Ida Hamre
“Under verden”
Attika 2022

af Benny Pedersen

“Digte” står der som genrebetegnelse på omslag og titelblad af Ida Hamres nye bog, og det er da også, hvad det er. Til gengæld er der ikke mange haiku i bogen, men dog nogle haiku-lignende. På side 36 dukker det første op “Valnøddetræet/gennemlyses/valnøddens blade/himmelkuppel”. Det er vel ikke et klassisk haiku, men har ellers flere fine elementer: Et nu, en antydning af årstid og til sidst smukt afsluttet med “himmelkuppel”.

På side 42 er der et forløb på 6 gange 3 linjer, tilsammen et fint digt; men det er kun de 2 første, der vil kunne benævnes haiku: “Bag mørke grene/vinterlyset fra himlen/månens globus” efterfulgt af “tågelandskaber/årer og skyggeformer/gådefuld tegning”. Det bliver lidt for bombastisk direkte at skrive “vinterlyset”, og derfor tror jeg, at det ikke er tænkt som et haiku, men som indledningen til det samlede digt, der dog for denne læser fremstår lettere gådefuldt. Det kan meget vel være tilsigtet.

På side 55 skal vi lidt ind i et digt om sort sol for at finde 5 haiku, hvor det første lyder: “luftens symfoni/vingeslag og fuglenæb/flerstemmig hjertelyd”.

På side 60 er der 3 haiku, der er smukt komponeret, nærmest cirkelagtigt: “Rosenstæren er/en farve som flamingo/et flamingo-strejf//flamingoen er/sart og skør som rosenstær/farven ren som kvarts//kvarts er farvelys/stråler af flamingo-glans/som en rosenstær”. Normalt ville man vel sige, at det er forkert at bruge ordet “som” i et haiku; men her virker det bare godt.

På side 70 er der et digt, der består af 5 gange 3 linjer, hvor de første 3 linjer nemt kunne stå alene: “I midnatsblå rum/lyser genstande tyst/med en fjern kalden”.

Bogens sidste digt lyder: “Lindetræets/gulvtæppe daler/ned fra himlen/folder punktvis sine blade ud/uventet guld/bladguld”. Her er der igen flere fine haikuelementer (et nu, en antydning af årstid og afsluttende med det uventede bladguld).