HaikuDanmark.dk

Anmeldelser

 


METRORD ANMELDER
BJARNE KIM PEDERSENS
’OVERHALING’

1. udgave
Limryg, 126 sider
ISBN: 9788789929262
Ravnerock 2009

bjarne kim pedersen har andel i forlaget ravnerock, der blandt andet har udgivelser af claus høxbroe, og michael dyst på den gode samvittighed - hvordan man nu vender og drejer det. den er jeg med paa, den gode samvittighed, i de to ovennævntes forfatteres tilfælde. og jeg er også helt klar på hr. pedersens nye bog “overhaling”.

for det er den smalleste bog jeg endnu har holdt i ånden, selvom emnet er almengyldigt! det er nemlig en bog fyldt primært med trafik-digte, og en smule om kærlighed.

og lidenskaben faar fuldt blus her i værket. og jeg mener lidenskab - i dette tilfælde til trafikken og dens afvikling under medansvar af sine medtrafikanter. og jeg giver den både grønt lys, men også et lille klip i kørekortet.

det er nemlig en bog som hovedsagligt henvender sig til ( eller som virkelig gerne vil have fat i) den gruppe af unge mennesker der aldrig kommer til at laese den: de unge som køre ræs, og har sat en ære i at sætte ny hastighedsrekord i fartdjævelskab. de læser sgu ikke digte.

men det er bjarne k. pedersen fuldt ud klar over, og han har løst problemet på allersmukkeste vis, nemlig ved at fylde bogen med sms-digte, gjort i haiku-formen. - gys, kunne man så tage sig til sit hjerte: endnu en af dem dér mange andre danske forfattere, der beskæftiger sig ud i haiku-formen, og som pinedød ødelægger enhver respekt for både håndværk, og gør-det-virkeligt-selv fornemmelsen, ved at insistere at kalde deres klumpetheder for - ja, altså… forfattere som… som, ok, som mig selv ( jeg gør det aldrig mere ). - selv kalder han ikke digtene for haiku. rigtig god stil!

 

formen i “overhaling” vil så nu være afsløret som digte på tre vers, skrevet i fem/syv/fem- stavelser. en god kort form at arbejde i, og glimrende velegnet til at sende oprigtigt optimistiske ( digtene er ret beset mere optimistiske, end ligefrem formanende ) digte videre i farten.

og netop farten og druk er den helt store naturlige fjende i “overhaling”.

køre vildt af sted

brandert efter sekspakken

sidde i togvogn

nossebajerens

tid er ovre, politi

står der på bilen

nå over for gult

med den ekstra fart, måske

rammer jeg lidt rødt

køre forbi et

sted, glimtet af verden, som

forsvinder igen

(send bare videre!)

 

og så er der ellers masser af guf til trafikfetichister, storebæltsbeskrivelser af broen., f.eks. og billeder, ikke af nogen særlig god kvalitet, eller af interesse for andre end virkelige banegårds-, vejnet- eller storebæltbegejstrede. men det kan bogen altså også. den taler bredt og den er ultrasmal på en og samme tid. det er ikke så lidt af en bedrift! godt kørt!

 

jeg ved at hr. pedersen arbejder på at få bogen ud som klassesæt på produktionsskoler, vuc og lign. det vil være glimrende. der er digte nok i denne bog til alle kørende aldersgrupper.

grøn bølge herfra! anbefalet, både som værk og kuriosum.

af andre udgivelser kan nævnes:

“Drengerøve” - 2005

“SMS digte” - 2007

“Rundt om Enebærodde” -2008

poul g_x     metrOrd

Bjarne Kim Pedersen

Seks om sex

et kors hængende

i en sølvkæde mellem

de nøgne bryster

 

hendes taske står

pakket med natkjolen, her

ligger hun nøgen

 

den sorte blonde

imod din blødeste hud

kælende fingre

 

smilet på dine

læber morgenen efter sex,

naturlig lipp gloss

 

hånden på dit bryst

tidlig morgen lysten, du

åbner dig for mig

 

håret dækket til

fristeren sidder på lur

i den næste mand