HaikuDanmark.dk | |||||
Anmeldelser |
|||||
|
|||||
TID
SPRÆLLER SOM FISK. Digte og Pariserhaiku
Som
et slags bagtæppe for minderne og tankerne fungerer
musvitter, bogfink, græs og regn. De danner en lydkulisse
for en slags film, der udruller sig foran mit indre øje,
hvor en kvinde danser i lyset, stryger med fingrene gennem
det høje græs: "Vi må gå gå / gå for at nå
frem / mellem flimrende lysstråler." På tværs af
tider nyder hun nuet: "Nuet NU falder gennem tiden /
blander sig med de gamle / smelter tidløst sammen / ved
den dybe ro". Lige pludselig ser jeg en tredje
tegning som illustration af netop dette: En
tegning jeg kalder HAVET - som er bølgende, dansende
linjer i lag, tre til fire ovenpå hinanden, svulmer fra
tynd til tyk, og tilbage - og nogle af dem stikker
hovederne op fra nederst liggende lag, og op i nuet. Og
som bogen fortsætter, svulmer digtene frem og tilbage som
en af disse streger på papiret. Foran
den rolige bølgende baggrund overrasker hun med modspil
som dette: "Min mand / Favntag /Egernet spiser ivrigt
/ af sin kogle". Modspil mellem mand og kvinde,
mellem glæde og sorg, og liv og død. Sorgen titter
igennem, men det fornemmes, at livet trods alt vinder:
"Du gør min aften smuk mens vinden / suser om hjørner
og alle fugle / er gået i læ / og døden må klare sig
selv". Forfatteren er der med sine minder - og samtidig
fuldt ud i livet, nydende livet og den sansende krop, modigt
- et liv, der leves fuldt ud. Hendes ord spræller på
papiret og i hovedet på én, ligesom hun selv gør det i
levende live :) Det
er bramfrie digte - fuld af smilende intimitet. Essensen
af det hele, sagt i en enkel oneliner, hvorfra titlen er
taget: "Tid spræller som fisk Fang den"! af
Ulla Conrad, Mikkelborg, d. 04.02.2020
|