Jesper
Lützhøft
Vi
plejer jævnligt her på Haikudanmarks hjemmeside, ved en
opdatering af sitet, at præsentere en digter der ikke før
har manifesteret sig med haiku.
Vi har indtil videre præsenteret en 6-8 digtere der
normalt ikke skriver disse små vers. Bl.a. har
digterne René Rasmussen, Karsten Barnholt, Knud Steffen
Nielsen, Per-Olof Johansson, Heine Lorentzen og Ejler
Nyhavn været på.
Dette
halvårs digter er Jesper Lützhøft.
Jesper er efterhånden en erfaren digter (og i øvrigt også
fotograf), med en række fine udgivelser, selvom hans
virke mest har været inden for musikken. Dette er hans
debut udi haiku. Man kan godt mærke det ikke er første
gang han har pennen i hånd.
Hans seneste digtsamling ”Den Hafniensiske Dødebog fra
2018 er en række digte hvoraf mange er på nogle få
linier, der godt kunne pege hen på at Jesper kunne skrive
et haiku – og det kan han. Læs selv her på
Haikudanmark.dk, hvor vi præsenterer 25-30 digte.
Det var en stor fornøjelse for mig at læse digtene, tror
garvede haikulæsere også vil nyde digterens sprog.
NB: Jesper har en forfatterside på facebook, hvor han præsenterer
flere af sine bøger og ikke mindst mange fotos. I ny og næ
sætter han et nyt digt på.
Ole
Bundgaard
|