Hanne Hansen
Fuldmånen lyser
Forlaget Net-Bog-Klubben, 1998
81 sider

Man kan ikke sige haiku i dette land uden at sige Hanne Hansen.

Hanne skrev haiku før ret mange andre i Danmark. Hun var meget tidlig ude med sin første samling. 1998 står der i kolofonen. Det må da vist være den første haikusamling i Danmark  i traditionel klassisk forstand.

Man kan heller ikke sige Hanne Hansen uden at sige haiku.
Hanne Hansen er haikudigteren par excellence. Har i hele sit digteriske virke udelukkende skrevet haiku. Ligesom hun er grundigt inde i historien om haiku i dets hjemland Japan. Haiku skrives den dag i dag af mere end 100.000 japanere. Hun har besøgt Japan og har her studeret haiku hos de store mestre i haikudigtningens ædle kunst, mestre som Japan også har den dag i dag.

Hun er ligeledes velorienteret om, hvad der foregår i den angloamerikanske del af verden, hvor haiku nyder stor udbredelse. Hendes kendskab til haiku og beslægtede genrer er i det hele taget formidabel. Er man i tvivl om dette og hint går man til hende.

Hanne Hansens første haikusamling ”Fuldmånen lyser” har som sagt mere end 10 år bag sig. Allerede i den første samling er hun en flyvefærdig haikudigter. Selvom hun naturligvis har udviklet sig i årene siden debuten. Dette manifesteret i 4 samlinger, Derforuden har hun medvirket i en række antologier inden- som udenlands og med utallige haiku publiceret i netsammenhæng. I øvrigt har hun skrevet om haiku i en række tidsskrifter og antologier.

Hanne er i ”Fuldmånen lyser” ikke den store eksperimentator. Det vil hun sikkert også ha' sig frabedt at blive betegnet som. Hanne er meget optaget af netop traditionen og hvordan den kan udvikles uden at betegnelsen haiku bliver helt udvandet. Det er alligevel overraskende for mig, der sidder med samlingen i hænderne for første gang her i 2009, at se hvordan hun bevæger sig ud i områder hvor haikuet i traditionel forstand ikke bevæger sig. 

Digtsamlingen består af 12 dele med en række haiku i hver del.  Her er overskrifter som ”Sommerhaiku”, ”En efterårscyklus”, ”Efterår”, ”Sortedams Søen”, overskrifter på afsnit som enhver haikudigter med respekt for sig selv kender til. Men så kommer der indimellem afsnit som ”Tømmermænd”, ”Pladsangst” og ”Stenskoven”, i disse dele afviger digtene, ikke i form, men i indhold. Og ofte mangler et stykke konkret natur, som ellers er det traditionelle klassiske haikus trofaste følgesvend. F.eks. i indledningsdigtet til ”Tømmermænd” der lyder som følger:

Endnu husker jeg
Alt for godt kærtegnene
Hengivenheden

Her er noget andet på spil end i det traditionelle haiku. Et fint smertefuldt lille digt. Her er vi langt ovre i en sidegren til haikuet: senryu’en. Flere haiku i samlingen har et lignende tema: Mistet kærlighed, smerte, tab.
Se f.eks. følgende haiku:

Savnet gror langsomt
Din veninde i røret
Du er der ikke

Et mere traditionelt, men fint lille haiku, med mindelser til Bashos haiku om ”frøen i dammen – plask”, er følgende:

En snegl på vejen
Chaufføren i lastbilen
Ser den ikke
Krasch

Et andet parallelt haiku, også fra indledningsafsnittet ”Sommerhaiku” er:
 
Værelsets mørke
En summende, vågen flue
Lampens lysskær
Klask

Og denne:

Frokost ved stranden
Små bølger mod stenene
Lyn på himlen
Brag

I øvrigt de eneste tre digte i samlingen der bryder med den 3 liniede form. Om det er en ombrydningsfejl fra forlaget eller det er bevidst fra forfatterens side, skal jeg lade være usagt. De 17 stavelser er i hvert fald næsten  intakte i samlingen.

En af de helt traditionelle er:

Midsommer aften
En rund rødglødende sol
Smygende tåge

Et stemningsmættet statement, med det lidt overraskende udtryk - smygende. Men det er jo rigtigt. For dem der har prøvet at stå i opdukkende tåge, vil det være helt selvfølgeligt at føle, at den netop smyger sig om en.

Ligesom det helt traditionelle naturhaiku fra afsnittet ”Stavanger” fint tegner landskabet:

Små marker adskilte
Af stenhegn og grå graner
Hældende mod øst.

Og til sidst et af mine yndlingshaiku fra samlingen:

Ansigtets streger
Som billedhuggerens værk
Sten i balance

Her bliver billedet forbavsende vendt på hovedet. Det er fint set og skildret.

”Fuldmånen lyser” er stadig værd at læse, selvom den har 10 års fødselsdag. En række af digtene er smukt sansede. Den være hermed anbefalet.

NB: Kan formentlig skaffes gennem forfatteren, eller i hvert fald lånes på biblioteket

Ole Bundgaard