HaikuDanmark.dk

Anmeldelser

 


Ann Mari Urwald

Soen Chio-ni: Vilde Violer

oversat og kommenteret af Niels Kjær

(BoD)

Det er en fornøjelse at skulle anmelde en kvindelig japansk haikudigter, nemlig  Soen Chio-ni (1703 - 1775). Den største kvindelige haiku-mester i japansk litteratur, står der på bagsideteksten. Hun var elev af bl.a. Bashos dicipel Shiko Kagami (1665-1731) og var en stor beundrer af Basho.

Hun levede tilsyneladende ugift og alene livet igennem, og som kunstner var hun ikke bundet af de restriktioner, de fleste japanske kvinder var underlagt i det 18. århundrede, men kunne frit rejse og stifte venskaber med både mænd og kvinder.

Hendes haiku viser os ind til de mindste og fineste detaljer i mødet mellem menneske og natur, en art sammensmeltning, en gensidig påvirkning og ydmyghed i ordets bedste betydning, som her:

Man må bøje sig

i denne flydende verden -

sne på min bambus

 

Sover alene -

vækkes af

nattefrosten

 

og et raffineret strejf af kvindelig erotik i disse skønne haiku:

 

Kvindelyst

med dybe rødder -

vilde violer

 

Måneblomster -

når en kvinde blotter

sin nøgne hud

 

Jeg glemmer

at huske dagene -

de unge rådyr

 

og en stille stund:

 

Sytøj – jeg vender

i tankerne mine drømme

denne decembernat

 

og mange flere fine haiku, der stråler i deres klarhed. Sidst i bogen står et haibun fra 1762 – også af Chio-ni: Pilgrimsfærd til Yoshizaki, en slags rejsedagbog.

 

Bogen har et informativt forord om Chio-nis placering i forhold til tidens øvrige haikudigtere, samt om hendes liv og levned. Jeg fornemmer en tone af kvindelighed som også i Niels Kjærs Japanske kærlighedsdigte (udg. 2014 på BoD).

Det er klart en bog, som jeg vil tage frem nu og da, fordi dens mildhed og klarhed gør mig godt og glad.