HaikuDanmark.dk | |
Anmeldelser |
|
|
|
|
|
Ann Mari Urwald Soen
Chio-ni: Vilde Violer oversat
og kommenteret af Niels Kjær (BoD) Det er en fornøjelse at skulle anmelde en kvindelig japansk
haikudigter, nemlig Soen
Chio-ni (1703 - 1775). Den største kvindelige
haiku-mester i japansk litteratur, står der på
bagsideteksten. Hun var elev af bl.a. Bashos dicipel Shiko
Kagami (1665-1731) og var en stor beundrer af Basho. Hun levede tilsyneladende ugift og alene livet igennem, og som
kunstner var hun ikke bundet af de restriktioner, de
fleste japanske kvinder var underlagt i det 18. århundrede,
men kunne frit rejse og stifte venskaber med både mænd
og kvinder. Hendes haiku viser os ind til de mindste og fineste detaljer i
mødet mellem menneske og natur, en art sammensmeltning,
en gensidig påvirkning og ydmyghed i ordets bedste
betydning, som her: Man må bøje sig i denne flydende verden - sne på min bambus Sover alene - vækkes af nattefrosten og et raffineret strejf af kvindelig erotik i disse skønne
haiku: Kvindelyst med dybe rødder - vilde violer Måneblomster - når en kvinde blotter sin nøgne hud Jeg glemmer at huske dagene - de unge rådyr og en stille stund: Sytøj – jeg vender i tankerne mine drømme denne decembernat og mange flere fine haiku, der stråler i deres klarhed. Sidst
i bogen står et haibun fra 1762 – også af Chio-ni:
Pilgrimsfærd til Yoshizaki, en slags rejsedagbog. Bogen har et informativt forord om Chio-nis placering i
forhold til tidens øvrige haikudigtere, samt om hendes
liv og levned. Jeg fornemmer en tone af kvindelighed som
også i Niels Kjærs Japanske kærlighedsdigte (udg. 2014 på BoD). Det er klart en bog, som jeg vil tage frem nu og da, fordi
dens mildhed og klarhed gør mig godt og glad.
|