Matsuo Basho:
"Under høstmånens stråler, to rejsedagbøger"
oversat og kommenteret af Niels Kjær
(B.o.D.)

Af Bo Lille

Det er en glæde at se Niels Kjærs anstrengelser for at øge danske læseres viden om haikuets teori og historie. Første skridt var – som bekendt - hans godt anmeldte kommenterede udgave af Basho’s poesi ”Matsuo Basho: Ildfluer – udvalgte digte oversat og kommenteret af Niels Kjær” (Attika 2011).

   ”Under høstmånens stråler” kan vel bedst beskrives som en kommenteret oversættelse af to af Matsuo Bashos (1644-94) klassiske rejsedagbøger (der findes i alt fem), begge fra 1680’erne, og begge foretaget med det formål at betragte høstmånen fra nogle af Japans mest berømte udsigtspunkter. Det skal her bemærkes, at denne begivenhed anses for en af årets største åndelige oplevelser (på linje med kirsebærtræernes blomstring). Det er en højtideligholdelse af efterårets komme, og den kaster oftest mange haiku af sig.

   Der er tale om en slags pamflet på 32 sider, let tilgængelig og hurtigt læst.

   Noteapparatet er praktisk og næsten dækkende. Her må jeg dog indvende, at et ord som ”waka” (s. 12 m) burde have været kommenteret, eftersom det sjældent bruges (waka = tanka, digt med opbygningen 5-7-5-7-7). Ligeledes savnes en forklaring af ordet ”romaji” (s. 9 m. Ordet betyder ”romanized Japanese” og er en slags japansk gengivet med europæiske bogstaver).

   En anden ting, der må beklages, er det totale fravær af sidetal. Det er upraktisk at arbejde med en unummereret bog. Derfor tilrådes det, at den dedikerede læser selv forsyner bogen med sidetal.

Niels Kjærs introduktion er et praktisk overblik over Basho’s liv og en beskrivelse af de to rejser, dagbøgerne omhandler: Rejsen til Kashima (Kashima kikoo, 1687) og Sarashina (Sarashina kikoo, 1688). De to dagbøger følger den japanske haibun-tradition med en beskrivelse af den foretagne rejse, suppleret med et antal haiku fra rejsen, nogle skrevet af Mesteren selv, andre er af hans rejsefæller. Noteapparatet indeholder haiku’ene både i den danske oversættelse og i japansk originalversion, gengivet i ”romaji”. På s. 21-22 præsenteres vi for nogle flere små haibun fra andre rejser.

   Det har selvfølgelig sin egen grusomme charme, at begge rejser fik begrænset succes, idet himlen var overskyet i Kashima, og den ledsagende præst mindskede udbyttet af Sarashina-rejsen med sin snak. – Men trøst dig, kære læser: Begge rejser førte til gode haiku!

Her er et par:

Dvæler i regnen

bambussen rejser sig

og betragter månen

(samuraien Iwanami Sora (1649-1710))

Kløverbuskmarken

lige et natteleje

for en ulv

(Basho)

Månens lys –

jeg får lyst til at dekorere kroen

med guldlak

(Basho)

   Det bør kritiseres, at forfatteren på s. 8 skriver: ”Basho vender her H. C. Andersens berømte rejseudsagn 180 grader rundt og siger i stedet ”at leve er at rejse ….”. Det kan han dog såvist ikke, eftersom vor elskede danske eventyrfortæller lever langt senere, og Basho derfor ikke har kunnet kende det berømte citat!

   Ligeledes citeres en del haiku uden tydelig forfatterbetegnelse.

   Når alt er vendt og drejet, er det klart, at denne bog er et nyttigt og smukt supplement til vor kollektive viden om Matsuo Basho og haiku-kulturen, som den traditionelt har udfoldet sig gennem tiderne, og jeg vil ikke tøve med at anbefale danske haiku-entusiaster at anskaffe sig den lille pamflet ”Under høstmånens stråler”.