Max Jacobs haiku

Artikel af Thorvald Berthelsen

Surrealisten, Picassos og Appolinaires gode ven, maleren og forfatteren Max Jacob skrev også haiku under 1. verdenskrig. Her er nogle stykker der først blev publiceret i Le Haïkaï Français, Bibliographie et Anthologie af René Maublanc i Le pampre, no. 10/11, 1923.

Au pied du mur, l’armoire à glace,
C’est lu guillotine:
On y voit nos deux têtes pécheresses.

Ved murens fod, isskabet,
Det er guillotinen, klart,
Man ser vore to syndige hoveder

Un ours qui dansait
Quitta la place du village
Et alla pisser contre un mur.

En dansende bjørn
forlod landsbyens torv
og stod og pissede mod en mur

Les rochers blancs en tas,
Et l’alpiniste de ces nuages,
L’aérostat.

Hvide sten i bunker
Og bestigeren af disse skyer
Aerostaten

Tu te trompes, mon bon ange,
Pourquoi ces paroles de consolation?
Je pleurais de joie.

Du tager fejl, min skytsengel,
Hvorfor disse ord til trøst?
Jeg græd af glæde.

Max Jacob – 1917.

(Oversat af Thorvald Berthelsen)