Træerne er til

Træerne er til,
for at alle skal se op,
siger drengen højt.

Så smukt og ligetil og alligevel overraskende kan det skrives.
Digtet står i Pia Tafdrups seneste digtsamling ”Boomerang” 101 haiku.
Pia Tafdrup, en af vore fineste lyrikere, har her skrevet en række fortættede haiku.

Det er ikke klassiske haiku vi møder, selvom Tafdrup holder de formelle, grammatiske regler.
Ofte er det den særlige art af haiku der kaldes Senryu. Det skal ikke lægges hende til last. Den frihed skal der være til at eksperimentere med og udvikle de små vers.
Der er en lang række meget vellykkede haiku i samlingen. Jeg vil komme til at læse mindst en snes af bogens digte fremover også.

Min orden er fyldt
af kaos – i dit kaos
findes en orden

I Boomerang er Pia Tafdrup rundt omkring bl.a. barndom, kunst og kærlighed. Naturen gennemstrømmer (naturligvis havde jeg nær sagt) også mange af disse digte.

Især holder jeg meget af kærlighedsdigtene:

Kyssets evighed
to flyvende, der ikke
kan lande igen.

Også følgende digt om kunsten ramte mig lige der, hvor det virker:

Ud af stenblokken
hugges et hestehoved
høj vrinsken høres.

Sådan skal det skrives.

Jeg er selvfølgelig ikke lige begejstret for alle bogens haiku, nogle bliver for mig vel spekulative, jeg holder, som altid, mest af de haiku, der virker som er de skrevet selvfølgelig og ligetil. Men her er jeg nok uenig med forfatteren.
Også titeldigtet er et meget fint haiku. Enkel og kompliceret på en gang.

I hvirvelkast frem,
delfin flænser gennem vand.
Havets boomerang.

Eller de helt enkle haiku:

Med sand i håret
se op i sommerhimlen
- hvert år mere blå.

Ingen undskyldning
gives: Sværdet kan ikke
skilles fra hånden.

Er man til det meget traditionelle haiku er Pia Tafdrups Boomerang en udfordring. Og det er den på sæt og vis også for de, der kan lide det mere eksperimenterende haiku.
Boomerang er værd at stifte bekendtskab med.

Ole Bundgaard