16.05.2021, kl 13-16. Af Ulla Conrad |
En søndag i maj mødes Haikugruppen til en ginko – en vandring, hvor man lader sig inspirere til haiku – i Københavns Botaniske Have. Tilstede er Hanne Hansen, Ann Mari Urwald, Nete Krøll Eriksen, Benny Pedersen, Helge Krarup, gæst natur- og litteraturformidler Lise Falck Hansen og undertegnede.
Om morgenen har det styrtregnet – men da vi mødes indenfor indgangen, har det klaret op, og solen varmer. Efter en lille intro tager vi på en guided vandring rundt i parken, splitter op og skriver haiku hver for sig, og til sidst samles vi foran det store drivhus for at spise madpakker og læse resultaterne op for hinanden. Hermed en beretning fra turen, med et udvalg af vores haiku.
man gribes af en
ydmyghed når kirsebærtræ
træerne blomster
Nete Krøll Eriksen
Botanisk Have er faktisk den fjerde botaniske have i København. Den første blev oprettet af kongen i år 1600 ved krydset Filstræde/Krystalgade. Derefter var lå den bagved Charlottenborg på Kongens Nytorv. Og da voldene omkring København blev sløjfet, kom den hertil, omkring en del af den gamle voldgrav, i 1874.
Planternes skønhed
Midt i byens skønhed
Af en anden slags
Helge Krarup
Selvom haven er et sted, mange har besøgt før, og mener at kende, åbenbarer den sig fra en lidt anderledes side hver gang. Og så må det næsten være den bedste tid på året at besøge den nu: Her i maj står alt friskt og nyt, og meget er i blomst. Vi smutter ind på en mindre sti langs søen, hvor en hemmelig bænk nærmest står gemt i buske og store rabarberligenende vækster.
Regnen falder ned
fra de vandrette skyer
og planter gror op
Helge Krarup
grønne snyltere
på brun og knudret stamme
nyt og gammelt liv
Benny Pedersen
Derefter vandrer vi den stejle vej op ad bakken til Observatoriet, og er pludselig omgivet af høje fyrretræer. Fra toppen skuer vi ned til haven, der pludselig ligger langt under os. Observatoriets bygning er fra 1865, med boliger på hver side og en nu grøniret kobberkuppel i midten. Og foran står en ligeså grøniret Tycho Brahe på en sokkel, og skuer i modsat retning: Mod Rosenborg Slot, som herfra ses fra overraskende vinkel og meget tæt på. Mens vi står her, begynder der at blive skudt med krudt nede i byen…
mod himlen træer
grønne nåle i bundter
larm fra hooligans
Hanne Hansen
Observatoriet –
hvad Tycho mon tænker om
fodboldbøllelarm
Ulla Conrad
Nede ved søen igen, går det over den hvidmalede træbro. En stor hængepil lader sine grene hænge ned over den, helt lysegrøn og delikat, og på vandet under broen svæver runde og lysegrønne åkandeblade.
i parkens søer
skjult under store blade
svømmer karperne
Benny Pedersen
Drivhuset har begrænset adgang pga Corona, og vi ser det kun udefra: Det store drivhus af glas og metal blev færdigt i 1874, inspireret af verdensudstilingens Crystal Palace i London et par år før. I alt er der hele 5.000 m2 under glas. Bagved ses byggepladsen for det nye Naturhistoriske Museum, der skal rumme Geologisk og Zoologisk Museum i fremtiden.
glasslotte i sol
de pompøse væksthuse
rummer troperne
Hanne Hansen
jeg griber orkiderne
der griber min hang
for duftende blad
mens botanisk have
glimter i tusinde flora
bruger jeg ord
jeg smager på
en sommer i botanisk
have hvor alt gror
Nete Krøll Eriksen
Efter drivhusene går vi forbi rhododendron bedene, og til stenhøjene, med planter fra de mere tørre sydlandske egne. Vi holder hvil på en bænk, men der er mulighed for at gå helt op ad en lille trappe, til lyden af en lille bæk, der på mystisk vis risler fra toppen af den ene høj. Midtvejs står der en bænk, der overskuer den nedre del af bakken. Den er populær og næsten altid optaget. Enzian blomster lige ud til vejen, i kraftig kongeblå farve. Også her, rhododendron:
Rhododendronen
byder sin hvide blomst til
henrivende duft
Ann Mari Urwald
efter regnskyllen
rhododendron farvepragt
det er forsommer
Hanne Hansen
Dav, hvad hedder du
Åh, det står på skiltene
Selv er den navnløs
Helge Krarup
Stenhøjen kaktus –
vogt dig, lille vinbjergsnegl
for dens tornekrat!
Ulla Conrad
Vi slutter den guidede tur i havens samling af urter, tæt på den befærdede Gothersgade. Også her er der bænke, der indbyder til haiku-skrivning. Herfra går vi ud i haven på egen hånd – og mødes en time senere til oplæsning af resultaterne foran drivhusene.
bag pileflethegn
arbejder bybierne
flyver hid og did
Benny Pedersen
Artemis spottet –
jagende vildænderne
i voldgravens dyb
Ulla Conrad
jeg hvisker håbet frem
når jeg smager på
et væld af urter
Nete Krøll Eriksen
Dbh Ulla Conrad, 2021