HaikuDanmark.dk | |
Anmeldelser |
|
|
|
|
|
Anmeldelse Hanne
Hansen: Kukai in Tokyo (Forfatterforlaget Attika, 2018) Hanne
Hansen, medstifter af og formand for Dansk
Forfatterforenings haikugruppe, har i løbet af de seneste
20 år udgivet ni haiku-samlinger, her af tre på engelsk.
Kukai in Tokyo er
den seneste i rækken, og den er ligesom de fleste af
Hanne Hansens andre bøger udgivet på Forfatterforlaget
Attika. Først
lidt om titlen. Hanne Hansen skriver i bogens kolofon, at kukaier et haiku-møde, og nedenfor takker hun Meguro International Haiku Circle. Af en gammel artikel på
haikudanmark.dk fremgår det, at Hanne Hansen kom i
forbindelse med Meguro IHC i Stockholm i 2007. Kredsen
holder månedlige møder i Meguro, et af Tokyos 23
bydistrikter, og publicerer også haiku på en hjemmeside
og i antologier. Jeg véd ikke om disse møder følger de
formelle regler for et kukai, hvor hver deltager skriver haiku om et givet emne og
afleverer dem anonymt til bedømmelse. Det er for så vidt
også underordnet i denne sammenhæng. Hanne Hansen har næppe
deltaget fysisk i mange af kredsens møder, men i ånden
og via nettet er det jo heldigvis muligt at holde globale
møder. Og mange af Hanne Hansens haiku fra bogen optræder
da også på MeguroIHC’s website, undertiden i en lidt
varieret udgave. Kukai in Tokyo er
en lille, lækker bog, som er inddelt i fire afsnit, ét
for hver årstid, med 10 haiku i hver del. Altså i alt 40
haiku, der af Hanne Hansen næsten kan bruges som et
visitkort i internationale sammenhænge.
Der er fine traditionelle natur-haikusom fx dette
sommer-haiku: under
the rainbow / midsummer’s bonfire mirrored / in the
lake’ssurface. Hanne Hansen giver imidlertid ofte
sine haiku et overraskende twist, så vi pludselig
befinder os i den moderne nutid. Fxidenneforårstekst: picking
eranthis / hurry to avoid a flood / of loud hooligans. Sygdom,
død og håb på trods præger flere af bogens sidste
haiku. Fra
efteråretsoctober
morning / across the kitchen table / 90 year-old-mom
over vinterensnaked
gloomy trees / mother’s final rattling breath / pain’s
over at last til mother
in an urn / sorrow liberates the son / sees women afresh. Kukai in Tokyo lever
op til Hanne Hansens sædvanlige fornemme haiku-standard.
Den være hermed varmt anbefalet. Niels
Kjær
|