"HVILER I HAIKU - hvis det ikke var for fluerne"
af Finn Jeppesen,
Forlaget Ravnerock, 2020, 89 s.

"Hviler i haiku" er den nyeste haikusamling af Finn Jeppesen, der har mindst seks haiku- og digtsamlinger bag sig, samt en børnebog og en roman. Der er en bog, der føles godt i hånden, og har et omslag prydet af blå iskrystaller, der er frosset i organiske bølgende former. Den første del af bogen udgøres af danske haiku, et per side og højrestillet. Resten er engelske haiku, der er venstrestillet. Og den indledes af en lille opskrift til at læse haiku:

"Haiku er meditation med ord / med ordene / indfinder roen sig / sæt dig / og se /pluk af nuet."

De haiku, der følger, veksler emnemæssigt mellem landskab, natur, fugle, og tosomhed mellem mennesker. Der er to mennesker, der lytter, venter på hinanden, finder hinanden, og går tur sammen. Den ene sidder i haven og funderer. Venter. Ser nuet. Årstiden er sommer, der er grønt, senere vender den sig mod efterår og vinter.

"Duggen på ruden / det inderste af os to / funkler af sollys" (s. 8)

"Opsøger en fred / hvor mørket er tæt og tyst / hviler i haiku" (s. 20)

"Så få ord af dig / jeg låner af dit klarsyn / landskabet lysner" (s. 28)

Der er også haiku, hvor dette 'vi' er trådt mere i baggrunden - og alligevel til stede - og øjeblikket fylder mere.

"Jeg er alene / så sandt men ikke ensom / sang fra fuglenæb" (s. 47)

Ja, og så er der jo lige fluehaikuerne! De dukker op, lige så uventet, som fluerne selv, og man kommer til at smile. I en dialog med de små dyr bliver de håndteret, kærligt, forstående, men bestemt:

"Rolig nu rolig / du kan flyve hvor du vil / men vogt dig flue"

Der er virkelig skabt en god sammenhæng igennem forløbet af haikuerne. De skaber de en ret underfundig, afventende og lyttende stemning, der har mere i sig, end der står skrevet. Resultatet er en eftervirkning i én, en efterklang, sådan at man som læser selv er blevet lyttende. På den måde de har helt deres egen stil, og kvalitet. Det er finurlig poesi i øjeblikket, en underfundig 'bliss'. Man bliver tilstede, usagte transparente lag træder frem. Roen indfinder sig.

Man kan diskutere, om kommentarer som "så fredfyldt så lydt", "så betagende", eller "betragter det tavst, er i traditionel haikus ånd. Og der er en del "jeg" og "vi" i haikuerne. Men på en måde var Basho og Shiki jo også en del til stede i deres haiku - og hvem siger, de skal være traditionelle.

Til sidst en lille en, jeg næsten har lyst til at kopiere og sætte på min indgangsdør her i vinterkulden:

"Du er så ventet / jeg har tændt stearinlys / kom bare indenfor"

Ulla Conrad, 20. december 2020