Ida Hamre

Transparens

Rosenstæren er
en farve som flamingo
et flamingo-chok

flamingoen er
sart og skør som Rosenstær
farven ren som kvarts

kvarts er farvelys
stråler af flamingo-glans
som en Rosenstær


Kim Skotte

masken af og på
håndsprit og kaffebønner
mit hverdagstempel

stære samler sig
gæs danner v formation
opbrud i luften

så kører bussen
brasiliansk numseløftning
bagsmækken lokker

min hånds blodårer
urskivens sekundviser
pulsens slagnummer

traktoren trækker
mennesketomme marker
ensom maskine

på stranden sandskorn
på himlen mælkevejen
hjernen lyser op


Ole Bundgaard

At være nær dig
det betyder mest siger
hun og forsvinder

Vejret er solet
det skifter på et sekund
nu er det regnigt

Jeg ved ikke hvad
det er vi har gang i men
jeg kommer nu

Ok boomer det
er da en hæderstitel
kom an efterbyrd

Nu sidder vi i
stuen og blir mer’ og mer’
sorte i kridtet

Hvad jeg siger er
sagt før, men det er ikke
sagt af mig før nu


Helge Krarup

tænk liv før døden           
ikke liv efter døden          
skaber livsfylde 

din hånd i min hånd
det er mere end en hånd
stærk glædesrislen

gaden åbner sig
flodbølge af mennesker
gaden åbner mig

det sker, jeg er med
hvad der sker, ved jeg ikke
men det er med dig


Lone Penstoft

1

helt roligt varmer
venus sig velvidende
at tiden er knap

2

danmark befriet
synger sammen på plænen
stolt trist og berørt

3

siger det igen
vor tids opfindelse er
3D printeren

4

med een indånding
rammer jeg lykkepunktet
nærværet står skarpt

5

stille sidder jeg
med tunet bevidsthed og
fylder rummet ud

6

igen i dag er
forskellen på sort og hvid
lig med liv og død

7

universet kigger
her fra skålen i vasken
tilbage på mig

8

jeg sidder tit fast
mellem burde og ville
frustration vinder

9

spændt ud mellem to
kommer jeg ingen vegne
burde kontra lyst

10

den våde skovbunds
brune duft af efterår
i visne blade

11

vær ikke bange
lyset er snart tilbage
intet er evigt


Finn Jeppesen

Den markante Duft
af liljer gennem Haven
når snudeskaftet

Regn gennem gråt hår
så blødt på bare fødder
ens gang føles let

En myre bider
størrelsen i betragtning
beundringsværdigt

Tråde som silke
som næsten usynlige
som underfulde

Larver i luften
i tråde ingen øjner
med legemet ført

Borte nu borte
for øjet det inderste
synes underet 


Bjarne Kim Pedersen

EN HÅNDFULD TIL BELARUS

digtene er i den engelske version blevet delt på Twitter, Facebook og Instagram,

(se under ”English”).

BLOMSTERREVOLUTIONEN I BELARUS

hvor er blomsterne
kommet fra, kvinderne har
brugt dem som våben

DJs FORANDRING

modige Djs
spillede musikken til
blomsteroprøret

BELARUSSISKE PARAPLYER

de hvid rød hvide
paraplyer kvinderne
bærer for frihed

BELARUS

flaget er malet
hvidt med kvindernes styrke
rødstribet med blod

PIGTRÅD PÅ INTERNETTET

slukke for dit net
med sortlistecensuren
Sandvines moral


Benny Pedersen

“Tysktime” er en filmatisering af Siegfred Lenz’s roman af samme navn.

Den foregår i marsklandet i årene 1943 til cirka 1948. Mine tre haiku er et forsøg på at omsætte indtryk fra filmen.

glitrende bølger
stormens pres mod kroppene
mågernes skrigen

havet i vrede
tapetets tomme firkant
billedet fjernet

uvejrets rasen
fyrets lys gennem mørket
lysglimt i dråber


Ann Mari Urwald

Haiku inspireret af filmen ”Tysktimen” (fra bogen af Siegfed Lenz).

bombefly jager
over marsken drengens flugt
krigen for livet

i samme retning
går to venner parallelt
adskilt af glasvæg

den jagede mand
drengen maler hans smerte
i solnedgangen

edderkop traver
over avisartikel
finder sin vej


Hanne Hansen

Haiku inspireret af filmen ”Tysktimen”.

mod diget bryder
bølger pisket af vinden
cykle i modvind

vaderne blotlagt
drengen følger sin søster
i gummistøvler

solnedgangens lys
deler havoverfladen
et barns maleri

Sommeren 2020

gamle bygninger
røde mursten bag træer
grønne i solen

indgangsdørene
flankerede af roser
i midsommers lys

tidligere pragt
en vissen gadehave
mellem bilerne

vækkes af søvnen
af smerter i hovedet
lang sensommer nat


Inga Mollerup

no-ku 2

på knudret platangren
duknakket krageprofil
regnen falder

hvor er tuschpenslen?
– man kan ikke male regnen
giv mig så den pensel!

lyset filtreret af dagregn
græsset nærgående grønt
luften skraveret

kastanjetræ i regn
lysene sorgløst skæve
det er ikke vinklen der er vigtig