Birthe Aela Faarvang

Virus ta’r på tur
flyver over land og by
over mark og skov

Manden med leen
sliber kniven, virus sår
høsten skal i hus

Arbejdet adler
der arbejdes uden pause
mens solen går ned

Mens månens står op
mens sjælene ta’r afsked
mens folket græder

Tårerne flyder
færgemanden betales
båden fyldes op

Virus tog på tur
hilste på rig på fattig
Hades ta’r imod


Bjarne Kim Pedersen

UDSIGT FRA MIT VINDUE

verden lige nu
blomstrende krægeblommer
trodser nedlukning

CORONA SKIBE

krydstogtsflygtninge
sejler hjemløse rundt i
luksuskabiner

SYMBOLPOLITISKE TILTAG

hastelove mod
coronakriminelle
symbol Hækkerup

LØGNEVIRUS

Infodemien
spreder sig i rundt verden
som troldevirus

Haibun

EN STANK AF DIESEL

Det var en ualmindelig påskedag midt under coronakrisen. Den var ualmindelig både fordi coronaepedemien hærgede, og fordi det var en usædvanlig varm aprildag. H

vis Danmark ikke havde været lukket ned, havde vi været til forlagsmøde i et sommerhus på Lolland, og måske siddet med en kold øl på terrassen.

Vi gik en sen eftermiddagstur med fårehundene, forbi vindmøllen der roligt drejede; hen langs rapsmarken som blomstrer tidligt i år.

Da vi nærmer os den lille afvandingskanal bliver vi mødt af en kemisk stank. Vandet er flere steder regnbuefarvet i forårssolen.

Dieselolie eller noget andet kemisk.

Hvem ringer man til? Først Falck, deres nummer er kodet ind i telefonen, nej vi bliver sendt videre til politiet 114.

Nej siger de 112.

En velkvalificeret mand på alarmcentralen, han spørger ind til, hvor vi er, og andre vigtige ting.

Et kvarter senere kommer det lokale brandvæsen med blå blink. For at være mere korrekt, beredskab Fyn, og de lægger en flydespærring som stopper den aktuelle forurening inden den løber videre ud mod  Egensedybet og Odense Fjord, de fortæller også at de vil lægge flydespærringer flere steder ud mod fjorden.

DIESEL

den kemiske stank
kom flydende med vandet
flyvning indstillet


Ole Bundgaard

At være nær dig
det betyder mest siger
hun og forsvinder

Ok-boomer det
er da en hæderstitel
kom an efterbyrd

Jeg leder efter
de væsentlige spørgsmål
i tilværelsen


Finn Jeppesen

Vi ser op lytter
luften stillestående
så fredfyldt så lydt

Oplyste skyer
månen på blåsort baggrund
så betagende

Støvet på ruden
eksploderer i lyset
alt ender i støv

Ser udi natten
på månen kuglerund nu
sundet blankt af lys

En skygge af mig
piller næse på væggen
i lyskeglens rids


Ida Hamre

à propos Corona

hudløsheden slår
sårbarheden strækker ud
mod globale skrig


Hanne Hansen

forårets komme
bringer rædsel og tomhed
liljerne blomstrer

varme og solskin
vi er alle indendørs
hjemme hos os selv


Helge Krarup

digtet går foran              
uanset vejr og retning  
jeg følger efter               

besøg på en gård           
vi går tur i landskabet   
nu mest: vandskabet    

gåtur i en skov                                      
sætter mig op ad et træ                    
hvor er trafikken                                  

jeg er en byfødt             
jeg blomstrer i byrummet                 
byen gror i mig


Rene Victor Valqui Vidal
Bor i DK, født i Peru.

Oversættelse fra spansk: Helge Krarup

et kort øjeblik
skinner solen i
kondorens fjer

i stilheden
høres lamaernes gumlen
på planterne

månen græder
jorden er
ved at dø

et digt
en sommerfugl
fløj bort


Kim Skotte

Kraterkatarakt
halvmånens øjeæble
et hvidt bortvendt blik

Helikopterlarm
mørkt buldrende budbringer
tungt lastet med liv

Skyerne driver
udenfor rækkevidde
hvor mon de skal hen

Buske springer ud
tomme kalenderblade
går i lediggang

Karantænetid
byens stilhed er uhørt
jeg lytter til den

En dis af krystal
dråber fra svanevinger
letter i modlys


Leif Achton-Lynegaard

spirende blomster
smykker græssets tæppe i
regnbuens farver

kirsebærtræer
knejser med blomster kroner
i forårssolen

neon læbe smil
på en bleg ansigts baggrund
kontrast relief

et hullet tæppe
holder ikke kulden væk
på gadens leje

sorterer affald
i farverige poser
skidt og småt brugbart

STÅHAIKU

CONVOY

i natte mørket
kører lastbilkorteger
lig i hobetal

ATTENTION

the Police song
Dont stand so close to me
corona warning

HAMSTRING

har vi handlet ret
svaret blæser med vinden
toiletpapir

STAY  HOME

må ud blandt venner
de andre gør det også
det er problemet

FASHION

mørke solbriller
lagerfeldt in persona
smukke modeller

hun var i chanel
no.5 som svøbte sig om
hendes nøgne krop

hun havde det blik
som en mand ville dø for
det vidste hun godt

den røde løber
himmelsk glamour indgang
i verdens spotlys

melodi grand prix
lys glitter musik og show
de synger også

Mae West har klatret
op ad succesens stige
fejltrin for fejltrin

alle ender med
at kysse det forkerte
menneske godnat

(Andy Warhol)             


Lone Penstoft

1

vejret må være
med sine gyldne farver
uden mig i dag

2

mange folk hamstrer
cykler hjem i regnvejret
danmark lukker ned

3

grænserne lukker
frosten viger fra haven
smukt skinner solen

4

koldt rastløst gråvejr
læser på en dovn søndag
alt for damerne

5

vinker til min mor
telefonsnak fra plænen
corona-fængsel

6

klokken er 23:45
jeg har købt en havebænk
så mangler jeg kun

7

havde just glemt det
da jeg så den ligge der
blå og våd og brugt


Nete Krøll Eriksen

morgengryet åbner
til et lysvæld der lyser
gennem solens væld


Thorvald Berthelsen

Jordenergi
Drukne og brænde
Måske sku’ man klø dem væk?

Dinosaurerne
Fimbulvinteren
Under øjenlåg

frostmørkets vulkanudbrud
brat opvågnen?
Forår i luften?

Orkidéers råd
Sortnende stilhed i
rudens vintersol

Formørkelsens corona
sol stormer ud på afstand
Hvid svamp

Kortåndet stilhed
henvejrer solglitrende
bladhang i morgen

Opstigning
Daggryets tag i
rygbuens stejle rejsning

mod mælkevejen
Spors lyd i vand
Skridt er sunket i

gulvet og klinget helt ud.
i gadekæret
Isblomster

Minders sene blomstring
i sne der ikke falder
i den tynde luft


Ulla Bruun

Forår:

Hvidt står blomsten der
Mens det hagler dundrende
Kun isen svinder

Morgen:

Morgenduft af muld
Rosen hilser dagen og
Folder ud min sjæl

Nat:

Han padler stille
Et fnug i verdensaltet
Om lidt er det nat

Afstand:

Usynlige gift
Rør ikke ved håndtaget
Hvem er min fjende

Skærende solglimt
Jeg smiler i modlyset
I buen af luft

Engang er der kys
Kram og kroppe der danser
Minder om kære

Rejse

Jeg kører forbi
På buldrende togskinner
Ser glimt af væren

En sangfugl synger
For én jeg aldrig får kendt
Min ukendte ven

Skyggen af den hvis
Savn jeg ikke oplever
Forsvinder bag mig

Rebild  kirkesti

Forundes af et syn
Himlen bæres af graner
Der favnes af mos

En eventyrskov
Sol gennem stolte stammer
Er det her kirken

Halloween –  Radio 24-syvs sidste dag

Børn i lagner går
I mørket hvor det lyser
Fra skingre ruder

I nat dør en røst
En stemme i æteren
Vil fortsat spøge

Som andre ånder
Får fortørnelse og savn
Ikke trøst i slik


Pia Valentin Sørensen

Corona haiku

menneskemylder
alle har glemt corona
i forårssolen

bænken i parken
inviterer til et hvil
alle går forbi

børn i vinduer
de vinker til hinanden
savner at lege

børn på tur tæller
bamser i vindueskarme
keder sig mindre