HaikuDanmark.dk

Artikler

 


Haiku, vestlig og dansk modernisme

 

Digteren Thorvald Berthelsen holdt foredrag om Haiku og vestlig modernisme i Dansk Forfatterforenings lokaler den 25. marts.

 

"Den japanske digtform haiku var inspiration til at forny den vestlige avantgarde digtning i flere omgange og ad forskellige lyriske spor i forbindelse med de to verdenskrige i forrige århundrede.

Haikus korte rytme som et åndedrag, digtformens synæstetiske blanding af tekst, musik og billedkunst, dens anvendelse af bruddet/pausen (kireji) i rytmen og indholdet og dens sideordnede sammenstilling af usymbolske, forskellige virkelighedsbilleder til en helhed inspirerede den moderne vestlige lyriks avantgarde. Det førte til nyudvikling af så forskellige digteriske avantgarde strømninger som imagisme, surrealisme og ultraismo omkring 1. verdenskrig og konkretismen samt beat digtningen efter 2. verdenskrig.

 

I Danmark blev haiku introduceret af multikunstneren og tennisstjernen Torben Ulrich sammen med Jørgen Gustava Brandt i tidsskriftet Bazar fra 1958 - ikke som mange tror af Hans-Jørgen Nielsen med gendigtningen af japanske haiku i samlingen Haiku fra 1963. Derefter inspirerede haiku både efterkrigsmodernister som Jørgen Sonne og Ivan Malinowski, konkretister som Hans-Jørgen Nielsen og Vagn Steen og en masse andre digtere bl.a. Dan Turéll, Susanne Brøgger, Pia Tafdrup, Viggo Madsen og Hanne Hansen m.a. haikudigtere i Dansk Haikunetværk".Thorvald Berthelsen læste også de første danske haiku af digteren Jens Lund Andersen(1923-1962). Han udgav fra 1949 til 1959 4 digtsamlinger og en oversættelse af Edith Södergrans digte. Han var Heriticaner, stærkt inspireret af Poul La Cour og den finlandssvenske modernisme. Haikudigtene erfra tidsskriftet Hvedekorn nr. 6 i 1959. F.eks:

Nede fra søen
klingen og ringen, vinden
løber på skøjter

Bakkernes skuldre.
Mørket er udslaaethaar.
Hviskede nogen?

Thorvald Berthelsen talte om denne udvikling. Ikke med vægt på haikus mere formalistiske poetikkrav som 5-7-5 stavelser, årstidsord, nutid og bandlysning af jeget og Gud. Men med fokus på haikudigtets overraskende pause/drejning (kireji), der kaster nye oplevelser ind i hele digtet, sprænger sprogets logik og ophæver tid og sted, samt subjekt og objekt. Og han gennemgik også udviklingen af den sideordnede sammenstilling af forskellige virkelighedsbilleder omkring drejningen til surrealisternes ekstreme koncentration af dette til et sammensat billede af vidt forskellige virkelighedsfragmenter i et enkelt ord eller inden for samme linje, for gennem det sprængte sprog at nå fra det underbevidste til ny erkendelse i haiku øjeblikket. F.eks. i Paul Éluards haiku i særnummeret af La NouvelleRevueFrancaise fra haiku året 1920:

Le vent
Hésitant
Rouleune cigarette d'air.

 

La muetteparle
C'estl'imperfection de l'art
Ce langageobscur.

 

Ah! mille flammes, unfeu, la lumière,
Une ombre!
Le soleilme suit.

Vinden
ruller tøvende
en luft cigaret

 

Den stumme taler
Det er kunstens imperfektion
Dette dunkle sprog

 

Åh! Tusind flammer, bål, lys
En skygge
Solen følger mig

Oversat af Thorvald Berthelsen

 

Thorvald kom også med eksempler på, hvordan dette særlige kirejigreb bruges vidt forskelligt og dybt integreret i de enkelte digteres særlige lyriske udtryk.

 

Thorvald Berthelsen