud
følger med i alt
to stoppesteder
rejseplanens seks linjer
blandet helt sammen
den lille kvinde
bærer sin store jagthund
på rulletrappen
– – –
Min mor
Min mor er indlagt på hospitalet, så jeg aflyser min deltagelse i haikuseminaret i Belgien.
Hver dag besøger jeg hende, fordi jeg kan. Jeg har jo ikke noget program på grund af min planlagte rejse.
Heldigvis bliver hun rask, så den dag, hvor hun skal tilbage til plejehjemmet er jeg sammen med min
nærmeste veninde.
Så siger mor til min søster, at hun vil aldrig på hospitalet mere. Hendes dage er talte, for hun bliver snart
syg igen og dør.
kan ikke synke
døden uafvendelig
ønskes ligefrem
– – –
Dag Hammarskjøld
En lyrisk statsmand.
Ja, det var Dag Hammarskjøld. Hans person og liv skildres i Per Flys film, som har været vist i et stykke tid i
biograferne. Både hvis man har set filmen, og hvis man er gået glip af den, er det er oplevelse at læse hans
dagbog ”Vejmærker”.
Jeg var heldig at købe bogen antikvarisk for længe siden, med hvis man ikke har den mulighed, må man ty
til at låne den på biblioteket.
Hammarskjøld udtrykker sig både i prosa og digt. Hvis man ikke er en regelrytter, må man også acceptere
hans kortdigte som haiku. Her er et haiku fra suiten ”Fjernt” s.150.
Solflimrende
når fløjtens lyd guderne
i fødslens grotte
En sjælden mulighed for at få indsigt i en fredspolitikers tankeverden.
NIELS KJÆR
Fem erantisser
og fire vintergækker –
livstegn trods kulden
Kaffe på kanden
en forårsdag i himlen –
ren stjernestatus
Klip, klip, klip og klip –
grensaksen tæmmer hækkens
vildtvoksende skud
Banker tre søm i –
Picasso, Havsteen, Wiinblad
klæder ethvert rum
Det sorte læhegn
og de hvide vinduer –
træ suger maling!
Bukker ærbødigt –
roserne smiler og står
på stilke for os
HELGE KRARUP
ordene længes
de vil ned på papiret
det kommer de så
blomsten i vasen
stirrer fra vinduet på
havens blomsterhav
skønhed overalt
materialiseres
i stort og i småt
sproget er mange
sprog samlet i det sprog som
vi taler sammen
en sjælden tavshed
sjælens tavshed bag talen
lyt efter dybden
at bjerge brænder
er ikke poetisk sprog
det sker hver sommer
al den krig vi ser
og lever med på afstand
andres liv og død
usete krige
udenfor nyhederne
andres liv og død
NETE KRØLL
Rosenblades skær
Valentins ensomme seng
Hvisker længslens navn
–
Tågen danser i
Ghettoen blot krokus dug
Aer sinds forårs savn
–
Kalder på hjertet
Maler dens navn på himlen
Med usikre hænder
–
Evig bils sus by
Hører tabte sjæles skrig
Sanser livs tråde
–
Lad morgenens glød
Røre dit sinds klang dryp
Hjertet i mit smil
BO LILLE
Hvem har dog anbragt
alle de flotte stjerner
over min have
whoever has placed
all those wonderful stars
above my garden
Fuldstændig lydløst
danser månen med stjerner
i vandpyttens spejl
totally soundless
the moon dances with stars
mirrored in my puddle
himlenes kapløb
Alle stjerner vil skinne
i dine øjne
star race in the sky
they all want to twinkle
in your eyes
Min himmelgesandt
Dine øjne kan lære
stjerner at lyse
thou heaven sent goddess
thine eyes can teach the stars
to twinkle
Det folder sig ud
Alt levende breder sig
sætter nye skud
Badehusene
børn og mødre på stranden
Vandet er for koldt
Nu er regnen væk
Folk leger pind med hunde
Bænken er for våd
Bikinipiger
Glad fnisen fra bølgerne
Solen titter frem
Havlugt i næsen
Børn der løber på stranden
Fodspor i sandet
JONNA MAY MÜLLER
Duft af Indien
Et varmt land
palmer bjerge sne ørken
store afstande
solens skarpe lys
vækker en kvindes ansigt
en skærm af silke
lyden fra byen
trafikken er larmende
i en konstant strøm
en gammel kultur
templer gudernes bolig
kosmiske møder
damer med blomster
bærer røde rosers duft
ind i et tempel
gudernes hjemland
religionernes dans
side om side
brahma præstens smil
ofring af mælk og honning
sødme fyldt guddom
smukkeste påfugl
stepper rundt slår halen op
farve orgie
trompeters genlyd
en brudgom føres på hest
til en ukendt brud
farve rigdommen
beruset af tekstilers
variation
skrald alle vegne
millioners affalds ting
noget må gøres
glemsom med skolen
optaget af at tigge
familie arv
nye vejbaner
alle vil frem i landet
vækst stærk udvikling
mangfoldigheden
i de små og store ting
Indien kan alt
kalder på livet
en anden frekvens mærkes
særlig energi
Spanske spor
Langsomhedens svar
temperaturen stiger
tid til siesta
En let sommer hat
båret af en smuk donna
skygger for solen
Middelhavets stil
et bølgeslag med farver
tyrkis blåligt hvidt
Havmænd havfruer
tager plads i strandkanten
hver sin krops kultur
En promenade
langs havet i parkerne
solnedgang og lys
Børn fyldt med små kys
tanternes røde læber
det er kærlighed
Paella pander
køkkenchefens høje råb
nu brander det på
Byer i bjerge
skråninger hvide huse
veje der stiger
Picasso sover
museum med få sale
et geni’s styrke
månens stærke lys
bølgeslag høres rytmisk
magien lever
TORBEN OLESEN
Sproget sønderskabt
pjaltede hopper ord op
for enden af altid
Taktstok svingende
tegner kærlighedsdigte
over himmeldør
Stopklodsen åbner
mellem kirsebærblomster
begrebskrig for nu
Overflodsmangel
hvert skridt danser offerhåb
ingen højhuskran
Oversatte lyn
nedbøjede over grav
plasker gennem gråd
Flagermus sving frem
min indre dam kvækker op
imellem måner
Sovende kvinde
mellem drøm og jerngitter
gløder i sneen
– – –
Er vågen mens jeg sover
skriver et par linjer
om at drømme
Skravlekatten har
i sin høje alderdom
rullet sig sammen på sit livs kludetæppe
Edderkoppen spinder
dugdråberne lader vente på sig
nettet strammes
Pilen har retning
mod målet
afventer det rette øjeblik
Hvilen er omgivet
af frådende uro
æbleblomsten løsner sig
Natten visket ud
fuglesangsviskelæder
morgen glæde
Nu har jeg lyst
til at sende dig et brev
med duften af blomstrende syrener
BJARNE KIM PEDERSEN
BLODRUS
har du set otte
ællinger og deres mor
bidt af ræve mor
BLODRUS II
Så du naboens
hønsehus med de døde
høns, mårens blodrus
BLODRUS III
Missiler ramte
en by midt på dagen, de
bærer døde bort.
MAJESTÆTISK
En ørn svæver i
flyvemaskinehøjde
Kongen på himlen
KIM SKOTTE
– i mørket
Natten er ikke
natten er ikke kun sort
lysende mørke
Nattens sky puslen
det usynlige leben
i ly for lyset
Vi går altid tur
havet har nattens farver
det er den slags drøm
Stranden i natlys
blinde bølger i mørket
et tungt åndedrag
Månens hvide lys
genskinnets matte væsen
drabant øver zen
Natten er ikke
kun et fravær af dagslys
et mørkt himmelrum
Mørket omslutter
føler mig verdensrummet
stjernevrimmels trøst
Morgenforvirring
jeg skal lige samle mig
nattens puslespil
JETTE SLAAEN
Planlægningsbænken
Her tænkes store tanker
og drikkes kaffe
Solen og søen
sidste dag i oktober
Skovens gyldne regn
Kuldegysninger
Magtens korridorer med
Månelys i rav
Tungsindighed er
ikke mit speciale
men regnen, regnen …..
Sneen ligger tung
Byen sover, mens jeg går
tur i stilheden
På kælkebakken
hujer gamle som unge
En legesyg hund
Sneen er smeltet
Tilbage står lyden af
Blade der drypper
Nydelse at se
nikkende vintergækker
neje for solen
Tavsheden er brudt
fuglene mærker forår
Solsorten fløjter
Kunsten at være
kreativ, kan godt kræve
krøllede tanker
Solsikkesnoren
Sådan værner vi om de
sårbare sjæle
Min sjæls udlængsel
møder modstand fra min bank
Men det løser sig
Husmoderlig klog
bli’r man gennem årene
Når man øver sig
Tabet af en ven
Minder kommer som vandfald
Tak for den du var
Det var det forår
Nu kalder sommeren med
pindsvin i haven
ANN MARI URVALD
solsorten synger
hvor sidder du din bandit
jeg vil see dig
havet dufter salt
der sidder en og nynner
for en god morgen
Børsen brænder
århundredes vartegn
er faldet…suk
OLE BUNDGAARD
Mine ord æder
hinanden, derfor står der
kun så få af dem
PIA VALENTIN SØRENSEN
det er forårsvejr
alle bliver så glade
og forkølede
på kirkegården
duften af forglemmigej
overvælder mig
solskin i parken
udrykning og flytrafik
solsorten synger
brumbasser summer
ivrigt omkring de sidste
kirsebærblomster
svanen på reden
kigger gennem sivene
overvåger mig
fiskemund bryder
skovsøens overflade
snapper en flue
en flok åkander
stimler sammen i søen
én springer ud
landskabet tørster
den første sommerregn er
ventet med længsel
en juni morgen
lyden af gøgens kukken
midt i byens larm